Bøger udgivet af Museum Tusculanums Forlag

We often think of war as creating two different kinds of people: soldiers and civilians. But hasn’t history taught us that this distinction is painfully nebulous?The contributors to this volume, writing from different disciplinary vantages, address a number of important issues connected to the ways in which the social distinctions and divisions surrounding war — especially those that determine participation — play out across different historical and geographical settings. Contextualizing the dichotomy of civilian and combatant against these larger complexities, this book offers a new understanding of the problematic middle ground that civilians occupy during wartime.Gunner Lind is professor of early modern history at the University of Copenhagen. He is the author of many books in Danish and a member of the Royal Danish Academy of Sciences and Letters.

Rosenborg Castle in Copenhagen is among the 10 best princely treasuries of Europe. It has been preserved in its original surroundings and about 95% of the more than 1000 objects have survived. The first volume tells the history of the collection and ends with an art-historical summary of its contents. This account builds partly upon hitherto unknown evidence, for example travel diaries from foreign archives. The findings offer a new picture of royal political propaganda and of the making of Danish national identity. The second and third volumes contain a catalogue raisonné. Each object is listed with an extract of the proper inventories, an illustrated description with reference to parallels abroad and a bibliography.

Det er bogens formål at fremdrage nogle af de gamle bogomslag, godt gemte som de er på nogle få bogsamleres og bibliotekers hylder, om de overhovedet er bevaret. Fra årene omkring 1820, da sikken at dekorere et bogomslag begyndte at brede sig, og de første hundrede år from vil sikkert mindst et par tusinde kunne komme på tale med dekorationer eller billeder, der kan betegnes som pæne, kønne, smukke, morsomme, opfindsomme eller på anden vis interessante.

Det kulturelle felt nyder en stadig større bevågenhed fra både politisk og økonomisk hold. Med kulturens stigende betydning i socio-politiske processer kan de humanistiske fag – takket være deres forståelsesorienterede forskning og det nære forhold til begrebet kultur – udfordre grænser og tilegne sig en ny central rolle. I denne situation er ”rumlig kultur” begyndt at tegne sig som et vigtigt humanistisk felt, hvor menneskers praktiske og mentale forhold til rumlige omgivelser reflekteres. I Rumlig kultur leverer 20 forskere fra Københavns Universitet deres forskelligartede perspektiver på den moderne urbane livsverden. Begrebet urbanitet markerer, at byer nok er fysiske fænomener, men yderligere må tematiseres som socio-kulturelle erfaringsuniverser. Byen kommer for alvor til udfoldelse, når der etableres urbanitet: omgangs-, udtryks- og tankeformer som kendetegner egentlig bykultur. Og snarere end de enkelte, isolerede sanser er det vekselvirkningen mellem mange sanser i rumligt agerende moderne kroppe og subjektiviteter, som viser nye veje i bykulturen. Rumlig kultur er en tvær-sanselig undersøgelse af samtidens kultur, som den udfolder sig i den urbane livsverdens heterogene rum. Bogens 20 kapitler er inddelt i fem sektioner med fokus på henholdsvis arkitektur, byrum, kunst, erindring og stedsbevidsthed. Under disse overskrifter demonstrerer forfatterne, hvordan en materialefølsom, humanvidenskabelig tilgang til afgrænsede by- og rumkulturelle problemstillinger kan tage sig ud. Bogen er rigt illustreret. Henrik Reeh, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Som løsning på konflikten om Palæstina vedtog FN i 1947 en tostatsordning, der førte til, at staten Israel blev oprettet i 1948 – som også blev året for den første israelsk-arabiske krig. Danmarks rolle i forhold til oprettelsen af den nye stat udspillede sig på to planer: officielt i form af statens udenrigspolitik, uofficielt i form af folkelige reaktioner. Politik, diplomati og den hjælpende hånd viser, hvordan den statslige interesse og den folkelige sympati ikke udfoldede sig på samme plan.Efter Anden Verdenskrig lå Danmark i sin udenrigspolitik på linje med Storbritannien, hvis ønske om gode relationer til de arabiske stater fik stor betydning for den danske stats officielle politik. Men samtidig var det danske folk positivt indstillet over for den jødiske sag, og selvom dette forhold ikke direkte kom til udtryk i den officielle danske politik, gjorde det sig indirekte også gældende på et politisk plan. I denne bog viser forfatterne bl.a., hvordan statsminister Hans Hedtoft og ledende efterretningsfolk i afgørende situationer rakte det jødiske folk en hjælpende hånd.Arthur Arnheim, cand.mag. i historie, bosat i Jerusalem.Dov Levitan, dr., lektor ved Bar-Ilan-universitetet, Ramat Gan, Israel.

