Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Muusmann' Forlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Personlige beretninger fra voksne børn om at miste en mor eller far
    af Louise Lindtner
    137,95 - 157,95 kr.

    Bogen til efterladte voksne børn, som har brug for at finde trøst og sindsro ved at læse om andres erfaringer fra den svære tid efter deres mors eller fars død. Temaerne omhandler selve dødsfaldet, den akutte sorg og den livslange sorg. Derudover fortæller de interviewede, hvordan de har udviklet sig efter deres forældres død, og de giver gode råd til andre, der mister.Sorgen perspektiveres desuden ud fra en psykologisk og filosofisk vinkel, som giver læseren en dybere forståelse for den proces, vi mennesker gennemgår efter et tab.UDDRAG FRA BOGEN’I den første tid efter min fars død var jeg konfus og desorienteret. Jeg var sat kognitivt ud af spillet. Jeg kunne ikke træffe en eneste beslutning og havde bare brug for en voksen. Jeg vidste ikke, om jeg nogensinde blev mig selv igen.’ Maries far døde som 66-årig efter flere års alkoholmisbrug.’’Far er død.’ Da han sagde de ord, forsvandt jorden under mig. Jeg kunne slet ikke forstå det, for min far var altid stærk og fuld af energi.’ Ainuras far var 65 år, da han pludselig døde.’I forhold til at miste, så er de mest robuste nok dem, der har accepteret, at der er visse ting, man ikke kan styre. Hvis man bliver ved med at tro, at man har herredømmet over noget, man ikke har, så bliver det en umulig kamp, hvor man bare bliver skuffet.’ Sognepræst Jannik Theilgaard fortæller om sin erfaring med at møde efterladte.Om forfatterLouise Lindtner er uddannet cand.ling.merc. i tysk fra CBS og har beskæftiget sig med skriftlig kommunikation og interviews i flere sammenhænge. Ideen til bogen opstod, da hun pludselig mistede sin 71-årige far i efteråret 2020. Dødsfaldet kastede hende ud i en livskrise, og hun læste flere bøger om sorg belyst på forskellig vis. Især fandt hun dog trøst i at tale med andre efterladte. Derfor besluttede hun sig for at skrive en bog, som netop består af samtaler med mennesker, der har mistet en mor eller far, således at andre kan blive klogere af de medvirkendes oplevelser og erfaringer.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Tomas Lagermand Lundme & Karsten Møller Hansen
    137,95 - 157,95 kr.

    Du må ikke blive væk er en rørende, hudløs og hjertevarm brevudveksling mellem to jævnaldrende mænd, forfatteren Tomas Lagermand Lundme og præsten Karsten Møller Hansen. I brevene fortæller de hver især om deres person­lige blindgyder og om tro, poesi, musik og håb.Bogens to forfattere har skrevet til hinanden gennem et år, når de har haft brug for at række ud og vide, at de igen­nem deres ærligheder og særligheder har en ven for altid, både i skriftens og i virkelighedens verden. Først handler deres breve om tvivl, sidenhen om tro. Brevene handler også om Amager på godt og ondt. Om barndommens ga­der, ungdommens vildveje, poesien i blodet og musikken i højttalerne. Om at finde små huller og sprækker i mørket og få øje på det lys, der skinner igennem, selvom det i ny og næ er svært at se. Om at være stærk ét sted og svag et andet. Om håbet, der altid, til hver en tid og i alle tider, skal være det bærende. Sammen med kærligheden.Om forfatterKarsten Møller HansenKarsten Møller Hansen er siden 2006 sognepræst ved Tårnby Kirke på Amager. Tidligere har han været præst på Amager Hospital og Amager Psykiatriske Hospital. Han skriver faste kommentarer i Berlingske Tidende og anmelder bøger i Kristeligt Dagblad.Tomas Lagermand LundmeTomas Lagermand Lundme er opvokset på Amager. Han debuterede i 1998 med romanen Forhud. Siden har han skrevet en lang række bøger for børn, unge og voksne, dramatik til scenen og manuskripter til radiostykker, dokudramaer, film og tv-serier. Han arbejder også som billedkunstner og har været vært på Radio24syv.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Maria Buck Jensen
    94,95 - 122,95 kr.

    Vi befinder os i en tid, hvor mange søger indre ro, balance og fordybelse. Vi er færdige med stress, jag og multitasking, og vi hungrer efter et bæredygtigt liv fyldt med natur og kreativitet. Netop den livsstil hylder bogen Himmel, hav og hæklede halstørklæder. Gennem sine smukke fotografier tager bogen dig med på en tur ud i Danmarks unikke naturområder. Med dig har du garn og nål, og undervejs kan du ud fra simple opskrifter og diagrammer skabe lækre, varme og unikke halstørklæder til dig selv og familien. Bogen indeholder en række enkle, stilrene og inspirerende opskrifter, du kan følge til punkt og prikke – men med inspiration fra 70’ernes frihækling vejleder den dig også i, hvordan du selv kan variere en opskrift. Det kan være alternative garnvalg, en helt anden farve, en ny type frynser eller en omskrivning af mønsteret, der gør halstørklædet til dit værk. At tænke i variation er nemlig grundstenen i ’mønsterbryder’­filosofien, som bogen introducerer dig for. I sin helhed er bogen en hyldest til det vigtige samspil mellem skabelses­processen, håndværket, kreativiteten og naturen som altoverskyggende inspirationskilde. Tag med på rejsen og oplev glæden ved at skabe. Om forfatterenMaria Buck Jensen fandt for første gang sig selv med en hæklenål i hånden i 2014. På det tids­punkt var hun 22 år, og der var egentlig slet ikke tid til garn i kalenderen. Alligevel gav hun det en chance, og hun opdagede, at hæklingen gav netop den indre ro, som hun savnede i hverda­gen. Den ro har hun siden søgt at dele gennem sin velbesøgte hækleblog, Mønsterbryder. I dag er Maria uddannet retoriker og audiologopæd fra Københavns Universitet. Hun er desuden mor til to, og med hæklegrejet i tasken og en kaffekop i hånden, ynder hun at tage familien med på udforskning i den danske natur.

  • - Originale opskrifter og farverige anekdoter
    af Alfredo Tesio & Helle Tesio
    137,95 kr.

    I begyndelsen var bolognese-sovsen, så kom de andre. Ægteskabet mellem pastaen og pasta­sovsen er et af italienernes fortrukne diskussionsemner. Det er også det eneste ægteskab, hvori der ikke tåles sidespring.Hver sovs har sin egen historie, og hvis den ikke er sand, så er den i hvert fald godt fundet på, fordi livet er en blanding af pasta og magi, som filminstruktøren og multikunstneren Federico Fellini var overbevist om.En god pastasovs inspirerer til nydelse og drømme – og ikke bare om pasta. I denne bog forsøger forfatterne med 40 nuancer af pastasovs at servere den rette stemning og den særlige italienske fornemmelse for hygge, som italienerne er eksperter i at skabe rundt om familiens spisebord eller på fortovsrestauranter i månelysets skær.Ud over at kunne skabe stemning og fryd er en vellykket pastasovs et afgørende element i kapløbet om sundhed, drømmen om det gode helbred, et langt liv og at nå den uopnåelige lykke. Det er måske også derfor, at italienerne har den længste levetid i verden, efter japanerne, som også er begyndt at spise pasta.Bogens 40 opskrifter ledsages naturligvis af gode historier og farverige anekdoter, der slår den helt rette stemning an, mens pastasovsen simrer.Om forfatterneHelle Tesio er uddannet kok i Italien. Hun har gennem en lang årrække levet i Rom, hvor hun bl.a. holder madkurser for italienere og danskere. Hun holder også madkurser i Toscana og på Sicilien. Hun har sammen med sin mand, Alfredo Tesio, skrevet en række bøger om det italienske køkken.Alfredo Tesio er journalist og forfatter. Han var gennem mange år DR-korrespondent i Rom og har været korrespondent for dagbladet Politiken og Børsen. Han har skrevet en lang række bøger om Italien og italiensk madkultur og er forfatter til Skandinaviens mest solgte turistbog om Rom, Turen går til Rom.Helle & Alfredo udgav i 2016 Rom – evig mad fra den evige stad og i 2017 Toscana – om mad og mennesker fra uopdagede dale.

