Bøger udgivet af Science Fiction Cirklen

En lille flok er flygtet ud i rummet efter at Jorden er brudt sammen i en klimakatastrofe. Efter et forgæves forsøg på at skabe sig en tilværelse på Mars, er de nu draget til et helt andet solsystem, hvor de etablerer en koloni på planeten Karafal. Efter tre generationer er situationen i den lille menneskekoloni imidlertid desperat. Og som altid i desperate situationer er der folk parat til at træde til og vise vejen – ikke nødvendigvis på den mest gennemtænkte måde. Kan man ikke finde på andet, kan man altid starte en erobringskrig, også selv om det betyder at kolonien er dømt til undergang hvis angrebet fejler.

Vi er et stykke inde i 2000-tallet, og verdens befolkning er på atten milliarder. Alle regeringer har overgivet styringen til en gruppe teknikere og videnskabsmænd, mens resten fordriver tilværelsen som caravans, evige turister på det verdensomspændende motorvejsnet. Men de fleste keder sig frygteligt.Der er nogle, der ikke vil acceptere dette liv, og det er især de unge. En af dem er James Fenimore Cooper, kaldet Jaffe, der er barskere og vildere end de fleste. En dag går det imidlertid galt, og han står til ”kemisk dæmpning”. Men i stedet føres han til Djebel Tewil, hvor de styrende dataer bor. Det bliver Jaffes mission at standse de atten milliarders helvede, så der atter kan komme grønne steder og fuglesang på Jorden. Det bliver hurtigt klart, at det ikke er én, men to verdener, der står på spil.Vagabondernes planet er den mest efterspurgte af Niels E. Nielsens romaner. Den foreligger hermed på ny for første gang i mere end fyrre år.

Længe efter at Jorden har gennemlevet et økologisk sammenbrud, er hele menneskeheden forsamlet i en gigantisk, underjordisk by. Næsten ingen ved hvordan verden i virkeligheden hænger sammen, og tror at byen er alt hvad der findes. Det er et samfund under kraftigt økologisk pres, for ressourcerne er svindende, og befolkningstallet stiger fortsat. Der er strenge fødselskvoter, og børn der falder udenfor – de såkaldte ”lykkebørn” – frister en kummerlig tilværelse, indtil de fanges af politiet og bliver henrettet.Den mest opfindsomme af lykkebørnene er Kaninen, der narrer myndighederne så ofte, at han er blevet helten i en populær tv-serie. Mens den suppe, som alle lovlige borgere lever af, bliver tyndere og tyndere, bombarderer den gamle dame, Tante Kluk, dem med propaganda for at få dem til at forholde sig passive, ikke have sex og ikke tænke selvstændigt. Men da pigen Bi-P bliver gravid med Kaninen, og styret samtidig strammer kursen overfor befolkningen, er flugt den eneste mulighed.Det bliver en hæsblæsende tur gennem byens lange underjordiske tunneler, i kamp mod sikkerhedsrobotter, rotter og stikkere. Og hvis Bi-P og Kaninen så endelig når uden for byen – finder de så en verden de kan leve i?

Efter fem lange år er tredje verdenskrig forbi, og oberst Geryt van Groote kan begynde den lange rejse fra det østlige Asien hjem til den lille landsby i Belgien, hvor han håber, hans familie stadig venter på ham. Men det bliver en længere rejse, end han forestiller sig på forhånd, og der er mange forhindringer undervejs.For det første er det sin sag at bevæge sig gennem et landskab, der for største delens vedkommende er en radioaktiv ødemark. For det andet må han gang på gang tage stilling til de overlevende grup-per af mennesker, han møder undervejs, og som anlægger vidt forskellige strategier for hvordan de skal komme videre. Undervejs går det op for ham, at det også er hans egen medskyld i krigens rædsler, han må forholde sig til. Og det er ikke let.For hvem har løsningen, når verden ligger i ruiner? Er det landsbyboerne der afviser al teknologi – selv den der kan hjælpe dem til at overleve? Eller er det forretningsmanden, der vil flygte til Mars med en gruppe særligt udvalgte? Eller nogle helt andre? For at blive klog på det, må Geryt samtidig blive klog på sig selv.