I 1936 stiftedes partiet Dansk Samling på basis af forfatteren Arne Sørensens tanker om et epokeskift fremsat i bogen Det moderne Menneske. Partiet byggede på en national og kristen ideologi med inspiration fra grundtvigianismen, og hører til det spektrum af autoritære bevægelser, der prægede mellemkrigstidens Europa. Sin plads i danmarkshistorien vandt Dansk Samling som del af modstandsbevægelsen under den tyske besættelse. Fra 1941 slog partiet ind på en linie, der krævede, at regeringen skulle stå fast på de garantier, som tyskerne havde givet ved besættelsens start, og ved valget i 1943 opnåede det 3 mandater som protestparti. Dansk Samling samarbejdede fra 1942 med faldskærmsagenter fra den britiske organisation SOE og blev senere en af de 4 organisationer bag Danmarks Frihedsråd. I efterkrigstiden sammenlignede Dansk Samling sig selv med de kristeligt-demokratiske partier i andre lande, men blev mere kendt for at kræve Sydslesvig hjem til Danmark. I 1947 gled partiet ud af Folketinget. Staten stærk og folket frit ser Dansk Samlings udvikling som en afspejling af generelle europæiske trends og forklarer dets succeser og fiaskoer ved at sammenligne forholdene i Danmark med forudsætningerne i lande som Italien, Tyskland, Norge, Holland og Frankrig. Henrik Lundbak er museumsinspektør på Frihedsmuseet i KøbenhavnPRESSEN SKREV:""...et vigtigt bidrag til dansk historie i 1930erne og 1940erne""- Steffen Heiberg, Politiken""Lundbak har skrevet en imponerende bog om dette parti på et stort kildegrundlag. Man forstår godt, at der ligger et mangeårigt arbejde bag.""- Aage Trommer, Kristeligt Dagblad""Det er Henrik Lundbaks fortjeneste, at han hermed fremlægger resultatet af sin overordentligt grundige forskning i Dansk Samlings baggrund, indhold og udvikling - bevægelsens syn på grundlæggende begreber som nationen, statens rolle, politik, elite/masse, kristendom og kultur i videste forstand.""-

Med Grundloven af 1953 blev Grønlands kolonistatus ophævet, landet blev integreret i Danmark, og grønlænderne blev ligestillede borgere i det danske rige. Bogen viser, hvordan beslutningen om at ændre Grønlands status, både var betinget af ydre og indre forhold. I FN-sammenhæng følte danskerne det i stigende grad som en belastning at være en kolonimagt, da de frygtede, at FN ville blande sig i forholdene i Grønland. Også de amerikanske militære aktiviteter på Grønland prægede beslutningen om landets integration.Grønlænderne selv havde længe ønsket sig en modernisering af deres samfund, og fra omkring 1950 var der et voksende grønlandsk krav om ligestilling med danskerne og større indflydelse på egne forhold. Under udfærdigelsen af Grundloven tog man i 1952 stilling til to modeller for Grønlands integration i Danmark, hvoraf den ene omfattede en rendyrket integration, mens den anden sigtede mod at skabe en hjemmestyreordning for Grønland, som den der gjaldt for Færøerne. Det endte med en rendyrket integration, da der bl.a. var en række følelsesmæssige og statslige hensyn, der vanskeliggjorde det at kappe båndene til Grønland. Erik Beukel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.Frede P. Jensen (1940-2008), seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Jens Elo Rytter, lektor på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

I 1900 ankom en gruppe på 38 personer til missionsstationen Friedrichsthal ved Kap Farvel. De havde forladt deres vante områder i Østgrønland og ønskede nu at slå sig ned på vestkysten. Med sig bragte de beretninger om livet i Sydøstgrønland og om dramatiske begivenheder og forhold, der gjorde det vanskeligt fortsat at opretholde livet under trygge og sikre rammer. Gennem hele 1800-tallet havde folk fra Sydøstgrønland slået sig ned i Kap Farvelområdet. De handlede med den Kongelige Grønlandske Handel og blev kristnet af de tyske missionærer fra Brødremenigheden i Friedrichsthal. I 1900 fandt den sidste indvandring sted. De sidste familier havde forladt bopladserne på den sydøstgrønlandske kyst, og området mellem Kap Farvel og Ammassalik lå mennesketomt hen. Der findes overleverede beretninger fra de sidste indvandrere, men derudover har de østgrønlandske indvandrere ikke selv efterladt sig skriftligt kildemateriale. Med aktstykker, indberetninger og breve fra mission og handel er det dog muligt at stykke et klart billede sammen af samtidens østgrønlandske indvandring, og hvilke årsager der lå bag, samt af det samfund, som i Kap Farvel-området opstod i kølvandet på indvandringen. Kulturmødet mellem østgrønlandske indvandrere, herrnhutiske missionærer og danske handelsmænd udgør den væsentligste faktor for 1800-tallets historie for Kap Farvel-områdets befolkning. Rejsen til landets ende præsenterer kulturmødet og de samfundsmæssige forandringer, som det førte med sig for områdets befolkning – qavaat, dem der var bosat i området, og uiarnerit, dem der kom fra Sydøstgrønland og slog sig ned i Kap Farvel-området. Einar Lund Jensen, f. 1949 i Sisimiut, Grønland; historiker og ph.d. i eskimologi. 1997–2001 leder af Nationalmuseets Grønlandssekretariat og repatrieringsprogrammet Utimut. Fra 2001 ansat som projektforsker ved Center for Grønlandsforskning (SILA) og Danmarks Nyere Tid på Nationalmuseet.

