Bøger udgivet af Museum Tusculanum

´Mod er menneskets svar på livets kår´, siger Karen Blixen i et interview fra september 1942 i forbindelse med udgivelsen af Vinter-Eventyr / Winter´s Tales.Under meget vanskelige betingelser lykkes det Karen Blixen under Anden Verdenskrig gennem Sverige at få fremsendt manuskriptet til udgivelse i New York og London. Ikke kun besværligheder under krigen, men de mange års korrespondance med forlæggere og redaktører i USA og England har været en kraftanstrengelse for forfatteren. De mange breve og dokumenter i denne bog viser, at Karen Blixen har forholdt sig professionelt og omhyggeligt til udgivelsesopgaven, og hun har været dybt involveret i den økonomiske og redaktionelle side af enhver ny publikation.Dette værk, som indeholder en omfattende samling af denne korrespondance, viser hvor lang vej der er fra de første manuskriptudkast til det færdige værk. I diskussionerne mellem kunstner og forlægger afdækkes en række væsentlige sider af Blixens forfatterskab fra Seven Gothic Tales i 1934 til Shadows on the Grass i 1962. Dokumenterne, som er fundet i arkiver i Danmark, USA, Eng­land og Sverige, vidner om Blixens intensive korrekturarbejde, idet hun arbejdede parallelt med teksterne på dansk og engelsk. Desuden indeholder brevene en særdeles spændende diskussion af kvalitetskriterier og valg af genrer, idet Blixen i en længere periode efter Anden Verdenskrig publicerede fortællinger i amerikanske magasiner, angiveligt for at tjene flere penge på sit forfatterskab.

Have you ever heard of the cream effect or witnessed the power of cultural backdraft?Have you watched the slow process of fossilization or used the tactics of cultural stealth?You might be waiting for just the right word to describe what you have seen and done.This collection revitalizes the study of the cultural processes of stability and change. The 25 essays invent new processes for a rapidly changing world. They illustrate how different perspectives enrich cultural analysis and add a bit of playfulness and experimentation to a longstanding academic issue.The authors - from anthropology, European ethnology, sociology and cultural studies - are peeking into blind spots and looking under the furniture in order to understand why and how some kinds of social life become visible, while so many others remain unseen. This book will inspire researchers and students to develop new approaches in cultural analysis.

På opfordring fra de allierede besluttede Danmarks Frihedsråd i september 1944 at nedsætte en gruppe til systematisk registrering af stikkere og kollaboratører. Målet var først og fremmest at forberede retsopgøret, foruden at undgå et blodigt og ukontrolleret opgør under den forestående befrielse. Oprettelsen af Centralkartoteket blev ledet af Carsten Høeg, professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet. Til at hjælpe sig etablerede han en arbejdsgruppe bestående af unge studerende. To af gruppens centrale medlemmer beretter i denne bog detaljeret om det risikable registreringsarbejde og den intense stemning, der prægede tiden op til befrielsen. Arbejdet foregik af sikkerhedsmæssige årsager på skiftende københavnske adresser, og ofte var det tilfældigheder, der forhindrede, at Gestapo afslørede gruppen. Interneringskartoteket rummer hidtil upubliceret kildemateriale om Centralkartoteket, og forfatternes beretning suppleres af et uddrag af Jens Eges dagbogsoptegnelser fra besættelsens sidste måneder. Desuden bringes en række kortere beretninger fra andre gruppemedlemmer samt et portræt af Carsten Høeg ved hans datter, Mette Konow. Bogen er illustreret med en mængde privat billedmateriale.

I århundreder var hertugdømmet Holsten på samme tid knyttet til Danmark og en del af Det Tyskromerske Rige. Med helstatens sammenbrud gik omtrent alle forbindelser og forestillinger om en fælles historie tabt.Holsten i helstaten retter blikket mod den liberale politiske regionalisme, der udviklede sig i hertugdømmet efter 1830. Eftertiden var vel hurtig til at tage danske og tyske nationalisters påstande om Holstens fuldstændige tyskhed for pålydende. Hertugdømmet var aldrig »dansk«, men heller ikke særlig tiltrukket af landene syd for Elben. Dansk og holstensk var ikke uforenelige størrelser, og statsfællesskabets opløsning ikke en uundgåelig nødvendighed.