For Elijah har hele livet været en kamp: en kamp mod racediskrimination og for social opstigning fra en barndom i Harlem. Det lykkes ham at blive videnskabsmand og komme med på den første ekspedition til Sirius. Her findes en overdådig og ubegribelig natur, som menneskene ikke forstår.Da Elijah vender hjem, er det som den eneste overlevende, og forsynet med mystiske kræfter. Dem får han god brug for, for mens han har været væk, er Jordens miljø totalt kollapset. Planeten er nu ved at miste både ilt og vanddamp til verdensrummet, og de overlevende kæmper sig igennem som jægere og røvere i ørkenen.Elijahs personlige overlevelseskamp fletter sig ind i selve planetens; for hvad kan man gøre når der intet er at gøre? Svaret er – måske – at plante træer!Skyggen fra Sirius er en af Niels E. Nielsens skarpeste advarsler mod miljøødelæggelsen, og den har tidligere kun været udsendt som billigbog tilbage i 1975.

Året er 1969. Andreas er familiefar og forsørger, men har stadigt sværere ved at klare sit job under pres fra en chef, der vil erstatte ham med en computer. Hans to børn virker mere og mere fremmede, og han bliver konstant pålagt nye skatter, mens han bombarderes med meningsløs underholdning.Hans tilværelse kommer i skred på en helt ny måde, da en trussel om atomkrig får de fleste europæere til at lade sig evakuere. Hans familie er blandt de få, der er ladt tilbage i Europas døende storbyer. Romanen handler om hvordan man overlever i et København uden vand og elektricitet, hvordan man må kæmpe for sin families liv mod sygdomme, sult og hærgende bander - og truslen fra en ny redningsmand der kræver fuldstændig underkastelse.

Flere hundrede år efter det store klimasammenbrud er de sidste rester af menneskeheden fordelt på to små samfund, der hver har deres store problemer med at overleve under den fremrykkende nye istid. I Vaalheim dyrker man et romantisk billede af fortiden i en grad, så man svigter nutiden, og i undervandssamfundet Akeron plages man af mangelsygdomme og må gradvist opgive at holde den gamle viden i live.Begge samfund behøver hinanden, men ved det ikke og fornægter det når de får det at vide. De kan kun se hinanden som arvefjenden, og der skal en fortvivlet affære mellem to unge mennesker til at bringe vanviddet til ophør. Begge er de stolte og hårde, men da Isens Dronning fra Vaalheim bliver bortført til Akeron af en brutal men også smart ung hersker, tvinges de begge til at se tingene fra den andens side.Spørgsmålet er nu, om de to, med hjælp fra et glemt computersystem, kan stoppe kampene, så de to samfund kan forenes og skabe noget holdbart nyt. Det bliver ikke mindre kompliceret af at den sande historie om de to samfunds opståen, der længe har været tabt i myter, undervejs afdækkes og overrasker alle.

Niels E. Nielsen er et interessant bekendtskab. En stor del af hans noveller bringer læseren til at tænke på Asimov, Clarke og ikke mindst Ray Bradbury.Hvis du kan lide 50er historier er du absolut ikke snydt med denne komplette samling af Niels E. Nielsnes science fiction-noveller.Tooghalvtreds noveller i alt i de to bind heraf har nitten aldrig været udgivet i bogform før, og af disse har en kun været udgivet på svensk og syv har aldrig før været trykt overhovedet, og det er absolut ikke de dårligste, markedet har blot skiftet op og ned.Niels E. Nielsen arbejdede også med novelleformen, der passer så godt til genren. Hovedparten af hans produktion lå i halvtredsernes anden halvdel, hvor han med flid kombinerede inspirationen fra den amerikanske version af genren med den europæiske traditions forkærlighed for satire og samfundskritik. Tilsammen giver novellerne et både humoristisk og alvorligt billede af de tanker, der optog sindene fra midten af halvtredserne og et par årtier frem: atomkrig, mekanisering, rumfart, computere, amerikanisering, underholdningsindustrien – ja, selv tidsrejser!11De to bind af Niels E. Nielsens samlede science fiction-noveller rummer mere end halvtreds historier der behandler en bred vifte af genrens motiver. Det er den første samling af hans historier der er udkommet siden 1976, og atten af historierne har aldrig været udgivet i bogform før. Fem af dem har endda aldrig været udgivet før overhovedet.Det andet bind rummer bl.a. historien om hvordan en lille gruppe mennesker flygter til det sunkne Atlantis for at undgå en atomkrig. Derudover præsenteres læseren bl.a. for tænkende aviser, evigt vagabonderende bilister, menneskelignende robotter, tidsrejsende tiggermunke.