This volume commemorates the three-hundred-fiftieth anniversary of the birth of the Icelandic scholar and antiquarian Árni Magnússon, who served as secretary of the Royal Archives and professor of Danish antiquities at the University of Copenhagen, in addition to building the most important collection of early Scandinavian manuscripts in existence. The book presents descriptions of sixty-six manuscripts from the collection, one for each year of Magnússon's life, complemented by high-quality color photographs, a comprehensive introduction to Magnússon's life, and a chapter on book production in the medieval period. Published in collaboration with the Arnamagnæan Institute at the Department of Nordic Research, Copenhagen and the Árni Magnússon Institute for Icelandic Studies, Reykjavík. Matthew J. Driscoll is a senior lecturer in Old Norse philology at the University of Copenhagen and head of the Arnamagnæan Institute. Svanhildur Óskarsdóttir is head of the Manuscript Department at the Árni Magnússon Institute for Icelandic Studies in Reykjavík, Iceland.

I Etik uden moral udvikler Ole Bjerg et begreb om etik i det postmoderne samfund, som han med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori beskriver som hyperdifferentieret. Indretningen af det postmoderne samfund gør det umuligt at tænke moral som et altomfattende metasystem, og Bjerg argumenterer for, at der i dag ikke findes et etisk regelsæt, som kan fortælle os, hvad vi skal gøre og ikke gøre. I stedet må den enkelte navigere ud fra en praktisk fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert i enhver given situation. Den etiske fornemmelse er altså konkret og kan ikke generaliseres eller defineres. Bogens omfattende undersøgelse udfoldes med eksempler inden for videnskab, kunst, økonomi, politik, sundhed og kærlighed i det postmoderne. Den kombinerer filosofiske diskussioner af bl.a. Aristoteles, Schopenhauer, Durkheim, Weber, Heidegger, Baudrillard og Luhmann med sociologiske analyser af tidstypiske personlighedstyper. Desuden undersøger bogen, hvordan det er muligt at tænke og handle etisk inden for virksomheder og andre organisationer.

Danmark blev til som led i dannelsen af Europa. Såvel skabelsen af det middelalderlige danske kongerige som det danske samfund er en integreret del af Europas historie; på en og samme gang noget særligt dansk og noget fælles europæisk. Derfor er den nationalhistoriske ramme sprængt i denne bog. Den ser på danerne udefra og skildrer deres kontakt med omverdenen. Fokus er rettet mod sammenligning og integration af dansk og europæisk historie. Det er en ny måde at skrive danmarkshistorie på.Den europæiske kultur opstod i middelalderen. Omkring 800 blev begrebet Europa brugt til at markere den vestlige karolingiske romerskkatolske civilisation over for den østlige byzantinske. I århundrederne frem mod 1300 blev den romerskkatolske kristendom verdensdelens dominerende religion og ideologi. De sociale og økonomiske strukturer blev harmoniseret. I kontrast hertil medvirkede handelssamkvemmet til, at de enkelte egne og regioner i indbyrdes samspil udfoldede det, de var bedst til. Der opstod en mængde mere eller mindre suveræne konge- og fyrstedømmer, der ligeledes bidrog til etnisk mangfoldighed og kulturel og økonomisk dynamik. Et af disse riger var Danmark. Omkring 1200 stod Danmark frem som et af de suveræne europæiske kongeriger.Det var på den baggrund, man ved udgangen af middelalderen beskrev Europa som et kontinent der var politisk regionaliseret og fragmenteret, men forenet af den romerskkatolske kirke – over for det muslimske, politisk centraliserede ottomanske imperium. Den moderne opfattelse af Danmark og Europa har rod i denne tankegang.Paperback versionForlagets emneord: Historie - Kulturhistorie - Landbrug - Nationalstaten - Feudalisme - Handel - Landsbyliv - Monarki - Europa - Norden - Danmark - Byzantinsk tid - Middelalder - Dansk

Paperback versionEn introduktion til en række af de filosofiske begreber og problemer, der vedrører erkendelsen. Der drøftes synspunkter som skepticisme, relativisme, empirisme, rationalisme, historisme, fundamentalisme og holisme og under fremstillingen af synspunkterne præciseres en række af de distinktioner, der har spillet en central rolle i de erkendelsesteoretiske diskussioner. A priorisk og a posteriorisk erkendelse, analytiske og syntetiske påstande, deduktive og induktive slutninger, fejlbarlig og ufejlbarlig viden. Det gennemgående tema er fremstillingen og diskussionen af de forskellige opfattelser af, hvilke krav til begrundelse erkendelsen må tilfredsstille, og i hvilket omfang disse kan indfries. Jan Riis Flor (f. 1946) er mag.art. i filosofi fra Odense Universitet 1972.EnglishAn introduction to a number of the philosophical concepts and problems that relate to the theory of knowledge. Viewpoints such as scepticism, relativism, empiricism, rationalism, historicism, fundamentalism and holism are debated, and during the presentation of the viewpoints a number of the distinctions that have been of great importance to epistemological discussions are defined. Knowledge a priori and a posteriori, analytic and synthetic arguments, deductive and inductive reasoning, fallible and infallible knowledge. The general theme is the presentation and discussion of the different opinions about which demands for justification knowledge must satisfy and to which extent these can be fulfilled.Jan Riis Flor (b. 1946) has an MA in Philosophy (1972) from the University of Southern Denmark.Forlagets emneord: Filosofi og psykologi - Epistemologi - Dansk