Molières Amfitryon er en historie om illusion og virkelighed - og fra Moliéres side en ægteskabskomedie på en ny måde.Den handler om noget så ejendommeligt som en påtvunget og ubevidst utroskab, om Jupiter som en umættelig Don Juan, om Amfitryon som en hanrej mod sin kones vilje (!) og først og fremmest om Alkmene som den trofaste, men utro hustro. Der drives gæk med menneskene i dette gudespil i en grad så personerne må spørge sig selv, hvem de er.

Lidelse er et grundmotiv i det bibelske univers, ligesom lidelse hører til som et grundvilkår i den menneskelige erfaringsverden. Som et onde, der rammer i flæng og bestandigt truer med at ødelægge livet, udløser det evnen til at tænke i symboler og metaforer. I den forstand rummer lidelse et kreativt potentiale af transcenderende dimensioner. For det onde kræver modsigelse; det meningsløse og tilsyneladende vilkårlige må tilskrives en mening, et overordnet eller guddommeligt formål. Således ses lidelsen i det bibelske univers i lyset af et gudsforhold og fortolkes i overensstemmelse med et bestemt gudsbegreb. Men da fortolkning er kontekstuelt betinget og lidelseserfaring både tids- og kulturhistorisk relativ, antager lidelsesfortolkningen i de forskellige bibelske skrifter mange former og illustreres dramatisk af mange forskellige figurer såsom Herrens lidende tjener og Job i Det Gamle Testamente, Jesus og Paulus i Det Nye Testamente .

I 1970´erne var de fleste danskere overbevist om, at diskrimination, i det mindste i sine grovere former, primært var noget, som foregik i udlandet. I dag opfattes sagen ganske anderledes. Danskerne og den danske regering bebrejdes ofte de holdninger eller love, som anses for at være diskriminerende. Bl.a. derfor har diskriminationsproblematikken en central placering i den danske politiske debat. Spørgsmålet er imidlertid, om vi har en klar forståelse af, hvad diskrimination egentlig er, og hvorfor det er forkert at diskriminere andre mennesker.I bogen diskuteres diskriminationsproblematik generelt og specifikt på områder som sprogbrug, reklamer, boligområdet, sygehusvæsnet og retssystemet.

Som det eneste bevarede romerske eksempel på et historisk drama, indtager tragedien Octavia en enestående position i antikkens litteratur. Den ukendte forfatter, der har valgt at dramatisere en begivenhed fra kejser Neros tid, har med betydelig dramatisk tæft henlagt handlingen til selve kejserpaladset. Her havde der i århundredet mellem mordet i marts 44 f.Kr. på kejserslægtens stamfar Julius Cæsar og hans sidste mandlige efterkommer kejser Neros selvmord i 68 e.Kr. udspillet sig et dynastisk drama, der i skæbnesvanger ubønhørlighed ikke står tilbage for begivenhederne i Elektras Mykene og ødipus´ Theben. På rollelisten finder man bl.a. kejser Nero, filosoffen Seneca (som i mange år fejlagtigt blev regnet for forfatteren), Agrippinas genfærd, Neros dødsdømte hustru Octavia og hans elskerinde Poppæa.Octavia, der har inspireret både Shakespeare, Monteverdi, Racine og Schiller, blev opført første gang i Danmark i 1984 på Boldhus Teatret i København i den oversættelse, der her foreligger i en ny, let revideret udgave. Marianne Alenius, ph.d., er direktør for Museum Tusculanums Forlag.Patrick Kragelund, dr.phil., er overbibliotekar på Kunstakademiets Bibliotek.