  • - Sundhed, styrke og vitalitet
    af Anne van der Merwede
    177,95 - 207,95 kr.

    Interessen for sundhed, kost og livsstil er meget stor, og denne bog er til kvinder, der ønsker at leve et aktivt liv med et godt helbred. Bogen er fyldt med ny viden, råd og praksis, der fremmer velvære, styrker immunsystemet, mindsker inflammation, giver hormoner i balance og støtter fordøjelsessundheden. Bogen adskiller sig fra andre bøger ved at have helheden med, og samspillet mellem krop, sind og ånd. Bogen er delt i tre dele, en om kroppens funktioner, en del om kostens indvirkning på vores sundhed og den sidste del med opskrifter. Det er tre vidt forskellige dele, men de er alle med til at gøre det nemt for læseren at bruge bogen som en opslagsbog. Bogen er brugervenlig, og der er fokuseret på at gøre det nemt for læseren at plukke i informationerne. Bogen indeholder mere end 70 nemme opskrifter med tilhørende sundhedstips. Om forfatteren Anne van der Merwede arbejder som ernæringsterapeut, komplementærbehandler, egoterapeut med undervisning og vejledning i Danmark og Norge, afholder herudover workshops. Hun har i 20 år, arbejdet som foredragsholder, behandler, underviser og skribent. Anne har studeret sammenhængen mellem krop, sind, kost og livsstil, og i bogen kombineres viden og erfaring med hjertelighed. Hun har haft brystkræft for tyve år siden og har siden da samlet viden om, at give kroppen de mest optimale betingelser.

  • - Overrask med salte og søde opskrifter
    af Søren Staun Petersen
    164,95 kr.

    En af efterårets smukkeste råvarer er tilbage i kendte og nye klæder. Græskar giver dig inspiration til helt nye såvel som klassiske retter. I takt med halloweens indtog i de danske hjem har græskar de seneste år fået en mere fast plads i de danske køkkener. De fleste kender græskarret som bagt, syltet eller suppe, men det er en fantastisk alsidig råvare. Det kan indgå i både det salte og søde køkken med stor succes.Bogen lærer dig at bruge græskar i eksempelvis cheese­cake, pasta og tacos. Du bliver introduceret til forskellige græskarsorter som fx ’spaghettigræskarret’, der har fået sit navn efter den trevlede tekstur, det får efter bagning. Eller ’crown prince’, der med sit lave væskeindhold gør det perfekt til mos eller fritter. Du får også ny inspiration til tilberedning af kendinge som hokkaido og butternutsquash. Du vil opdage, hvordan græskarrets konsistens og sødme kan erstatte en god portion smør og sukker i bagværk som fx brownies og kanelsnegle. Hvordan du kan implementere en ugentlig kødfri dag og lave en fars på revet græskar til burgerbøffer eller en fyldig, varm dahl med masser af krydderier. I det hele taget kommer du godt rundt i en verden af smage med opskrifter på fx hummus, dumplings, rösti, pandekager, crumble og mange mange flere. Græskar er perfekt til dem, som vil lære flere måder at bruge græskar på, såvel som dem, der kaster sig ud i det for første gang.Ud over at være en alsidig råvare er græskarret utrolig fotogent, og med de smukke, inspirerende billeder i bogen, der i den grad får mundvandet til at løbe, vil du helt sikkert få lyst til at kaste dig ud i et efterår, der er mere orange end nogensinde før.Om forfatteren:Søren Staun Petersen har siden 2013 skrevet opskrifter med fokus på sæsonens frugt og grønt på chefsseason.dk og udviklet opskrifter til brands og magasiner. Som professionel reklamefotograf, i særdeleshed madfotografering, har han arbejdet med mad og formidlingen heraf i flere år. Søren har en stor passion for friske, danske råvarer.

  • - En bog om madens smag
    af Simon Milwertz Philipsen
    94,95 - 122,95 kr.

    Vi danskere har et ret fattigt ordforråd, når det gælder smag. En beskrivelse bliver ofte ”det smagte godt”, ”det var mærkeligt” eller ”det mangler salt”. Men det fortæller ikke noget om, hvordan det faktisk smagte, eller giver en oplevelse af, hvorfor det smagte godt, mærkeligt, eller måske var det ikke salt, der manglede. Måske var det noget helt andet. Det, der lige mangler – hvad er det? Sanserne er et højt specialiseret måleapparat, som kun få er bevidste om. Vi bruger alle sanser, når vi spiser, uanset om vi er klar over det eller ej. Men vi kan øve os i at udnytte lugt, følelse, lyd, udseende og smag langt bedre. Denne bog giver dig en indgang til at forstå, hvordan maden smager. Der er ingen opskrifter, men øvelser, der træner opmærksomheden. For når du mestrer at forstå sammensætning af smag og brug af sanser, bliver opskriften en vejledning, du kan tage udgangspunkt i og dermed gøre alle retter til dine egne. Når du har øvet dig længe nok, bliver opskriften måske endda unødvendig, og du kan nemt sammensætte et lækkert måltid ud fra det, køleskabet, indkøbet og jorden byder på. Laver du mad til andre, giver bogen dig en forståelse for, hvordan måltidet bliver værdifuldt for den, der skal spise det. Laver du mad til dig selv, bliver du klogere på, hvordan det kommer til at smage endnu bedre. Alle kan have glæde af at læse denne bog. Målgruppen er særligt de madinteresserede som fx kokke, tjenere, slagtere og foodies, som finder denne viden brugbar. Men også de, der arbejder med mennesker og mad, kan have stor nytte af viden om sanser i måltidet. Det kan være ernæringsfaglige, skolelærere eller sosu’er og sygeplejersker, som i deres samtale med børn, overvægtige, småt spisende, fejlernærede eller andre får mere i værktøjskassen til samtalen om mad. Om forfatterenSimon Milwertz Philipsen er kok, eddikebrygger og underviser i mad. Efter at have lært madhåndværk og fået kærlighed til råvarerne på nogle af de bedste restauranter i Danmark og Sydfrankrig, begyndte han at dele sin passion med andre. Via sin virksomhed, Simons Kogeskole, har han arbejdet sammen med mange inspirerende mennesker, der beskæftiger sig med mad. Han har været dommer for kantineprisen, optrådt i tv, deltaget i forskningsprojekter og trænet køkkenpersonale i mere smag. Målet med denne bog er at nå ud til endnu flere.

  • - Kærlige erklæringer til din baby
    af Bolette Ilskov Borgvardt
    50,95 - 75,95 kr.