Paperback versionÅrstallet 1968 har i dag en mytisk funktion i danskernes bevidsthed. '1968' er blevet et centralt orienteringspunkt, hvorfra vi skaber mening og sammenhæng i den måde, vi anskuer os selv og det omgivende samfund på. Der findes et væld af billeder, forestillinger og følelser i vores bevidsthed om året 1968: studenteroprør, hippier, rockmusik og stoffer, fri sex, kollektiver, Thylejr, venstreorientering, mod Vietnamkrigen m.m. Således indkapsler '1968' begivenheder, forløb og processer, der har fundet sted fra starten af 1960'erne til i dag. '1968' signalerer begyndelsen på noget nyt, en levende milepæl i det danske samfund. Årstallet fremstår kort sagt som selve symbolet på tilblivelsen af det moderne Danmark. Folk er dog stærkt uenige om vurderingen af '1968': for nogle repræsenterer årstallet en gylden tidsalder – for andre en æra af forfald. I denne antologi behandler en række forfattere både emner som vi typisk forbinder med '68' (feminisme, pædagogik, økologi, seksuel frigørelse, rockmusik, stoffer og subkultur) og emner vi ikke så ofte forbinder hermed (den politiske højrefløj og Socialdemokratiet). Antologiens centrale argument er, at der i løbet af de sidste 35 år er opstået en dyb kløft mellem de historiske begivenheder, der udspillede sig i og omkring 1968, og eftertidens forestillinger om dem. Bidragydere er bl.a. Tania Ørum (lektor på Inst. For Kunst- og Kulturvidenskab, KU), Anne-Marie Mai (prof. ved Danskstudiet i Kolding, SDU og Formand for Statens Litteraturråd) samt en række yngre skribenter. Desuden giver 4 skribenter deres personlige beretninger om 1968: Hans Hauge, Ole Grünbaum (IT-skribent og IT-redaktør for den nye avis "Weekend"), Morten Thing (historiker, Forskningsbibliotekar, RUC) og Bente Rosenbeck (professor, dr. phil i historie). Redaktørerne: Niklas Olsen, (f. 1975), cand.mag. i historie og retorik fra Københavns Univ., ph.d.-stud. ved Det Europæiske Universitet i Firenze. Forfatter til en række artikler om historiske og samfundsrelevante emner. Morten Andersen, (f. 1975), cand.mag. i historie og filosofi fra Københavns Univ. Forfatter til en række artikler om historiske og samfundsrelevante emner. Forlagets emneord: Antropologi og etnologi - Historie - Samfundsvidenskaberne og politik - Litteraturhistorie - Pædagogik - Aktivisme - Avantgardisme - Euforiserende stoffer - Kvindebevægelse - Pornografi - Rockmusik - Socialdemokratiet - Subkultur - Økologi - Danmark - 20. årh. - Dansk

Oldtidens grækere kendte en historie om en fremmed, der engang kom på besøg fra sit fjerne hjemland Skythien. I Athen mødte han selveste den vise Solon, men Anacharsis (det hed den fremmede) var bestemt ikke imponeret af, hvad han så: Bystaten med demokratiet, sporten, undervisningen, skuespillene, religionen – kort sagt hele den klassiske græske kultur, som vi kender den – blev vurderet med friske øjne, og Anacharsis måtte gang på gang ryste på hovedet af grækerne og deres mærkelige måde at indrette sig på.Anacharsis-skikkelsen er en helt igennem græsk opfindelse og optræder i litteraturen fra den første prosaforfatter og langt ned i romersk kejsertid. Kulturkritikeren viser den græske – og dermed også den moderne vesterlandske – kultur i et troldspejl, som også senere europæiske samfundsrevsere har holdt op for os. I Anacharsis kommer den kulturradikale skyther for første gang til orde på dansk.Hovedteksten i denne bog er skrevet af Lukian (ca. 120-180 e.Kr.). Lukian er på sin vis selv en Anacharsis: Han blev født i Samosata ved Eufrat, i Romerrigets yderkant, og har selv måttet læse sig til den græske kultur og det klassiske græske sprog, som han lærte at beherske til fuldkommenhed. I dialogen Anacharsis forener han den veletablerede historie om barbaren Anacharsis og hans besøg hos Solon med en veloplagt rundvisning i et delvis fiktivt, demokratisk Athen i de gode gamle dage. Lukians dialog er en fremragende introduktion til faget oldtidskundskab, og med Solon som den engagerede lærer er læseren i de bedste hænder.Ole Balslev, f. 1935, fhv. lektor i græsk, latin og oldtidskundskab ved Ribe Katedralskole, Holstebro Gymnasium, Mulernes Legatskole, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.Chr. Gorm Tortzen, f. 1951, lektor i græsk, latin og oldtidskundskab ved Helsingør Gymnasium og Københavns Universitet. Hver for sig har de oversat græske og latinske tekster og skrevet lærebøger til begge sprog. Sammen har de udgivet en række hjælpemidler til græsk sprog og grammatik.EnglishThe ancient Greeks knew a story of a stranger who came on a visit from his distant native land Scythia. In Athens he met none other than Solon the Wise, yet Anacharsis (this was the stranger’s name) was definitely not impressed by what he saw: the city-state with its democracy, sports, teaching, plays, religion – in short the entire classical Greek culture as we know it – was appraised by a fresh pair of eyes, and time after time Anacharsis had to shake his head at the Greeks and their peculiar ways of making their arrangements. The character of Anacharsis is a Greek invention through and through and appears in the literature of the first prose writer and far down into Roman imperial times. The cultural critic shows the Greek – and thus also the modern Western – culture in a magic mirror which subsequent European social castigators too have held up for us. In Anarcharsis the cultural radical Scythian is allowed to speak for the first time in Danish. The principal text of this book is written by Lucian (approx. 120-180 AD). Lucian is in his own way Anarcharsis: he was born in Samosata by Euphrat on the edge of the Roman Empire and had to acquaint himself through independent study with Greek culture and the classical Greek language, which he came to master to perfection. In the dialogue of Anarcharsis he combines the well-established story of the barbarian Anacharsis and his visit with Solon with a good-humoured tour of a partly fictional democratic Athens in the good old days. Lucian’s dialogue is an excellent introduction to the subject of classical studies, and with Solon as the dedicated teacher the reader is in the best of hands. Ole Balslev (born 1935) is a former lecturer of Greek, Latin and classical studies at Ribe Katedralskole, Holstebro Gymnasium, Mulernes Legatskole, University of Southern Denmark and the University of Aarhus. Chr. Gorm Tortzen (born 1951) is a lecturer of Greek, Latin and classical studies at Helsingør Gymnasium and University of Copenhagen. They have translated Greek and Latin texts seperately and written textbooks for both languages. Together they have published several companions for the Greek language and grammar. Forlagets emneord: Græsk-romersk oldtid - Antik litteratur - Dansk