Æsopromanen, der her for første gang udkommer på dansk, er et anonymt skrift fra den tidlige romerske kejsertid og affattet på græsk. Den falder i tre dele, Æsop som slave, Æsop i Babylon og Ægypten og Æsop i Delfi.Den første del, som også er den største, handler om Æsops oplevelser, mens han er slave; han stammer fra Frygien og kommer til Samos, hvor han bliver solgt til den berømte filosof Xanthos, der er kendt over hele Grækenland for sin klogskab. Men i forholdet til Æsop bliver han ustandseligt den lille, og det går så vidt, at Æsop redder hans anseelse og formue, ja til sidst også hans liv.I anden del er Æsop blevet en fri mand og går i tjeneste hos kongen af Babylon, og han bliver sendt på en rejse til Ægypten for at klare en opgave, som den ægyptiske konge har udfordret den babylonske konge til.I sidste del rejser Æsop til Delfi, hvad der bliver skæbnessvangert for ham: han optræder så provokerende, at de laver et nummer med ham og dømmer ham til døden.I antik litteratur er Æsopromanen enestående, fordi det er så sjældent, at underklassen - her repræsenteret af en slave - kommer til orde. Teksten i den foreliggende version er først fremdraget af den amerikanske filolog Ben Edwin Perry i 1930. Der kendes andre versioner, men disse er betydeligt mindre i omfang. De er dog bevis på, at romanen har nydt en vis popularitet i senantikken og middelalderen. Det er første gang, at denne tekst er oversat til dansk.Carsten Weber-Nielsen er cand.mag. klassisk filologi og studielektor ved Elementarkursus i Græsk og Latin ved Københavns Universitet. Han har tidligere bl.a. oversat vittighedssamlingen Philogelos. Tomas Hägg, dr. phil., professor ved Uppsala Universitet, er især kendt for sin forskning indenfor den antikke romanlitteratur.

Engelsk er i dag det dominerende fremmedsprog i Danmark og så udbredt, at mange er bekymrede på det danske sprogs vegne. Men dette er en ny udvikling. Endnu for 100 år siden kunne man blive student uden at have læst et ord engelsk, og selv matematiske studenter havde mere latin end klassisksproglige har i dag. Først skolereformen i 1903 gjorde op med latinskolen og gav de moderne sprog en central stilling både i folkeskolen og i gymnasiet. Fra at have været et foragtet handelssprog blev engelsk nu anerkendt som et fuldgyldigt kultursprog.Bogen ridser denne udvikling op og diskuterer spørgsmål som: Hvorfor blev engelsk så sent en del af almendannelsen? Hvad var forbindelsen mellem Danmarks politisk-kulturelle orientering efter 1864 og udviklingen af skolens sprogfag? Hvorfor fik det nysproglige gymnasium først succes, for så i 1930´erne at løbe ind i en identitetskrise?Bogen giver historisk perspektiv til den aktuelle gymnasiedebat og viser, at mange argumenter i denne debat er gamle kendinge.

Under reformationstiden i Danmark var medicin og naturfilosofi - det vi i dag forstår som naturvidenskab - en integreret del af den overordnede religiøse verdensopfattelse.Fag som fysik, astronomi og anatomi havde som ultimativt mål at bidrage til oplysning om Guds skaberværk og derigennem indprente beskueren en erkendelse og accept af Guds almagt og forsyn. Det indbyrdes forhold mellem religion og videnskab var dog konstant til debat, og den nåede et højdepunkt efter år 1600 med den lutherske ortodoksi. De ortodokse fastholdt at naturen var som en bog hvori man kunne læse om Gud. Men samtidig så de med forstærket skepsis på naturfilosofi og lægevidenskab som kilde til en højere erkendelse, for de frygtede at teologiens autoritet ikke ville forblive uantastet. Man isolerede derfor teologien fra de øvrige videnskaber og skærpede kravet om at fornuften skulle være under troens lydighed, som lægen og teologen Caspar Bartholin formulerede det. Som det påpeges i bogen, blev følgen af det skel der hermed blev sat, at medicin og naturfilosofi - ganske utilsigtet - kunne udvikle sig i retning af en moderne, ikke-religiøs videnskab om naturen og mennesket.