    Kæreste du ... er tænkt som en hjælp til at komme i kærlig kontakt med din baby både under graviditeten og efter fødslen. De små tekster fokuserer på positive følelser og spirende forvent­ ninger til jeres kommende liv sammen. Bogen kan således være med til at skabe tryghed i alt det usikre, som typisk også er en del af livet som vordende og nybagt forælder. Bogen indeholder kærlige erklæringer, der kan læses højt for din baby. Med erklæringerne får du som forælder en stemme og nogle ord foræret, som kan komme jer begge til gavn. Når du beskriver for din baby, hvordan du vil være i din forældrerolle, er det med til at skabe tryghed hos jer begge. Der er i bogen også lavet plads til, at du kan skrive dine egne kærlige erklæringer til din baby. Der er forskningsmæssigt belæg for, at fosteret allerede tidligt i maven sanser mors følelser og derfor har gavn af at mærke ro og kærlighed i det fælles system. Kæreste du ... henvender sig til kommende og nybagte forældre og er en oplagt gave til babyshower og barselsvisit. Om forfatteren Bolette Ilskov Borgvardt har en kandidatgrad i pædagogik, er uddannet lærer og mindfulness-instruktør. Hun har gennem hele sit arbejdsliv været optaget af at skabe gode rammer og udvikling for de mennesker, hun arbejder med. Under graviditeten med hen- des søn opstod behovet for at dyrke den kærlige forbindelse imellem dem, og denne bog blev til.

  • af Hanne Frøyr
    137,95 - 164,95 kr.

    Vi lever i en tid, hvor klimaforandringer og ændringer i biodiversiteten tyder på, at vi står over for alvorlige sammenbrud. Dette kalder på politiske beslutninger og teknologiske løsninger, men budskabet i bogen er, at vi ikke kan løse vores eksistentielle krise udelukkende med teknologi og systemforandringer. Hver enkelt af os må bidrage til forandringerne ved at tage ansvar for den måde, vi er i verden på. Vi må finde nye måder at forstå os selv og verden på, hvor vi ser os selv i sammenhæng med det åndelige og med naturen. Ved at få kontakt med vores indre autentiske selv, kan vi genfinde den kærlige grundtone og mærke vores forbundethed med naturen og komme i samklang med det, der omgiver os. Ved at udvikle os på det åndelige plan, kan vi udvikle vores menneskelighed. Bogen er for alle, der ønsker inspiration til, hvad vi kan gøre for at bidrage til en bæredygtig levevis. Den viser med teoretiske forklaringer og praktiske øvelser, hvordan vi på en udogmatisk måde kan lære os selv at kende, så vi hver især kan bidrage til planetens sundhed. Om forfatteren Hanne Frøyr har arbejdet som psykolog i en årrække. Ud over kendskabet til psykologi er hun inspireret af filosofiske retninger som buddhisme og esoterisk filosofi. Sammen med hendes personlige erfarin- ger danner dette grundlaget for beskrivelserne i bogen. De seneste år har hun primært været optaget af at skrive og holde foredrag. Hun udgav bogen Om mørke og om lys i 2017.

  • - En guide til nære oplevelser i naturen
    af René Ljunggren
    137,95 kr.

    Det er blevet overordentlig populært at overnatte i shelter, og i Danmark er der bygget mange af slagsen, både af private, kommuner og af Naturstyrelsen. De er alle til rådighed for friluftsfolket, og de bliver flittigt brugt. Alene i 2017 var der flere end 165.000 registrerede overnatninger i hele Danmark.Men – der er plads til mange flere derude, og overnatte i shelter kan man gøre hele året, blot man har grej og kundskaber i orden. Shelterlivet giver rigtig gode oplevelser for både familier, venner og par, der finder fællesskabet og hyggen derude i naturen. Fordelen ved sheltere er, at de både kan bruges af vandrere på vej gennem naturen og af folk, der blot tager ud med shelteret som mål og får en god naturoplevelse dér. Sidstnævnte løsning giver mulighed for at tage mere udstyr med til spændende madlavning og til aktiviteter på stedet.Bogen henvender sig både til begyndere og til mere erfarne. Den gennemgår, hvordan du finder shelterne i Danmark, hvordan du vælger det rigtige shelter til din tur, hvilket grej der er nødvendigt og praktisk, og hvad du skal holde dig for øje, hvis du vil overnatte på alle årstider og i al slags vejr. Dertil kommer masser af tips og ideer til aktiviteter derude såsom madlavning over bål, træsnitning og andet håndværk, sankning af urter og meget mere, der kan gøre din sheltertur mere indholdsrig og interessant. Endelig er der ideer til, hvordan du kan bygge dit eget shelter hjemme i haven, og særlige afsnit om at have børn med ud i naturen.Om forfatterRené LjunggrenForhenværende redaktør, turleder og turansvarlig på Outsite.org. Siden tidlige studier i antropologi med interesse specielt for samernes, eskimoernes og de nordamerikanske indianeres kultur i arktiske egne har René været beskæftiget med friluftsliv og fjeldvandring i kølige klimaer. René har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland. I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden. René har gennem mere end 10 år undervist i vildmarksliv og fjeldvandring i flere ungdomsskoler og oplysningsforbund med efterfølgende fjeldture og har gennem flere år været guide i Kebnekaisefjeldene og senere i Grønland. Han er desuden forfatter til bøger om fjeldvandring.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Rebecca Leth-Nissen Johansen
    94,95 - 137,95 kr.

    En god og fyldig salat er for de fleste lig med god energi og øget velvære. For folk, der lider af irritabel tarm og derfor lever på Low FODMAP-diæten, er der flere ting at tage hensyn til, og det kan derfor være en udfordring at finde den rette inspiration til varierede salater. Denne bog er Salatfabrikken omsat til low FODMAP-diæten. Bogens lækre og indbydende salater er sammensat ud fra principperne bag diæten og er baseret på den seneste viden om, hvilke fødevarer der kan indgå i den. Herudover er salaterne sammensat på samme vis og ud fra samme grundtanker som Salatfabrikkens øvrige salater, så de sikrer både visuel fryd, god smag, dejlig konsistens og et næringsindhold, der bringer din sundhed i top. Low FODMAP-udgaven indeholder 40 dejlige salatopskrifter. Om forfatteren Rebecca Leth-Nissen Johansen er autoriseret klinisk diætist og autodidakt salatopskrift-udvikler. Disse to bøger er hendes første udgivelser. Bogens opskrifter udspringer af hendes erfaringer i sit daglige virke som diætist. Rebecca har, siden hun var ganske lille, haft interesse i at gøre hverdagen lidt sundere og en passion for at kreere velsmagende og smukke salater, der sprudler af sundhed.

  • - Nem og lækker hverdagsmad
    af Anne-Kathrine Schelde
    157,95 kr.