Paperback versionHvordan grundlægger man en videnskab?Theofrast (372-286 f.Kr.) overtog i 322 sin lærer Aristoteles' skole og dermed den første europæiske forskningsinstitution, Lykeion, som han ledede i 35 år.Målsætningen for Lykeions forskningsteam var bl.a., at alt i naturen skulle undersøges, og det blev det. For eftertiden står Theofrasts botaniske værker som eksempler på banebrydende empirisk forskning med langtidsholdbare resultater. Men hvorfra skaffede projektets medarbejdere de overvældende botaniske datamængder, og efter hvilke videnskabelige principper behandlede de resultaterne? Dette må undersøges nærmere er den første danske introduktion til Theofrasts botanik - en af videnskabshistoriens virkelige klassikere.Chr. Gorm Tortzen er cand.mag. i græsk og latin og underviser på Helsingør Gymnasium samt på Institut for Græsk og Latin på Københavns Universitet. Han har skrevet og redigeret en lang række bøger om oldtiden, samt udgivet både græske og latinske grammatikker, heriblandt Introduktion til Æslet og Prologos.EnglishHow does one lay the foundations of a science?In 322 BC, Theophrastus (372-286 BC) took over the school of his teacher Aristotle and thus also the first European institution of research, the Lyceum, which he managed for 35 years. One of the objectives of the Lyceum research team was that everything in nature was to be examined, and it was. In posterity, the botanical works of Theophrastus will still be examples of ground-breaking empirical research with long-lasting results. But from where did the project workers get the amount of botanical data, and according to which scientific principles did they process their results?Dette må undersøges nærmere (This must be investigated more closely) is the first Danish introduction to the botanical writings of Theophrastus - one of the real classics of the history of science.Chr. Gorm Tortzen has an MA in Greek and Latin and teaches at Helsingør Gymnasium and also at the Department of Greek and Latin at the University of Copenhagen. He has written and edited a large number of publications on Antiquity and published grammars in both Greek and Latin. Also by Chr. Gorm Tortzen: Introduktion til Æslet on Lucius or The Ass and Prologos - an introduction to Classical Greek.Forlagets emneord: Græsk-romersk oldtid - Botanik - Empiri - Naturen - Theofrast - Klassisk oldtid - Dansk