Inden for udviklingsstudier fremstilles “de fattige” ofte på to modstridende måder. De bliver på den ene side beskrevet som dem, der intet har, da nød og mangel er selve essensen af deres identitet og definerer hele deres eksistens. Dermed tildeler selve definitionen ”fattig” automatisk den udvalgte person en nedværdigende og magtesløs plads i samfundet. På den anden side bliver ”de fattige”, set i et idealistisk lys, beskrevet som særligt solidariske, at de har rige traditioner, og at de lever et autentisk liv – uberørt af det kapitalistiske livssyn og i stedet i fuldstændig harmoni med naturen. En ny analyse af fattigdom vil kræve, at disse stereotype opfattelser bliver sat til side, og at man i stedet undersøger disse mennesker brug af ressourcer og de handlinger, som de anvender i kampen for at leve deres liv.Med eksempler fra Zimbabwe, Mozambique, Indien, Bangladesh, Peru og Mexico spænder denne udgivelse over flere forskellige handlingssfærer: mellem velgører og modtager, lokale autoriteter og borgere, arbejdsgiver og medarbejder samt mellem forskellige sociale og etniske grupper. De forskellige bidrag i denne antologi fokuserer på forskellig måde på menneskers kamp for at afbøde effekten af fattigdom eller forholde sig til lidelser og afsavn. Bidragene udfordrer de traditionelle tilgange til studiet af fattigdom og udviklingslande ved, at de undersøger måden, hvorpå forskellige ressourcer, såsom jord, arbejdskraft, kredit og bistand, vand og penge, men også viden, færdigheder, organiseringsformer og moralsk bistand, bliver gjort tilgængelig, spredt og forhandlet. Uanset om de er succesfulde eller ej, så hjælper de individuelle og kollektive forsøg på at overvinde forhindringerne i kampen mod fattigdom os til at forstå de mekanismer, som reproducerer fattigdom, men som også kan bekæmpe den.

Med udgangspunkt i værkerne Schopenhauer als Erzieher og Also sprach Zarathustra tager Mette Blok Friedrich Nietzsches filosofiske status op til overvejelse og søger at rehabilitere ham som etiker.I bogen vises det, hvordan Nietzsches velkendte, aggressive moral- og religionskritik må ses på baggrund af hans positive, opbyggelige bidrag til en ny moral og en anderledes forstået religiøsitet, der lader platonismen bag sig og plæderer for en særlig form for naturalisme. Hermed går forfatteren imod to hovedstrømme i Nietzsche-receptionen. Dels den engelsksprogede, der typisk ser Nietzsche som undergraveren af enhver moral, dels den tyske, der i traditionen efter Heidegger snarere ser Nietzsche som metafysiker end som etiker.Bogen bidrager således til en ny forståelse af Friedrich Nietzsches filosofi.Mette Blok, mag.art. i filosofi og ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet.

Til Apollon skreg Dafne: Ka' du la' vær',se dog rødderne fra mine storetæer,og til løv bli'r mit hår,så alt, hvad du får,bli'r at hvile dig på mine laurbær.Denne bog er en fortsættelse af Mogens Herman Hansens to tidligere samlinger af mytologiske limericks. Som traditionen byder, er disse limericks skrevet på vittige, frivole og lidt sjofle vers. De er hver især forsynet med en manchet - i prosa - der fortæller myten bag verset. Foruden de mytologiske limericks rummer denne samling også en række andre vers.

Nationalisme er ofte blevet opfattet som noget, derhører hjemme i politikkens eller ideologiernes verden. I denne bog, der anlægger en etnologisk synsvinkel, ses det nationale som et mere omfattende kulturelt fænomen, der har præget væsentlige sider af dagliglivet i de sidste to århundreder. Med titlen Kulturens Nationalisering henvises til den proces, hvormed kulturen gøres national, bliver bærer af nationale budskaber og retter sig ind efter nationale skillelinjer. Det kan være elementer fra naturen, fra historien eller fra dagliglivet, som vælges til ud, tillægges ny betydning og bygges sammen til et nyt kulturelt system. Bogen belyser denne nationaliseringsproces gennem en række eksempelstudier, som henter deres temaer fra vidt forskellige sider af kulturhistorien: Mødet mellem dansk og tysk i grænselandet, danskernes brug af flaget, den såkaldte folkekultur og dens museer, en ´national´ byggeskik og brugen af det nationale i sport, turisme, markedsføring m.m.Bogen er redigeret af professor emeritus, Bjarne Stoklund, Institut for Arkæologi og Etnologi, KU.PRESSEN SKREV: »En væsentlig bog om et væsentligt emnekompleks. Den har nyttige litteraturhenvisninger og krydshenvisninger mellem de enkelte artikler. Sproget er klart og godt, sådan som man har ret til at forvente det.«- Ole Feldbæk, Jyllands-Posten»I den fortræffelige bog om kulturens nationalisering understreges det, at nationalitet i mange henseender er noget konstrueret[...]Det er en bog, der gør en klog på de myter, vores opfattelse af omverdenen er baseret på.«- Steffen Heiberg, PolitikenEnglish The book aims to throw light on the process by which culture and everyday life has been ´nationalized´ over the last two hundred years. This process is described by a series of examples from things such as the flag, museums, architecture, sports and turism. Text in Danish.