    Madenimitliv.dk er en hverdagsblog med hverdagsmad til helt almindelige mennesker. Sådan betegner bloggeren Anne-Kathrine Schelde selv den mad- og livsstilsblog, hun startede i 2010, og som i dag hører til blandt landets største madblogs med 800.000 sidevisninger om måneden.Bloggen er fyldt med lækre opskrifter til hverdag og fest, men der fokuseres især på let og lækker hverdagsmad, hvor alle – også de knap så erfarne – kan være med. Her er ingen løftede pegefingre, og der skal være plads til det hele, for i Anne-Kathrines køkken er der ikke noget, der er forbudt. Og så gør det i øvrigt ikke noget, hvis resultatet ”ligner en million” med et minimum af arbejde.Det er da også med udgangspunkt i de populære hverdagsretter, at Anne-Kathrine nu udgiver sin første kogebog, som indeholder 55 skønne opskrifter, der aldrig tidligere har været publiceret på bloggen.Bogen indeholder masser af inspiration til aftensmaden, bl.a. opskrifter på snacks, salater og lette retter samt klassiske aftenmåltider, mormormad på den nemme måde, bagværk og desserter. Præcis som på bloggen er ”det gode måltid” og hverdagshyggen i højsædet. Der er desuden inspiration til madpakkehit, ugentlige madplaner og 3-retters hverdagsmiddage lavet ud fra bogens opskrifter.Der er tale om relativt simple hverdagsopskrifter lavet af gode og lettilgængelige råvarer, som kan købes i langt de fleste supermarkeder. Helt enkelt er der tale om helt almindelig mad til helt almindelige mennesker, som ikke nødvendigvis har en ”maskinpark” til rådighed i køkkenet.En bog, som henvender sig til alle os, som skal have mad på bordet hver dag, og uanset økonomi, tid og evner i køkkenet er der noget at komme efter. Det gælder fx både for den unge studerende, som måske lige er flyttet hjemmefra mors kødgryder, børnefamilierne, der skal tilberede aftensmad i ulvetimen, og det ældre ægtepar, som har masser af erfaring i køkkenet, men måske trænger til nye ideer og inspiration.Om forfatterAnne-Kathrine Schelde er uddannet professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og er derudover en passioneret madelsker, som holder til i Vejle. Hun oprettede i 2010 mad- og livsstilsbloggen Madenimitliv.dk og har siden 2016 arbejdet som fuldtidsblogger. Madenimitliv.dk har i dag +380.000 unikke læsere om måneden, ligesom flere end 52.000 følger Anne-­Kathrine og hendes madunivers via de sociale medier.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Metaltræning til positiv udvikling, motivation og selvværd
    af Line Spicker & Frank Rothstein
    133,95 kr.

    Mange unge mennesker mistrives i det danske samfund. Store trivselsundersøgelser viser, at omkring 30 % af unge mennesker i Danmark har problemer med mistrivsel og lider bl.a. af mavepine, stress, tristhed, søvnproblemer, angst og depression. Denne bog er et bidrag til, hvordan vi kan hjælpe vores unge mennesker til at håndtere og takle de udfordringer og krav, de møder i livet.Bogen indeholder et mentaltræningsprogram, der er rettet mod at styrke den unges positive udvikling, motivation og selvværd, og strategier til at kontrollere følelser gennem mentaltræning.Programmet bygger på metoder og teorier inden for positiv psykologi og tager udgangspunkt i mental robusthed og resiliens, der handler om evnen til at komme sig over modgang i livet.Teorier og metoder beskrives og forklares i første del af bogen. I anden del af bogen præsenteres det mentale træningsprogram, der ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi forsøger at ændre de unges tænkesæt, så de lærer at finde muligheder og alternative tanker frem for underminerende tanker om dem selv. Vigtige elementer i arbejdet, hvor der opnås god effekt af mentaltræningen, er relationer og sociale færdigheder, selvværd og selvindsigt, motivation og faglig udvikling, håb og mindfulness.Bogen henvender sig til alle, der til daglig arbejder eller beskæftiger sig med unge mennesker, fx lærere, pædagoger, psykologer, familiebehandlere og socialrådgivere. Dernæst til forældre, der oplever at have børn, der mistrives og som har behov for at få viden og konkrete metoder til, hvordan de kan hjælpe og støtte deres børn.Om forfatterneLine Spicker er uddannet sygeplejerske, lærer og master i positiv psykologi. Hun har i de seneste 11 år arbejdet som lærer i folkeskolen med en særlig interesse for udsatte børn og unge. Line arbejder primært med inklusion af børn med diagnoser og indsatser for udsatte og sårbare unge.Frank Rothstein er uddannet lærer og master i positiv psykologi. Han har arbejdet 10 år i folkeskolen og 4 år med undervisning i Heltidsundervisningen med udsatte og psykisk sårbare unge. Frank har været støttelærer for unge med forskellige diagnoser og problematikker og har altid været optaget af, hvordan man bedst muligt styrker og fremmer de unges udviklingspotentiale og selvværd.

  • - 117 opskrifter lavet med uforarbejdede råvarer
    af Maria Rohde Madsen
    177,95 kr.

    Den plantebaserede kost vinder større og større indpas i verden, og Danmark er ingen undtagelse. Vegansk mad er mere populært end nogensinde før, hvilket bl.a. ses på hylderne i supermarkederne, der fyldes med nye, veganske produkter hver uge.Desværre får vores travle livsstil os nemt til at række ud efter hurtige færdigretter og mystiske erstatningsprodukter, og her vinder man altså ikke synderligt på sundhedskontoen ved at vælge de vegetariske eller veganske varianter.Vi skal tilbage til enkel og nærende mad, der naturligt fylder vores krop op med de byggesten, den har brug for. Vejen dertil er heldigvis simpel, den består nemlig af en kost lavet af hele, uforarbejdede råvarer, også kendt som whole foods. Vink farvel til forarbejdet mad, mærkelige køderstatninger og dyre specialprodukter og sig goddag til en nem og nærende kost fuld af smag, kraft og sundhed.Hvis du tænker, at det lyder uoverskueligt, besværligt og kedeligt, så står du med den helt rigtige bog i hånden, for den plantebaserede kost er lige det modsatte – den kræver bare, at du har styr på dit basiskøkken. Og denne kogebog indeholder intet mindre end 117 opskrifter, som i kombination med hinanden kan bruges til utallige sammensætninger – kun din fantasi og dine smagsløg sætter grænserne!Alle opskrifterne er nemme at gå til og – vigtigst af alt – fyldt med smag! Ud over basisopskrifterne får du også forslag til måltider, tips og tricks til opbygningen af det smarte basiskøkken samt et afsnit om, hvordan forberedelse og foodprepping er en lifesaver i den travle hverdag.Forord af Tobias Schmidt Hansen, læge og medforfatter til Den plantebaserede kost.“I Maria Rohde Madsens bog, Det plantebaserede basiskøkken, giver hun på fornem vis kyndig vejledning, når det kommer til problemet om, hvor man helt praktisk kan starte, når man ønsker at komme i gang med en plantebaseret kost. Bogen adskiller sig på et vigtigt punkt fra andre grønne og veganske kogebøger ved udelukkede at indeholde retter bestående af hele, uforarbejdede råvarer – det som på engelsk ofte betegnes “a whole food plantbased diet”. Herved sikres det, at alle råvarernes sundhedsfremmende egenskaber også er at finde på tallerkenen. Der er ikke gået på kompromis med sundheden, men heldigvis heller ikke med smagen og æstetikken. Retterne spænder bredt, og der er både noget til børnemadpakker, hverdag og fest. Det plantebaserede basiskøkken er derfor den perfekte bog til dem, som ønsker at spise en sundere og grønnere kost – og dem bliver der heldigvis flere og flere af.”

  • - Kultur, erhverv og fremtidens partnerskaber
    af Christian Have
    85,95 - 197,95 kr.