Kan en kunstig intelligens forhindre tredje verdenskrig?Året er 1999, men ikke det 1999 vi kender. I denne verden er Sovjet ikke gået i opløsning, og den kolde krig er fortsat som hidtil. Til gengæld er teknologien gået fremad, og man har bygget en supercomputer, der styrer alle de administrative computere i den vestlige verden. Denne ”datakoordinator” bygger også videre på sig selv og har, uden at det var planlagt, opnået bevidsthed. Den er anbragt på en rumstation, hvor den bliver holdt vedlige af et blandet hold af videnskabsfolk og teknikere – heriblandt en datapsykolog, en programmør og en meget snakkesalig papegøje.Datakoordinatoren er et fælles internationalt projekt, men da spændingerne mellem USA og Sovjet spidser til, overtager den amerikanske præsident styringen. Tanken er at dominere Sovjet, om nødvendigt med atomvåben. Men alle styringssystemer går gennem datakoordinatoren, og den kunstige intelligens er programmeret til at handle til menneskehedens bedste, ikke en enkelt nations. Så præsidenten får kam til sit hår.Romanen er skrevet i firserne, da en atomkrig var en meget virkelig og overhængende trussel, og det præger naturligvis bogen. Men samtidig tager den fat på store filosofiske problemer – både diskussionen af hvad intelligens og bevidsthed egentlig er, og diskussionen om hvorvidt verden bliver bedre hvis vi lader computerne regere os. Dermed er den stadig aktuel i en verden, hvor de internationale spændinger er i tiltagen, og vi tilsyneladende har overladt mere og mere til netop computere og netværker.

Nu er vi nået til syttende udgave af Lige under overfladen-serien. Som sædvanligt med et udpluk af hvad danske forfattere har på hjerte indenfor science fiction-genren.Er det altid godt at være klog?Hvem skal man snakke med, når man er alene på et rumskib?Findes der andet i havet end vi umiddelbart forventer?Overreagerer søgemaskiner somme tider med deres gode råd?Hvad spiser man, når planteføde er forbudt?Når man rejser til andre planeter, hvad kan man så finde?Når man benytter overlysfart, hvor ender man så?Hvornår har man virkelig brug for at komme ind i en virtuel verden?Hvad risikerer man, når man er androide-reparatør?Disse og mange andre emner behandles i årets antologi.Genren spænder vidt, og novellerne skal for de flestes vedkommende også gerne få læseren til at tænke på relationen til dagens verdenssituation. Sådan har det altid været i denne serie, og således fortsætter det også i år.

Science fiction fra mange synsvinklerI år er det sekstende udgave af Lige under overfladen-serien. Som sædvanligt med et udpluk af hvad danske forfattere har på hjerte indenfor science fiction-genren.Når alle er kopier, hvordan finder man så originalen?Ringmærkning af dyr i verdensrummet er ikke helt lige til.Er der specielt gode overlevelsesstrategier ved invasion udefra.Kan man stække magten for de store IT-giganter?Giver designerbabyer somme tider helt utilsigtede problemer?Er medierne villige til at gå linen helt ud?Disse og mange andre emner kan du få et bud på i årets antologi.Genren spænder vidt og novellerne skal for de flestes vedkommende også gerne få læseren til at tænke på relationen til dagens verdenssituation. Sådan har det altid været i denne serie og således fortsætter det også i år.