På Augustenborg udfoldedes i 17-1800-tallet et hofliv efter tidens standarder. Hertugerne, prinserne og prinsesserne var ikke blot født hertugelige. De måtte også fremstå som sådanne for at opretholde den høje position.Bogen handler om selve det at være hertug og om den aristokratiske kultur. Hvordan bragte man de unge i den rette aristokratiske karakter? Hvordan så de fysiske omgivelser ud? Hvad betød slottene, hestene, møblerne, sølvtøjet og malerierne? Hvordan var forholdene mellem herskaberne og undersåtterne? På hvilken måde udøvede hertugen magt og nåde? Hvilken betydning havde de storslåede fester og indviklede ceremonier - og hvad foregik der egentlig? Hvilke forbindelser var der til kongen i Danmark og til andre europæiske aristokrater?

Bogen indplacerer velfærdstanken i Vestens historiefilosofiske kultur og karakteriserer på det grundlag »velfærdsstaternes kulturkreds« som en både indflydelsesrig og sårbar kreds af statsformer i det moderne statssystem. Kapitlerne går i dybden med statssystemets udvikling fra det 19. århundredes britiske til det 20. århundredes amerikanske dominans og udforsker, hvordan denne udvikling er blevet anskuet, håndteret og aktuelt håndteres af den danske velfærdsstat, EU, den spanske og den singaporeanske velfærdsstat.

Kierkegaard er ikke alene en tænker, der skriver om og praktiserer ironi. Han er samtidig bevidst om selve tænkningens ironi. I bogen Ironiens tænker: Tænkningens ironi - Kierkegaard læst retorisk viser Jacob Bøggild, hvorledes stilen er indholdsbærende i Kierkegaards skrifter og præciserer hvad Kierkegaard mente med at skrifterne er indirekte meddelte og tilbagekaldte. Analysen tager udgangspunkt i Om begrebet ironi, men inddrager også tekster fra Enten-Eller, Frygt og Bæven, Begrebet Angest og Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. Jacob Bøggild, ph.d., er lektor ved Institut for Nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet

Skandinaviske kunstnere har valfartet til Rom i århundreder. I 1800-tallet fremstod et ophold i Rom som den behørige afslutning på den skandinaviske kunstners uddannelse. For i Rom var oldtidsbyen stadig stærkt nærværende, dér fandtes de store samlinger, og dér foregik masser af internationale aktiviteter. Mødet med kunstnere og åndspersoner fra hele den vestlige verden fik stor betydning for skandinavernes virke for at fremme kunstens udvikling, når de igen var vendt hjem. Bogen her giver et indtryk af de forskellige nationaliteters og generationers forventninger til opholdet i Rom, mødet mellem drøm og virkelighed og ikke mindst hvilke erindringer fra Rom, kunstnerne byggede videre på, når de atter var tilbage i fædrelandet.