    Der er aktuelt et exceptionelt momentum for at indfri det kreative Danmarks potentiale. Et potentiale, som kommer til udtryk i vores særlige danske DNA og det menneskesyn, de værdier og den kulturarv, som dette DNA indeholder. Det kommer til udtryk i vores uddannelsessystem, vores blik for talentudvikling og evnen til at imødekomme digitaliseringen på en innovativ måde – såvel som i den imponerende position, som den kreative sektor allerede har opnået i det danske erhvervsliv. Denne bog har til formål at inspirere alle relevante aktører, der har lyst til og mod på at bidrage til denne spændende og banebrydende proces. En vigtig mission med bogen er at få det brede spektrum af aktører til at forlade deres komfortzone. Til at tænke nye tanker og generere nye ideer. Til at indse potentialet i at samarbejde med aktører og institutioner, man hidtil har været skeptisk overfor. Det er netop i krydsbefrugtningen af det kreative og kommercielle, at potentialet er allerstørst. Naturligvis for de involverede parter, men så sandelig også for samfundet som helhed. Flere end 25 topfolk fra kulturlivet, erhvervslivet, turismesektoren og fondsverdenen kommer til orde i denne bog. Christian Have indtager rollen som ordstyrer og samtalepartner, ligesom han indrammer hele bogen med sine egne observationer, konklusioner og konkrete anbefalinger. Bogens medvirkende: • Lars Aaen Thøgersen, Peter Larsen Kaffe • Kenneth Agerholm, Artbizz • Mette Bock, kirke- og kulturminister • Stine Bosse, erhvervskvinde • Stephen Bruyant-Langer, The Personal Business Plan • Ulrik Bülow, erhvervsmand • Signe Christiani, Mercedes-Benz Danmark • Ane Cortzen, arkitekt og bl.a. tidl. kulturchef for Kähler • Uffe Elbæk, MF (Å) • Mikael Fock, Kulturværftet og Toldkammeret • Morten Friis-Olsen, Audi Danmark • Bertel Haarder, MF (V) og bl.a. tidl. kirke- og kulturminister • Gerda Hempel, Artbizz • Tom Hermansen, Ny Carlsbergfondet • Jacob Holm, Fritz Hansen • Marianne Jelved, MF (B) og bl.a. tidl. kulturminister • Lennart Lajboschitz, erhvervsmand • Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv og bl.a. tidl. kulturminister • Søren Møller, Fredericia Teater • Karim Nielsen, Brøchner Hotels • Poul Johannes Pedersen, Thise Mejeri • Anna Porse Nielsen, Seismonaut • Lars Ramme Nielsen, Dansk Erhverv • Caroline Søeborg Ahlefeldt, Heartland Festival • Claus Strue Frederiksen, filosof • Rasmus Tscherning, Creative Business Cup • Emil Wilk, Prxjects by Mercedes-Benz • Mads Øvlisen, erhvervsmand

  • - Vegetarmad & mindfulness i hverdagen
    af Pia Brixved & Catherine Daverne
    167,95 kr.

    Kærlig køkkenkarma er en vegetarisk kogebog med sublime opskrifter på et væld af retter og 10 menuer, der til fulde opfylder alle dine smagssanser. Det er også en bog, der viser dig, hvordan madlavning og måltider kan bruges til at udvikle nærvær, fordybelse og bevidst opmærksomhed i hverdagen. Populært sagt træning i mindfulness. Madlavning kan med fordel bruges som et meditativt åndehul, hvor du slipper stress og nærer dig selv, kroppen, familie og venner uden at skulle tilføje endnu et punkt på listen over daglige gøremål eller livsstilsidealer. Bogen er krydret med kærlige tips, mindfulness-øvelser og køkkenritualer, der hjælper dig – fra indre uro til balance i krop og sind. Drivkraften bag bogen er Catherine Daverne, uddannet kok fra Kong Hans Kælder og med 30 års erfaring i spirituel praksis med pilgrimsrejser i Indien. Hun har både set, mærket og smagt, hvilke fordele der er ved at lave mad med nærvær og opmærksomhed – både før, under og efter måltidet. Kærlig køkkenkarma er både til den erfarne vegetar, til dig, der bare gerne vil inspireres, og til familien, der ønsker flere grønne retter på bordet. Alle retterne er gode i hverdagen, og menuforslagene er oplagte til de nærværende, hyggelige middagsselskaber, hvor du vil forkæle dem, du har kær, med en madoplevelse, der tilfredsstiller alle sanser. Inviter glæden og nærværet tilbage i køkkenet med bogens 4 essentielle krydderier: Kærlighed, medfølelse, glæde og sindsligevægt. Om forfatterne Catherine Daverne er oprindeligt uddannet kok på Kong Hans Kælder. Herefter har hun uddannet sig til afspændingspædagog, kraniosakralterapeut, healer og clairvoyant. Hun har i mange år beskæftiget sig med meditation, den indiske behandlingsform ayurveda, esoterisk filosofi og psykologi. Hun har desuden stået i mesterlære ved en meditationsuddannelse i Indien fra 2012-16. Pia Brixved er ‘sætningskonstruktør’, iværksætter, praktisk blæksprutte og tovholder på bogen.

  • - Spis dig til mindre stress og bedre karakterer
    af Martin Kreutzer
    51,95 kr.

    Sommer er eksamenstid, hvor stressniveauet stiger til urimelige højder og gymnasie-elever, universitetsstuderende og andre unge er presset til det yderste. Grundig planlægning og mentale strategier er afgørende brikker, når hjernen skal hjælpes til toppræstationer. Men uden mad og drikke dur helten ikke – og det gælder i høj grad også, når det kommer til den mentale ydeevne. Denne guide giver de optimale kostredskaber til at tackle den stressede eksamenstid med et hidtil ukendt overskud. Ved at skrue på de helt rigtige kostknapper kan man booste sin mentale ydeevne, holde krop og psyke stærk, når presset er på sit højeste, og levere den koncentrerede indsats, som er afgørende for en god eksamen og et godt resultat. Bogen giver konkrete guidelines til, hvordan man gennem kosten spiser sig til det fysiske fundament, som gør den studerende stærk igennem hele eksamensperioden – og i stand til at være bedst, når det gælder. Læseren får blandt andet: - En konkret plan for, hvad der skal spises af styrkende sager i hele forberedelsesperioden. - Den perfekte koststrategi til en eksamensdag med overskud og styrke. - Inspiration til en masse små som store knapper, der kan skrues på, så den mentale ydeevne når nye højder. - Redskaber til gennem ernæring at mindske den belastning, som eksamensstress skaber i kroppen og knoppen. Om forfatteren Martin Kreutzer er ernæringskonsulent, EH, og en af landets mest velrenommerede specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Martin har været ansat ved Institut for Human Ernæring, KU, i 10 år og rådgiver i dag private klienter som selvstændig. Han har et omfattende forfatterskab og er fast ernærings- og træningsskribent for flere kendte medier.

  • af Søs Wollesen
    167,95 kr.

    Der er en grund til at overgangsalderen hedder, som den gør. Den indtræffer som en periode midtvejs i livet, hvor vi er på vej fra en tilstand til en anden, og hvor kroppens hormoner for en tid er ude af balance. Det medfører symptomer, både specifikke og diffuse, som kan gøre hverdagen besværlig og indimellem bekymringsfyldt. Mange kvinder – og også mænd – oplever en form for ensomhed omkring det, som sker indeni og med dem i overgangsalderen. De søger viden på nettet og hos egen læge, men føler ikke altid, at de bliver taget alvorligt. Flere går rundt med en frygt for, at der er noget rigtig galt med dem. Denne bog søger at bringe både klarhed og tryghed. Den gennemgår de forandringer, der sker i kvindens og mandens krop i årene op til og i overgangsalderen. Den fortæller, hvordan kønshormoner påvirker kroppen og psyken, og hvad begge køn oplever, når de er ude af balance. Vigtigst af alt beskriver bogen, hvad du selv kan gøre for at genskabe balance og styrke dig selv og din krop i og efter overgangsalderen. Læseren får masser af input til, hvordan man med sund mad og motion kan skabe ro i kroppen og dæmpe de gener, der følger med denne fase. Man kan læse om både konventionel hormonbehandling og om mulighederne for at fjerne generne med kosttilskud samt om de psykologiske aspekter, der følger, fx tanker og følelser omkring identitet, vægt, parforhold og sex. Om forfatteren Søs Wollesen er læge, men også uddannet zoneterapeut, akupunktør, psykoterapeut, og har arbejdet med ernæring og kosttilskud i mere end 20 år. Hun arbejder med det hele menneske og bruger derfor ikke kun de konventionelle behandlingsformer i sit virke. Søs Wollesen er en efterspurgt foredragsholder, underviser og rådgiver.