For 350 år siden var befolkningen i Skåne, Halland og Blekinge akkurat lige så dansk som i det øvrige Danmark. Men i februar 1658 blev disse landområder afstået til Sverige, efter den svenske konge Carl Gustav havde sat et lammet dansk rigsråd og kongen skakmat med sin hær ved en dristig og eventyrlig færd over isen på Storebælt.Skåne mellem dansk og svensk beskæftiger sig med de første ca. tyve år i skånelandene efter afståelsen til Sverige. Paul Erik Engelhardt fokuserer især på den skånske gejstlighed og på Lunds stifts biskop, Peder Vinstrup. Hvordan stillede gejstligheden og Vinstrup sig til overgangen fra dansk til svensk styre? Gejstlighedens holdning var temmelig afgørende, fordi præstestanden stod i spidsen for skole og undervisning og dermed for den nationale kamp om sjælene. Engelhardt konkluderer, at Vinstrup dels forsøgte at holde sin troskabsed til den svenske konge, hvilket han var forpligtet til som biskop, og dels at bevare en dansk kirkeordning. Både Vinstrup og præstestanden håbede på en genforening med Danmark. Flere steder deltog præster i kampen mod svenskerne, bl.a. ved den vellykkede opstand på Bornholm, som genforenede øen med Danmark. Senere underskrev alle øens 15 præster en troskabsforpligtelse til Frederik d. 3. Ved Malmø blev en anden sammensværgelse mod svenskerne afsløret, tre mænd blev henrettet og to præster udvist til Danmark. Poul Erik Engelhardt er teolog og bl.a. tidligere lektor ved Grønlands Universitet.EnglishIn February of 1658 Scania, Halland and Blekinge were ceded to Sweden after the Swedish King Gustav had checkmated a paralysed the Danish council of the realm and the Danish king with his army through a daring and adventurous expedition across the ice of the Great Belt. This book deals with the first twenty years after the cession and up to the end of the so-called “Scanian war” in 1679, which constituted the large-scale Danish attempt to recapture what had been lost. Among other things the book examines the attitude of the Scanian clergy towards the transition from Danish to Swedish. Forlagets emneord: Græsk-romersk oldtid - Historie - Litteratur - Oversættelser - Undervisningsmidler og pædagogik - Antik litteratur - Kirkepolitik - Love - Retorik - Romerriget - Skuespil - Epos - Etik og moral - Kirkehistorie - Kirken - Komedie - Latinske tekster - Naturfilosofi - Tragedie - Øresundsregionen - Danmark - Sverige - Skåne - Catul - Marcus Tullius Cicero - Horats - Hyginus - Lucrets - Lukian - Ovid - Plutarch - Seneca - Terents - Vergil - Peder Vinstrup - 17. årh. - Klassisk oldtid - Dansk - Latin

I sidste halvdel af 1970’erne anstillede professor Aage Henriksen et litteraturfagligt eksperiment. Han havde da for længst skabt sig en tydelig profil, uddannet og dannet flere generationer af studerende, fået dygtige elever som kolleger. Men i akademisk sammenhæng var han stadig i manges øjne en art okapi – en outsider, om end central – fordi han altid insisterede på at sammentænke litteraturlæsning med eksistens og personlig vækst.Derfor søgte han nu dialog med tilgrænsende fagområder, videnssociologien og hermeneutikken, og genoptog i lyset heraf sit lange mellemværende med forfattere som N.F.S. Grundtvig, Søren Kierkegaard, Henrik Ibsen og Sophus Claussen, men også bl.a. Steen Steensen Blicher og Herman Bang.Resultatet fremlægges i denne bog i form af tre vægtige forelæsningsrækker, som både kan læses i deres helhed og som enkeltnedslag.Med et efterskrift om Aage Henriksen af Erik Skyum-Nielsen.Aage Henriksen (1921-2011) blev mag.art. i nordisk filologi fra Køben­havns universitet 1947 og dr.phil 1954. Han var ansat som assistent på Den store Salmonsen 1947-1949 og som dansklektor ved Lunds universitet 1949-1955. Herefter var han tilknyttet Københavns Universitet 1955-1990, først som adjunkt, siden som lektor og fra 1968 som professor.Stig Toftgaard Andersen (f. 1949) tog i 1979 magisterkonferens i nordisk litteratur fra Københavns Universitet. Efter forskellige akademiske jobs var han 1990-2014 dansklektor ved Westfälische Wilhelms-­Universität i Münster, hvor han fortsat underviser ved Institut für Nordische Philologie.

Dansk Editionshistorie er en kortlægning af, hvilke videnskabelige udgaver der er blevet foranstaltet i Danmark eller af danske forskere fra renæssancen til i dag.Værket har tre tyngdepunkter:udgaver af græsk og latinsk litteratur, hovedsagelig fra antikken, men også af latinske værker fra middelalder, renæssance og nyere tidudgaver af vestnordisk og dansk middelalderlitteraturudgaver af nysproglig dansk litteratur, dvs. litteratur opstået efter bogtrykkerkunstens opfindelseDanmark har en århundredlang tradition på alle tre felter, men her kortlægges den for første gang.Editionshistorien er en gren af videnskabshistorien, men med fokus på udgivervirksomheden som en selvstændig videnskab – med sine egne mål, motiveringer, metoder, teoridannelser, resultater og institutioner.Videnskabelige udgaver transmitterer ikke blot historien, men er selv indfældet i den. Udgivernes praksis og deres bagvedliggende teorier er lige så historiske fænomener som teksterne, de udgiver. Denne erkendelse ligger til grund for editionshistorien.Bind 1 undersøger udgivelsen af græsk og latinsk litteratur fra bogtrykkerkunstens indførelse i Danmark til den yngste udgave af Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum fra 2015. Efter et metodisk indledningskapitel beskrives de forskellige århundreders vigtigste udgavetyper.I hele perioden lod danske lærde sig inspirere af de nyeste udviklinger inden for tekstudgivelse i udlandet og formidlede dem videre hjemme. Men de var også selv med til at forme den internationale editionshistorie, mest markant gennem Johan Nicolai Madvigs (1804-1886) og hans efterfølgeres bidrag til udviklingen af tekstkritikken som videnskab og praksis.I bind 2 beskrives udgivelsen af norsk-islandsk og dansksproget middelalderlitteratur i Danmark fra 1500-tallet til ca. 2015. Efter en introduktion til materialet følges først udgivelsen af vestnordisk litteratur fra de tidlige eddaudgaver til nutidens kritiske sagaudgaver for et internationalt publikum.Dernæst følges udgivelsen af gammeldansk litteratur. Indtil ca. 1825 gjaldt den mest lovtekster; men efter at den historiske sprogvidenskab var grundlagt og nationalromantikken slået igennem, kom den til at omfatte alle genrer. Der sluttes af med to specialstudier, en om udgaverne 1688-1690 fra bispesædet Skálholt og en om Middelalderens danske Bønnebøger 1945-1982.Bind 3 beskriver udgivelsen af nysproglig dansk litteratur. Efter en generel introduktion til nyfilologiens problemfelter gives der i tre store kapitler en bred oversigt over udgavernes mængde. Fremstillingen rækker fra Gotfred af Ghemens trykte udgave af Den danske Rimkrønike i 1495 til de digitale udgaver af Ludvig Holbergs og N.F.S. Grundtvigs værker, som begyndte at udkomme efter år 2010. En særlig opmærksomhed tilfalder udgiverselskaber som Samfundet til den danske Literaturs Fremme og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.Dernæst beskrives i tre specialstudier udgivelsen af henholdsvis folkeviser, salmer og historiske kilder.Bind 4 rummer litteraturlister til hvert enkelt bidrag i de foregående tre bind. Listerne opregner benyttede håndskrifter eller andet arkivmateriale, udgaver og sekundærlitteratur. Desuden rummer bind 4 et samlet personregister og et emneregister.