I mange år var Hans Lassen Martensen (1808-84) primært kendt som genstand for Søren Kierkegaards foragt, og hans store anerkendelse i samtiden bliver derfor nemt glemt. Martensen blev anset for at være en fremragende og succesfuld forsker og biskop, der over flere årtier producerede et imponerende litterært korpus. Han havde med sin baggrund i både teologi og filosofi indflydelse på kirkelige spørgsmål og opnåede stor anerkendelse herfor. Hans forfatterskab er utrolig varieret og omfatter filosofiske afhandlinger, teologiske pjecer, prædikener, lovprisninger, bog- og teateranmeldelser samt enkelte polemiske tekster. I sin levetid nåede Martensen at opleve sine værker blive oversat til tysk, svensk, engelsk, fransk, ungarsk og hollandsk, og disse blev læst i bredere kredse og ofte optrykt i adskillige udgaver i sidste halvdel af 1800-tallet. Det er derfor ærgerligt, at internationale forskere i mange år kun kendte Martensen som værende en central figur i Kierkegaards angreb på den danske statskirke. I løbet af de sidste par årtier ses dog på ny en anerkendelse af Martensen som en vigtig historisk tænker. Denne antologi samler bidrag af danske og internationale forskere der har været medvirkende til at vække interesse og anerkendelse. For at kunne indfange de vigtige forskellige aspekter af Martensens tanker er denne udgave inddelt i tre overordnede dele: I. Teologi, II. Filosofi og III. Politik og social teori. Tilsammen behandler bidragene Martensens hovedværker; fra hans doktordisputats, Den menneskelige Selvbevidstheds Autonomie i vor Tids dogmatiske Theologie fra 1837 til hans monumentale Den kristelige Ethik i tre bind fra 1870’erne. Forfatterne viser, hvordan Martensens kritiske vinklinger af problemet i den danske guldalder stadig er højaktuelle i det 21. århundredes Danmark. Jon Stewart er lektor ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Københavns Universitet.

Karl Larsen (1860-1931) og hans forfatterskab er i dag mere eller mindre gledet i baggrunden. Måske skyldes det, at han i sin tid gjorde sig så megen umage for at være aktuel. I sin samtid regnedes Karl Larsen imidlertid blandt 1890’ernes og det moderne gennembruds store prosaister, skribenter og debattører. Den smilende kamæleon er en enestående skildring af Karl Larsens liv og værk set i sammenhæng med hans samtid. Karl Larsen begyndte sin forfatterkarriere i 1889. Gennem 1890’erne og det første tiår af det nye århundrede fortsatte han med at skrive skønlitteratur, der i trit med det moderne gennembruds idealer lagde vægt på en tendensløs, næsten naturvidenskabelig fremstilling, stilistisk nøjagtighed og dyb indsigt i den menneskelige psyke. Efterhånden forlod Karl Larsen dog det digteriske domæne og gled over i rollen som essayist, publicist og polemisk debattør – hvor han fik status som intellektuel opinionsdanner og frygtløst engagerede sig i tidens store spørgsmål. Ikke mindst stod der blæst om hans åbenlyst tyskvenlige holdninger under Første Verdenskrig. Bogen kredser særligt om tre aspekter af Karl Larsens tilværelse: dels hans position i offentligheden som omstridt, men anerkendt kulturpersonlighed, dels hans forbindelse til det tyske gesandtskab og hans tyskvenlige holdninger, og endelig de umådelige økonomiske vanskeligheder, der fulgte ham til hans dødsdag. To typer kildemateriale har dannet grundlag for bogen, på den ene side de publicerede skrifter af og om Karl Larsen og på den anden side brevmateriale og efterladte papirer – sammenholdt giver disse et mere sammensat og nuanceret billede af Karl Larsen, end det hidtil er set i litteraturhistorien. Jesper Düring Jørgensen er tidligere forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek.

Den demokratiske statsform var udbredt i de oldgræske bystater i perioden ca. 500-200 f.Kr. Så forsvandt demokratiet fra den politiske scene i næsten to tusinde år, og det dukkede først op igen i anden halvdel af 1700-tallet, til at begynde med som et suspekt ideal, men efterhånden som en realitet. Vil man studere demokrati i historisk perspektiv, bør man derfor have et Janushoved, hvis ene ansigt er vendt mod den græske oldtid, mens det andet studerer USAs og Europas historie 1775-1945 og derefter verdenshistorien fra 1945 til 2005. Denne bog belyser, i hvilket omfang der er en sammenhæng mellem demokratiets to perioder, den i oldtiden og den i nyere tid. Efter en kort beskrivelse af det athenske demokratis institutioner og ideologi behandles følgende problemer: Var det athenske demokrati virkelig et demokrati? Hvilken betydning har det athenske demokrati haft for det moderne demokrati? Er det athenske demokrati en inspirationskilde for de moderne tanker om at indføre direkte demokrati fx via IT? Hvad kan vi lære af at sammenligne folkeforsamlinger i oldtidens Athen med folkeforsamlinger i nutidens schweiziske kantoner? Hvilke problemer står demokratiet overfor i 2005?