  • - Naturens genvej til flad mave og antiinflammatorisk styrke
    af Martin Kreutzer & Sandra Pugliese
    157,95 kr.

    Nødder smager fantastisk, de er skønne at gnave i som en god snack, og de passer i alle former for retter, lige fra salater og lune retter til brød og desserter. Men der er mange flere gode grunde til at give plads til nødderne i den daglige kost. Nødder i alle afskygninger er ernæringsmæssige pletskud, helt uden sidestykke. Særligt de sunde fedtsyrer giver dem antiinflammatorisk styrke, som holder kredsløbet i topform og en lang stribe lidelser stangen. Med den rigtige tilgang kan nødderne ligefrem hjælpe dig ned i vægt, for trods et tårnhøjt kalorieindhold er de fleste nødder en spændende medspiller i det slanke liv. Hemmeligheden ligger i det perfekte miks af mættende proteiner og fibre, langsomme kulhydrater og ikke mindst de såkaldte MUFA-fedtsyrer, som målrettet hjælper dig med at smelte fedtet af kroppen. Bogen giver masser af god information og inspiration til lækker mad med nødder: • Gennemgang af nødders indhold af næringsstoffer, fibre, vitaminer og mineraler. • Introduktion til de mest gængse nødder – sundhedsmæssige fortrin og anvendelse. • Mere end 40 lækre opskrifter til alle dagens måltider. Om forfatterneMartin Kreutzer er ernæringskonsulent, EH, og en af landets helt store specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Han har arbejdet 10 år ved Institut for Human Ernæring, KU, og vejleder i dag private klienter med stor succes. Sandra Pugliese er kogebogsforfatter, autodidakt kok og madskribent i flere danske livsstilsmagasiner. Sandras mad er indbegrebet af smag, sanselighed og sundhed. Hun har en unik evne til at kombinere sin store viden om sundhed med en udsøgt sans for velsmag. Sandra tænker holistisk, når hun kreerer opskrifter. Mad er ikke bare mad. Mad er balsam for sjælen og psyken og medicin for kroppen, og derfor er hun også meget passioneret omkring økologi, dyrevelfærd, bæredygtighed og ’real food’, for man er, hvad man spiser.

  • - Optimer din søvn med den helt rigtige koststrategi
    af Anne Larsen & Martin Kreutzer
    94,95 kr.

    Flere og flere undersøgelser viser, at en god nattesøvn har afgørende indflydelse på vores daglige trivsel.Træthed, udbrændthed, fedme og livstruende sygdomme følger alle i kølvandet på dårlig søvn, og netop derfor er det fantastisk, at du kan spise dig til en bedre søvn. Teoriafsnittet forklarer hvorfor og hvordan, råvareguiden motiverer til at justere på de daglige madvalg og de 25 opskrifter er prikken over i´et, der inspirerer til at lade køkkenet sprudle af drømmeretter. Temaer: Hvorfor er det så vigtigt med en god søvn, hvilken rolle spiller det, du spiser, for søvnens kvalitet?Og hvilke knapper bør du i øvrigt skrue på for at optimere din søvn? Ernæringsteorien og råvareguiden er skrevet af Martin Kreutzer, en af landets mest kendte specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Martin Kreutzer har et omfattende forfatterskab bag sig og har udgivet bøger på kendte forlag, heraf er flere forfattet i samarbejde med Anne Larsen. Opskrifterne er komponeret af Anne Larsen, succesfuld foredragsholder og forfatter til en lang stribe kostbøger.Fotograf Stine Heilmann har mange års erfaring med at fotografere mad til store magasiner. Hendes interesse for sund og spændende mad formidles gennem smukke og appetitlige fotos. Om serien: Omfattende teori, en inspirerende råvareguide og fantastiske opskrifter giver læseren masser af konkrete redskaber, som kan bruges til at skabe sunde forandringer i hverdagen. Temaerne varierer fra bog til bog, således at seriens enkelte eksemplarer kan læses for sig selv.

  • - - Kys kræsenhed farvel
    af Charlotte Thorhauge & Betina Hundebøll
    94,95 kr.

    “Ønskebørns Yndlingsretter – Kys kræsenhed farvel” lærer børn at spise sundt så de får en sund livsstil fra de er helt små. Herved forebygges at de bliver kræsne med alle de konflikter og kaos omkring spisebordet, som det fører med sig. Det handler om at få kødgryder og kildevand ind som en naturlig ting i familiens hverdag. Forfatterne inspirerer til at berige og variere hverdagsretter med mange forskellige grøntsager og krydderier så børnene fra starten får mange forskellige smags-og synsindtryk og gode madvaner. I bogen har Betina og Charlotte samlet deres egne børns yndlingsretter. Kogebogen er opdelt i to dele; den ene del er ”Til travle dage”, den anden del er ”Til dage med mere tid”. Alle retterne i kogebogen er både ”børne- og voksenvenlige,” ikke noget med at lave to forskellige retter til aften! Det hele tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens 10 kostråd. Har børn først lært ikke at være kræsne, så er det forfatternes påstand, at det forholder sig som med gammel kærlighed: ”Gammel kærlighed ruster ikke” – har du som forælder først grundlagt en sund levevis i barndommen, så tager dine børn den med sig på deres rejse videre i livet. Kan man give sine ønskebørn en større gave? Billederne og tegningerne i bogen er glade, sjove, hyggelige, farverige og hjemlige, så børnene også får lyst til at kigge med og blive interesserede i sund mad. De ”kedelige” kostråd er omsat til vrøvlevers og rim, så børnene får dem ind på en sjov måde. Hver opskrift indledes med en lille kort historie eller en beskrivelse af retten.Der er et meget nemt tilgængeligt afsnit om vitaminerne, så både børn og forældre let kan forholde sig til og lære, hvilke fødevarer der indeholder forskellige vitaminer. Ligeledes et lille afsnit omkring hvor vi får proteiner, fedt, kulhydrater og fibre fra. Bagerst i bogen er der indlæg fra eksperter, heriblandt en psykolog, en sundhedsplejerske, en børnepsykiater og en ernæringsekspert, som giver deres syn på kræsenhed og sundhed.Betina Hundebøll og Charlotte Thorhauge er begge uddannet sygeplejersker og arbejder til daglig i hver deres lægepraksis som konsultationssygeplejersker, hvor de beskæftiger sig meget med forebyggelse af de store livsstilssygdomme bl.a. ved at fokusere på kostvejledning og motivation. Desuden er de tvillingesøstre og mødre til hver deres ønskebørn, hvorudfra inspirationen til kogebogen udsprang.

  • - Nordens citron
    af Kim Gravenhorst & Jacob Ljørring
    147,95 kr.