Siden det kommunistiske regimes fald fra magten i Etiopien i 1992 har Danmarks forhold til landet ændret sig drastisk. Fra en komplet mangel på samarbejde og diplomatiske forhold har Danmark nu siden 1998 haft en fuldbyrdet ambassade i Addis Abeba, etiopiere har mulighed for at komme til Danmark og fortsætte deres højere uddannelse her, og antallet af danskere som adopterer børn fra Etiopien stiger støt – antallet af etiopiere i Danmark er nu steget til over 1.800.Til trods for dette er der endnu aldrig udgivet nogen ordboger eller grammatiske værker til at bygge bro mellem dansk og amharisk, Etiopiens officielle og mest udbredte sprog der tales af omkring 30 millioner mennesker som modersmål og mange flere som andetsprog.Dette vil Taddese Asmellash nu forsøge at råde bod på med denne praktiske amharisk-danske ordbog, den første af sin slags. Ordbogen er især tiltænkt etiopiere der kommer til Danmark og mødes af det danske sprog, men også til medarbejdere inden for flygtningehjælp, socialrådgivning og undervisningssektoren som i sit daglige arbejde har kontakt med etiopiere, samt adoptivforældre som ønsker at give deres adoptivbørn et mere solidt kendskab til deres etiopiske baggrund og sprog.Ordbogen er enkelt bygget op, uden lange, dybdegående opslagsord, men med en kortfattethed og overskuelighed der gør den brugbar i praktiske hverdagssituationer, og den er desuden forsynet med en indledende indføring i det amhariske sprogs lydlære og grammatik som vil være uundværlig for enhver dansker der skal forsøge at anvende amharisk som et praktisk redskab til at arbejde med etiopiere.

»Altid skuer han og blæser og samler i sit blik og sit horn den fjerne verden vi selv slipper af syne, når vi presses ind i snævre rum af Verden, som er for meget med os. Hans horn drager os tilbage til egne bag træer og bjerge og bølger. Andre lyde, forvirrede og vekslende, dæmpes og svinder for den lange rolige kalden. Hans verden er den rigtige, den bagved, den der bærer os, også gennem gyset.«Sådan skriver Johnny Christensen (1930–2018) om Glyptotekets Triton-statue i en af teksterne i denne bog. Som professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet i mere end 30 år var han selv draget af antikkens fjerne verden, og han formidlede levende centrale fagområder fra den verden: filosofi, filologi og sprogvidenskab.»Den fjerne verdens« betydning for vores måde at tænke, forstå og udtrykke os i dag var central for hans virke som underviser og forelæser, og den er også omdrejningspunktet for de 25 tekster i denne bog. I Fra filologens værksted drager Johnny Christensen læseren tilbage til antikken og trækker samtidig antikkens tankevirksomhed ind i nutiden og belyser dens betydning for vores tankeverden og sprog i dag.

Den tidligste litteratur, der er bevaret fra den græske verden, er fortællende, episke digte, der i varierende omfang skildrer gudernes oprindelse, historie og forhold til menneskene. Afrodite, den græske gudinde for sex og forførelse, er blandt de græske guder, der hyppigst optræder i den tidlige græske poesi.Dette til trods har Afrodite ikke nydt megen opmærksomhed i forskningslitteraturen. Afrodite i den tidlige græske epik udgør således den første systematiske analyse af Afroditeskildringen hos Homer, Hesiod og i de Homeriske Hymner.Med perspektiver til sumerisk digtning og til det babylonske epos Gilgamesh bidrager bogen ligeledes til forskningen i den mesopotamiske kulturs påvirkning af den tidlige græske poesi og mytologi.