Demokratiske samfund tillader eksistensen af ikke-demokratiske institutioner og bevægelser. Samtidig benytter demokratiske stater efterretningstjenester til at overvåge demokratiets fjender for at forhindre anslag mod den lovlige samfundsorden. Da efterretningstjenester ikke kan forudsige, hvorfra sådanne anslag vil komme, vil der være en tendens til, at overvågning og efterforskning er bredere, end man kan mene er berettiget. Disse forhold illustrerer to spørgsmål, der er omdrejningspunktet for denne bog: I hvilket omfang og på hvilke måder kan og bør demokratiske stater tage ikke-demokratiske midler i anvendelse for at beskytte demokratiet? Og hvornår er overvågningen af en sådan karakter, at man med rette kan sige, at borgernes retssikkerhed er truet?Bogens bidrag tager udgangspunkt i den beretning om politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område under Den Kolde Krig, der blev offentliggjort i sommeren 2009. Men hvilke resultater nåede Kommissionen frem til? Hvor var der enighed og uenighed mellem dens medlemmer? Hvorledes kan man opfatte Kommissionens resultater gennem et kritisk perspektiv? Hvilken værdi havde de mange a øringer? Hvor går grænsen for overvågning på det politiske område – og kan man overhovedet opstille en sådan grænse? Var der forskelle på overvågningen i Danmark, Norge og Sverige, og hvilke ligheder var der? Hvad med borgernes retssikkerhed? Og endelig: Hvad skal vi i det hele taget med undersøgelseskommissioner? Bogen er skrevet af Jørn Bro, Jørgen Grønnegård Christensen, Knut Einar Eriksen, Morten Heiberg, Axel Kierkegaard, Johnny Laursen, Karl Molin, Regin Schmidt, Jens Vedsted-Hansen, Preben Wilhjem og Rasmus Mariager, der ligeledes har redigeret antologien.

Der kan opregnes en række kendte eksempler på genskrivning af tekster, som i den jødiske og kristne receptionshistorie regnes for bibelske: Krønikebøgerne, de to senere af de synoptiske evangelier, Jubilæerbogen, Genesisapokryfen, Pseudo-Filons Liber Antiquitatum Biblicarum og Josefus’ Antiquitates. Under alle omstændigheder er det oplagt, at fænomenet genskrivning må studeres og forstås i en bredere sammenhæng. Det her foreliggende bind afspejler således også, hvor forskellige aspekter af forarbejdet tradition, der kan rummes under overskriften 'Bibelske genskrivninger'. Genskrivning er et fænomen, der kan forbindes med begrebet kulturel erindring: Tekster, der tilskrives autoritet og normativitet i en given kulturel sammenhæng, søges bevaret og opretholdt som normative gennem en proces, der både indebærer afskrift og omskrivninger, men derudover tillige kulturel annektering af steder og landskaber og f.eks. bibelsk forankring af kroningsritualer. Denne måde at betragte teksternes tilblivelse og overlevering samt deres brug på kan være med til at åbne øjnene for væsentlige aspekter. Med sine tyve forskellige og forskelligartede bidrag belyser dette bind frugtbarheden i at inddrage begrebet 'bibelsk genskrivning' i forståelsen af dels kanoniske tekster både i og uden for Bibelen. Bidragydere: Pernille Carstens, Kasper Dalgaard, Finn Damsgaard, Martin Friis, Anne Katrine de Hemmer Gudme, Tilde Bak Halvgaard, Trine Bjørnung Hasselbalch, Bo Dahl Hermansen, Ingrid Hjelm, Søren Holst, Jesper Høgenhaven, Niels Peter Lemche, Christina Solmunde Michelsen, Mogens Müller, Jesper Tang Nielsen, Stefan Nordgaard, Christina Petterson, Frederik Poulsen og Anne Vig Skoven.

Renæssancen er et omstridt begreb. Det bruges ofte uden større overvejelser om en periode af Europas historie, overgangen fra middelalder til nyere tid. Men skal man sætte årstal på denne periode eller endda definere, hvad begrebet renæssance indebærer, bliver meningerne hurtigt delte. I denne bog diskuteres renæssancebegrebet ud fra forskellige faglige traditioner, naturvidenskabeligt såvel som humanistisk. Bl.a. forsøger bogen at sætte dansk 1500-tal ind i større sammenhænge. Artiklerne afspejler de første års diskussioner i Forum for Renæssancestudier ved Københavns Universitet der i 2004 havde 20-års jubilæum.