    Med sin perlende, syrlige smag og sine helsebringende egenskaber er det lille orange bær havtorn et af den danske naturs mirakler. Havtorn er naturens egen vitaminpille, propfyldt med antioxidanter og sunde vitaminer. Bærret er den nye superfood, der blev genopdaget i forbindelse med opblomstringen af Nyt Nordisk Køkken. Og nu kommer så, langt om længe, den første danske kogebog om havtorn. Det er Kim Gravenhorst, køkkenchef, madpublicist og indehaver af Restaurant Beghuset i Dragør, og den anerkendte madfotograf Jacob Ljørring, der i denne nye indbydende bog ’Havtorn – Nordens citron’ inviterer os inden for i havtornens fascinerende verden. Den populære køkkenchef giver os lækre opskrifter på at benytte havtorn i maden. Han deler gavmildt sin viden om, hvor og hvordan vi plukker bærrene, og fortæller samtidig, hvordan havtorn booster vores sundhed. I Asien har de orange bær fx i årtusinder været benyttet som medicin mod mavesmerter og feber, og nu er danske forskere også begyndt at anerkende de mange gavnlige effekter ved at spise de små vitaminrige bær. Ganske forunderligt er det, at havtorn i så mange år var overset herhjemme. Langt hellere spiste vi eksotiske citrusfrugter og acai bær end vores egne fantastiske orange bær, der plukkes ved havet, i vores smukke natur. Med kogebogen ’Havtorn – Nordens citron’ er der nu endnu en god grund til, at flere af os får øjnene op for de supersunde og velsmagende havtorn.Kim Gravenhorst er uddannet som både kok og tjener. Har gennem årene virket på en række kendte kvalitetsrestauranter som Søllerød Kro, Skovshoved Hotel og Top of Town, SAS Hotel. Har siden 1990 været indehaver af restaurant Beghuset i Dragør og har de sidste 15 år arbejdet intensivt med udvikling af opskrifter til ugeblade og websider for Aller Media.Jacob Ljørring er uddannet fotograf på Journalisthøjskolen og Teknisk Skole i Århus. Har gennem årene løst opgaver for medier som Ude og Hjemme, Familie Journal, Se og Hør, Billed Bladet, Newsweek, Google, Alt for Damerne, Hendes Verden, ICEMAN, Ugebladet SØNDAG samt en række kendte danske og internationale virksomheder. Er en særdeles dygtig og velrenommeret madfotograf.E-bogen er lavet i fixed format.

  • - Bønner, linser, ærter
    af Liv Teilmann
    148,95 - 176,95 kr.

    Bælgfrugter er sunde, bæredygtige, klimavenlige og billige. De fleste af os spiser dog kun 2 gram bælgfrugter om dagen, selv om det anbefales, at vi spiser 100 gram. Årsagen er oftest, at vi ikke ved, hvad vi skal stille op med dem, og vi mangler inspiration til at tilberede dem.Med Bælgfrugter for begyndere får du 45 bud på, hvordan du kan få bælgfrugterne ind i din hverdag, så bønner, linser og ærter bliver en naturlig del af din madlavning.Du finder opskrifter på alt fra morgenmad, pålæg og gryderetter til bagværk og desserter. Retterne er vegetariske og lette at tilberede med ingredienser, der kan fås i de fleste supermarkeder.Bogens farverige og indbydende univers vil inspirere dig til at spise flere bønner, linser og ærter med glæde og lyst.Om forfatterLiv Teilmann er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, VaneCoach og VaneTerapeut. Hun har i flere år undervist i sund og bæredygtig madlavning på landets aftenskoler og er kvinden bag bælgfrugt-madbloggen linseliv. dk. Bælgfrugter for begyndere er Livs første bog og bygger på en stor passion for bælgfrugter og hundredvis af timer med opskriftudvikling hjemme i køkkenet.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Lær at manifestere det, du drømmer om
    af Zoey Adrianna
    166,95 - 207,95 kr.

    Manifestation er at gøre det, man drømmer om, til virkelighed gennem sine tanker, følelser, overbevisninger og ikke mindst handlinger. Det er ikke svært, og det er muligt for alle og enhver at opnå. Gennem spirituelle indsigter og praktiske øvelser guides du her gennem kunsten at manifestere.Manifestation viser, hvor meget skaberkraft vi alle besidder til at skabe en virkelighed, der afspejler vores ønsker. Efter 15 års personlig og faglig erfaring deler Zoey Adrianna sine mest effektive teknikker og strategier til at manifestere overflod, kærlighed og alt andet, hvad hjertet begærer. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, får du friske perspektiver og dybere forståelser, der vil give dig redskaber til at forbedre dit liv.Bogen gennemgår bl.a. loven om tiltrækning, og hvordan man aktivt anvender den. Den indeholder også praktiske øvelser til at højne din vibration og hjælp til at tiltrække det, du ønsker, hurtigere og mere effektivt. Endelig får du råd om, hvordan du overvinder almindelige forhindringer og mentale blokeringer, der kan stå i vejen for manifestation.Om forfatterZoey Adrianna kombinerer sin ekspertise som clairvoyant, healer og forretningskvinde med en passion for at hjælpe andre på deres personlige og spirituelle rejse. Hun er forfatter til den populære Taknemmeligheds-dagbog og Din Spirituelle Guide. Til dagligt driver hun sin spirituelle forretning med klienter og webshop og er vært på podcasten Helhed.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Track de vitale tegn i din cyklus
    af Caroline Fibæk
    184,95 - 230,95 kr.

    Ved hjælp af denne dagbog lærer du at tolke dine hormoner og kortlægge din menstruationscyklus på en enkel og effektiv måde. Det billede, der tegner sig, gør det efterfølgende nemt at finde årsagen til alt fra PMS, humørsvingninger og smertefulde menstruationer til udebleven graviditet. Samtidig får du et månedligt hormonhoroskop, der forudsiger, på hvilke dage i cyklus der vil være mest overskud, kreativitet, energi, lyst eller muligheder for graviditet.Ved at registrere din morgentemperatur og andre cyklus-tegn morgen og aften får du ikke kun et klart billede af din cyklus og ægløsning, men også en dybere forståelse af hormonerne og deres effekt på ikke bare cyklussen, men på hele kvindekroppen.Cyklusdagbogen er dit personlige arbejdsredskab til bogen Cyklus – guide til kvindekroppens sprog af samme forfatter. Dagbogen dækker kalenderåret 2025.Om forfatterCaroline Fibæk er naturopath og komplementær hormonterapeut og har sammen med gynækolog Stine Fürst tidligere udgivet succesbøgerne Cyklus – guide til kvindekroppens sprog og Hormonel harmoni. Caroline har ofte optrådt i ”Go’ morgen Danmark”, er hyppig ekspert i diverse magasiner og har travlt med at udvikle produkter, skrive blogindlæg og lave podcasts til sine over 45.000 følgere på sociale medier. Caroline har grundlagt Institut for Komplementær Hormonterapi, hvorfra hun med sit fagteam driver den 2-årige lægeeksaminerede uddannelse til Komplementær HormonterapeutTM.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Jonas Harboe Frederiksen
    184,95 - 230,95 kr.