Hvordan drager den første linje i en roman os ind i historien? Og hvordan former den begyndelse vores opfattelse af hvad der derefter sker?Disse og flere spørgsmål sætter The Sense of a Beginning for første gang for alvor fokus på. Bogen er den første dybdegående udforskning af den litterære indledninger og ser på hvordan litterære indledninger fungerer, både formelt og narrativt, hvordan de har ændret sig i takt med historiske perioders kommen og gåen, og hvordan indledninger i fiktion relaterer til begyndelser i den naturlige verden.Med sin titel der bevidst hentyder til Frank Kermodes milepælsværk om litterære slutninger italesætter Niels Buch Leanders vidtfavnende studie de formelle udfordringer der er ved indledninger, især inden for modernismen, og viser indledningens vigtighed for både litterær skabelse og litteraturkritik.

Guldalderens historiske baggrund er velkendt: Napoleonskrigene, Københavns bombardement, statsbankerotten i 1814 med deraf følgende økonomisk krise, 1848-revolutionen samt grundlovens og demokratiets indførelse i 1849. Der var bondereformer og religiøs tumult, og sociale klasser og strukturer var i kraftig forandring. Alt dette var med til at skabe det miljø hvori Guldalderen fødtes og udvikledes. Denne bog anser disse forskellige krisesituationer ikke blot som en kulisse eller forhindringer der skulle overvindes, men som aktive katalysatorer for den opblomstring der fandt sted i Guldalderen.Til trods for at de konstant lå i debat og polemik med hinanden, var Guldalderens ledende figurer generelt enige om at de levede i en krisetid. Alle de dramatiske samfundsmæssige udviklinger påvirkede også i høj grad de kulturelle sfærer og formede dem på forskellig vis. Artiklerne i denne bog følger de forskellige krisers påvirkninger igennem litteratur, kritik, religion, filosofi, politik og samfundsvidenskaberne og opstiller dragende paralleller mellem det der opfattes som ‘Guldalderkrisen’ og de udfordringer vores moderne samfund står over for i dag. Dermed viser bogen Guldalderens fortsatte relevans for læsere i det 21. århundrede.

Denne bog indeholder et udvalg af hieratiske tekster fra oldtidsbyen Tebtunis – hymner og litanier, beskyttelsesritualer, en mytologisk narrativ, videnskabelige skrifter og dokumentariske tekster – samt et overblik over illustrerede papyri.Næsten alle manuskripterne publiceres her for første gang i redigeret udgave, og mange af teksterne er hidtil helt ukendte.

Metafysikken er en grundlæggende tekst i den europæiske filosofihistorie. Her leder Aristoteles (384-322 f.Kr.) efter en særlig form for videnskab – det, der senere på godt og ondt kom til at hedde ‘metafysik’. Selv kalder han den for ‘den eftersøgte videnskab’, fordi den netop ikke er fundet endnu, men er under udforskning og udarbejdelse.Bogen her følger Aristoteles i hans bestræbelser på at komme til en bestemmelse af metafysikken som videnskab og sætter sig for at give et signalement af Aristoteles som metafysisk tænker. Bogen forsvarer den tese, at Aristoteles i sin metafysiske tænkning grundlæggende er sokratisk. Det er med andre ord sokratikeren Aristoteles (Aristoteles Socraticus), der trækkes frem i lyset og sættes i forbindelse med udarbejdelsen af den videnskab, vi kalder metafysik.Jakob Leth Fink er ph.d. 2009 fra Afdelingen for Græsk og Latin på SAXO-Instituttet på Københavns Universitet. Han har arbejdet som postdoc med receptionen af Aristoteles i middelalderen (2009–2012) og Aristoteles som medlem af Platons Akademi (2012–2014) ved Københavns Universitet, og senest om Aristoteles’ etik og receptionen af den i antikken og den latinske middelalder ved Göteborgs Universitet (2014–2019).

Jeg vil intet mere høre tale om Rom. Lad Grækenland tie, hvis det ikke vil vedgå, at alle dets kundskaber har deres oprindelse i Egypten.Disse ord blev skrevet af den unge søofficer Frederik Ludvig Norden (1708–1742) under en ekspedition i 1737 og beskriver den forbløffelse og ærefrygt, den egyptiske og nubiske kunst og arkitekturs tekniske snilde fyldte ham med.Nordens Rejser i Egypten og Nubien blev først udgivet posthumt i 1755, men den skulle vise sig at få stor betydning for det sene 18. århundredes diskussioner om Egypten og Grækenlands roller i skabelsen af europæisk identitet. Let Greece and Rome Be Silent, der illustreres af mere end 50 af Nordens egne skitser, analyserer Nordens bog og dens vedvarende kulturelle og intellektuelle indflydelse i hele Europa.

Statecrafting on the Fringes draws critical attention to welfare practices in Denmark addressing the other: dislocated people within the post-1945 welfare state. The book deals with educational work, social work, and healthcare work addressing Greenlanders, the German minority, problem children, as well as immigrants and refugees. Through historical and sociological studies of welfare work understood as statecrafting practices, which are strengthened by the presence of the other within the Danish welfare nation-state, the authors present critical analyses of the humanitarian imperialism and the civilizing missions addressing the other.The book thus challenges the idealization of the Nordic welfare state model and characterizes Danish welfare universalism as being intertwined with national integrationism and understandings of cultural superiority. At its core, the book helps us to understand the inner workings of a much-celebrated welfare nation-state, what its implications are in an era of globalization and migration, and how we could think about it differently.