Storbritannien har i århundreder været en af Danmarks vigtigste samhandelspartnere og siden Anden Verdenskrig en vigtig allieret. Bogens 26 artikler, der alle er skrevet på engelsk af en række udvalgte danske og britiske fagfolk, kommer vidt omkring, og udgør tilsammen den første samlede præsentation af dansk-engelske forbindelser inden for handel, industri, økonomi, militær, sprog og kultur.

Ved udgangen af århundredet oplevede Europa den største humanitære katastrofe siden 2. verdenskrig. Op imod en million Kosovo-albanere blev under forfærdelige omstændigheder jaget på flugt fra Balkan. Hovedparten var henvist til at leve under kummerlige forhold i flygtningelejre i små fattige lande, idet Danmarks og EU""s udgangspunkt var, at flygtninge var bedst tjent med at forblive i nærområdet og kun i meget begrænset omfang skulle have asyl I Danmark og EU-landene. Danmark og de jødiske flygtninge handler om dengang Danmark var nærområde for de tusinder af jøder, der forsøgte at undslippe det nazistiske regime i årene 1933 til 1940. På grundlag af omfattende arkivundersøgelser i Justits- og Udenrigsministeriet, Mosaisk Troessamfund samt konkrete udlændingesager fortælles historien om det officielle Danmarks reaktion på jødeforfølgelserne som den kom til udtryk i rigsdagsdebatterne, ændringer i fremmedloven og ikke mindst i Justitsministeriets og politiets administrative praksis og i det dansk-jødiske hjælpearbejde. Formålet er at kaste nyt lys over et kapitel af Danmarkshistorien, som hidtil har stået noget i skyggen af redningsaktionen til fordel for de danske jøder i oktober 1943. Men bogen kan også give anledning til refleksioner over Danmarks aktuelle flygtningepolitik og det svære dilemma mellem humanisme og egeninteresser, som de europæiske lande også i dag står overfor. Lone Rünitz (f.1944) er cand. phil. i historie fra Københavns Universitet 1995 med speciale i dansk flygtningepolitik i 1930erne.--------------------------------------------------------------------------------PRESSEN SKREV:""Danmark og de jødiske flygtninge er en fin, sober og velskrevet bog. Det er godt, at der hermed foreligger en dokumenteret og lettilgængelig fremstilling om et emne i Danmarks nyere historie, som ikke er flatterende for den danske nation."" - Bent Jensen, Jyllands-Posten""Her foreligger nu i denne prisværdige udgivelse den først

Dette bind i serien Acta Hyperborea præsenterer en bred palet inden for keramikforskning. Keramik er uforgængelig og udgør derfor en af de væsentligste arkæologiske kilder til vores rekonstruktion af Antikken, uagtet om karrene er hele eller kun bevaret som skår. Vessels and Variety behandler alle aspekter af keramik fra geometriske kar fra Al Mina i Syrien, Campana A keramik fra det sydlige Levanten og Sortehavsområdet til rød glaseret romersk keramik. Bogen omfatter desuden ikonografiske, mytologiske samt kontekstuelle studier. Hertil kommer anmeldelser af nyere dansk forskning inden for numismatik og udgravningsprojekter.Bidrag af Jan Kindberg Jacobsen, Hanne Thomasen, Søren Handberg, Peter. J. Stone, Jane Hjarl Petersen, Signe Barfoed, Annette Rathje, Helle Salskov Roberts, Lone Wriedt Sørensen, Sine Grove Saxkjær, Domenico Marino, Margherita Corrado, Francesco Cristiano, Gloria Mittica, Kristine Bøggild Johannsen, Stine Schierup, Helle Winge Horsnæs, Line Bjerg og Tobias Fischer-Hansen.Hanne Thomasen har en ph.d.-grad i klassisk arkæologi og arbejder som forskningskoordinator på DTU. Annette Rathje er lektor på Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.Kristine Bøggild Johannsen er museumsinspektør på Thorvaldsens Museum.