    Østers er både elsket og hadet af danskerne. Tidligere var østers en fattigmandsspise, men i dag er de en luksus, der inviterer til nytænkende smagskombinationer og evig kreativitet i køkkenet.Dyk ned i 30 unikke opskrifter i dit nye østersmanifest opdelt efter naturens sæsoner og farver. Brug den som et opslagsværk, en guide, eller bare som inspiration – uanset om du er garvet eller nybegynder. Du finder både klassiske opskrifter fra det franske køkken og opskrifter i den mere eksperimenterende og udfordrende ende.Bogen tapper ind i vor tids bæredygtige tidsånd, hylder de urgamle konserveringsmetoder som syltning og fermentering, og opfordrer danskerne til at spise danske invasive østers året rundt. Det er tid til at hoppe i det bæredygtige forklæde, fordi østers er fremtiden.Den skal frem fra hylden, når hverdagen skal gøres en lille smule mere magisk – også selvom tiden er knap.Udover Jonas Harboe Frederiksen bidrager følgende danske mesterkokke med deres historie og identitet spejlet i en østersopskrift:– Alexandra Bækgaard Carstensen, køkkenchef på Easy Peacy– Nicolai Nørregaard, køkkenchef og medejer af Kadeau– Elisabeth Madsen, dessert- og konditorchef på Falsled Kro– Julian Elkjær, tidligere Kong Hans og nu køkkenchef på Salon– Magnus Brandenburg Carlsen, assisterende køkkenchef på Alchemist– Sebastian Holberg, tidligere Geranium og nu Danmarks kandidat til VM for kokke, Bocuse d’OrForord af Martin KongstadOm forfatterJonas Harboe Frederiksen er kok og stifter af østers-konceptet PINK OYSTER. Han har før arbejdet på Michelin-restauranter i København og Paris, men arrangerer nu østersoplevelser, pop-ups og private spiseoplevelser.På trods af sine 29 år har Jonas Harboe Frederiksen flere priser på CV’et – herunder prisen for den mest innovative østers på Danmarks Østersfestival. Med sine bornholmske rødder er han stærkt inspireret af naturen og arbejder ud fra en bæredygtig tilgang.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Det glemte Europa
    af Inge Lynggaard Hansen & Thomas Qvist Nielsen
    175,95 - 215,95 kr.

    Denne guide til oplevelser er til dig, der har lyst til at søge uden for det vante Europa og længere østpå mod et land, som de færreste kender til. Brug bogen som katalysator til oplevelser i den varierede natur og fordybelse i fjerne, bortgemte landsbyer eller til at tage bidder af livet i hovedstaden, Tbilisi. Ud over praktiske rejsetips og billedopslag med destinationer giver bogen informationer om det kulturelle og historiske tæppe, som Georgien er vævet af – i overskueligt korte og informative tekster, som samler både fortid og nutid. Gæstfriheden er stor, og du opnår hurtigt god kontakt med de lokale. Det georgiske ordsprog “Gæster er en gave fra Gud” lever op til alle forventninger.Om forfatterneInge Lynggaard Hansen og Thomas Qvist NielsenInge Lynggaard Hansen er fotograf, forfatter, grafiker og rejseleder i mellemøsten. Har skrevet og udgivet Det Persiske Køkken og den bilinguale (DK/GB) Mors kogebog/Moms Cookbook. Hun har derudover skrevet og fotograferet rejsebøger om Iran og Italien samt medvirket i et utal af bøger som grafiker eller fotograf.Thomas Qvist er lydtekniker på Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) og har stor erfaring med musikalske udvekslinger på tværs af lande. Han har været udsendt af DJM i Ghana og Mali, hvor han har lavet workshops, clinics og undervisning i lydteknik.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Hvor du end går hen, gå med hele dit hjerte
    af Nanna Vedel-Hertz
    157,95 - 192,95 kr.

    Vi bliver kaldt snefnug. Curlingbørn. Forkælede unge mennesker. Vi, der står på tærsklen til at blive voksne. Vi har så meget mere end de fleste. Så mange muligheder og så meget velfærd. Vi er så privilegerede.Alligevel er mange af os ikke lykkelige. En stor del af os mistrives faktisk. Og rigtig mange af os får krise over at blive voksne. Vi taler om voksenjobs. Om at gøre voksne ting. Om at vi ikke kan eller vil blive voksne.Men hvad er det, vi forventer af voksenheden? Og hvad ligger der i voksenheden, som vi ikke kan se os selv i?Bogen her forsøger at finde svar gennem interviews med eksperter, personlige fortællinger fra unge og gennemgang af forskning inden for området. Det viser sig, at der er noget meget større end den enkelte på spil.Glem alt om, at den nye generation bare er mere skrøbelig end ældre generationer. Vores krise over voksenheden er i virkeligheden en krise over, hvordan vi tror, vi bør og skal leve. Den evige konkurrence, præstationerne, samfundets normer og kampen om at få mere, være mere, opnå mere gør os ikke lykkelige.Og derfor vil vi ikke være voksne på den gamle måde. Vi vil være det på den nye. Vi er de nye voksne.Om forfatterNanna Vedel-Hertz er 30 år og har afprøvet forskellige modeller af voksenlivet på egen krop. Hun har været operations manager for to danske NGO’er og er stifter af organisationen Generation Hope. Hun er fotograf og journalist. Og hun har rejst verden rundt og fundet sin egen måde at være voksen på. Nanna har studeret kultur- og sprogmødestudier og historie på Roskilde Universitet og har en Erasmus Mundus-kandidat i journalistik, medier og globalisering med fokus på krig og konflikt.

  • - Sådan håndterer du skader i naturen
    af Julie Pio Kragelund
    157,95 - 192,95 kr.

    Har du prøvet at forstuve foden på en vandretur og ærgre dig over, du ikke havde sportstape og to Iprener med i tasken? Eller fået noget i øjet, du ikke kunne fjerne?Skader kan opstå når som helst, også selv om du er velforberedt og i god form. Nogle skader som knoglebrud eller hjertestop er alvorlige, og liv eller førlighed kan afhænge af hurtig og kompetent behandling. Andre skader som hudafskrabninger eller forstuvninger er mindre alvorlige, men de er besværlige og smertefulde og kan sætte en stopper for din tur. Fællesnævneren for alle skader er dog, at jo hurtigere de bliver behandlet, jo hurtigere kommer du dig.Mange af os har et førstehjælpssæt liggende, uden at vi egentlig ved, hvad det indeholder, eller hvornår og hvordan vi skal bruge det. Der er hjælp at hente i denne bog, hvor både almindelige og alvorlige skader bliver gennemgået med fokus på skader og behandling i naturen. Du får også råd og vejledning til at sammensætte dit eget førstehjælpssæt tilpasset netop dine behov.Bogen er rigt illustreret og indeholder QR-koder direkte til små videoklip, som fx viser dig, hvordan du udfører hjerte-lunge-redning, undersøger en person for livstruende skader eller taper en forstuvet ankel op. Med bogen følger også et aktionskort, som er dit miniskadesleksikon, trykt på vejrbestandigt papir og lige til at tage med på tur, så du altid har behandlingerne lige ved hånden.Om forfatterJulie Pio Kragelund har dyrket friluftsliv siden barnsben og er en aktiv friluftsmor sammen med sin mand, familiens tre drenge fra 2012, 2015 og 2017 og deres labradorhund. Julie er uddannet dyrlæge og fagjournalist, og er ansat i Forsvaret. Hun driver hjemmesiden friluftsrollinger.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Forkæl dig selv med fisk og skaldyr - sundt og simpelt
    af Jens Peter Moestrup Hansen
    129,95 - 157,95 kr.

    Hvis du gerne vil spise flere velsmagende måltider med fisk og skaldyr, så er denne kogebog noget for dig. Kok og fiskehandler Jens Peter Moestrup Hansen giver dig her 40 opskrifter med fisk og skaldyr, som du kan lave til hverdag og fest – på blot 30 minutter. Opskrifterne følger årstidernes skiften og anviser nemme veje til virkelig velsmagende mad, som du får lyst til at lave igen og igen. Invitér dig selv og dem, du holder af, på et hav af velsmag!Om forfatterJens Peter Moestrup Hansen er udlært kok og har arbejdet på Bistro Boheme, Formel B samt Omegn & Venner. Han er desuden udlært fiskehandler og ejer fiskehandlen HAV i Torvehallerne i København samt HAV2Go. Jens Peter er den eneste fiskehandler i landet, der har en HA Almen fra CBS. Dagligt inspirerer han kunderne i sin fiskehandel til måltider med fisk og skaldyr, der er nemme, nærende og velsmagende.E-bogen er lavet i fixed format

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.