Også i tidligere tider har danske forfattere været med, når det gælder science fiction. Denne antologi rummer seksten kortere og lidt længere historier skrevet af danske forfattere i perioden 1870-1920. Udvalget viser, at det ikke kun var i romanens form, forfatterne udfoldede sig, men at den korte form også tiltalte dem.Her er utopier, røverhistorier, fortællinger om opfindelser og opfindere, videnskabsmænd og opdagelser, visioner om styrbare luftskibe, liv på andre planeter, forbyttede hjerner, en tidsmaskine, en kyborgiseret futurist og meget andet – alt sammen mere end 100 år gammelt. Mange af de motiver, der har spillet en rolle i genrens senere udvikling, fandt deres moderne form i denne periode.Historierne er skrevet af kendte og ukendte, kanoniserede og glemte, nogle endda anonyme, og udvalget viser at forfattere fra mange hjørner af den danske litteratur mente, de kunne bruge genren til noget. Læst på historiens afstand udgør historierne ikke blot underholdende læseoplevelser i sig selv, men giver også et billede af hvad der optog danskerne i årtierne omkring forrige århundredskifte.

Nu er vi nået til attende udgave af Lige under overfladen-serien. Som sædvanligt med et udpluk af hvad danske forfattere har på hjerte indenfor science fiction-genren.Hvad gør vi, når klimaet bliver for dårligt i Danmark?Hvad skal vi spise, hvis køer og grise uddør?Hvis vi ændrer noget i et parallelunivers, sker der så noget med vores eget?Hvad kan en god computerhacker finde ud af?Hvad får man i belønning efter er hårdt arbejdsomt liv?Er der en god løsning på bodeling ved skilsmisse?Det er blot nogle af de ting, du kan få svar på i denne antologi.I år har vi i øvrigt både noveller, der omhandler brug af AI, samt en novelle der, med lidt støtte, er skrevet af en AI.Genren spænder vidt og novellerne skal for de flestes vedkommende også gerne få læseren til at tænke på relationen til dagens verdenssituation. Sådan har det altid været i denne serie, og således fortsætter det også i år. Indhold: Richard Ipsen: Kuplen ved Svenskehavn Karen Skovmand: Hypnotisøren Irene Scharbau: Vaporizers Jasmin Hansen: Brevet Katrine Williams: Skæbnedage på Føniksøen Lars Behn: Nyfar Helene Toksværd: Svinets tidsalder Trine Jakobsen: Wabi Sabi Mia Lena Engebretsen: Begyndelsesdagen - Den afgørende prøve Flemming Johansen: Origotid Kenneth Krabat og the chatbot calling itself Kathryn Peterson: Frugt fra Hawaii v.11 [baseret på Hawaiian fruit v.7] Glen Stihmøe: Styrtløb Torben Magnild Husum: Raias søn Emilie Søndergaard: Drømmen om frihed Henrik Neergaard: Afveje i sneen Tobias Backman: Mere menneske end menneske Mette Lindstrøm: Verden 2.0 Cecilie Buur Larsen: Kunsttyven Daniel Norén Tegner: Mord i SkyCity® Thomas Nis Westergaard: Se, fremtiden er lys Jakob Alexander Brahm: Sort sfære Mikala Rosenkilde: Amazing Friends Maria Aagaard: Åndenød Dmitri Burdykin: En tilståelsessag Jakob Emiliussen: Mormor og morfar

Der findes forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere. Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor samfundsforholdene.Nye videnskabelige redskaber og nye filosofiske tilgange åbner for historier om rumrejser og udforskning af planeterne. Og en ny oplevelse af tiden i det urbaniserede og industrialiserede samfund danner baggrund for forestillinger om en teknologi der gør det muligt at rejse i tiden. Endelig bliver mikroskopet udbredt, hvilket fører til historier om udforskning af atomet – der jo på mange måder kan ligne et solsystem.Dette ekspanderende verdensbillede skaber interesse for historier om rummet og tiden. Selve opdagelsen og udviklingen af teknologierne er i fokus i flere historier, men der er også nogle, som fokuserer på hvordan mennesker reagerer, når de mere eller mindre frivilligt bliver flyttet i tid og rum, enten ved mystiske forløbere til H. G. Wells’ tidsmaskine, eller i kraft af naturfænomener. Der er også forfattere der forestiller sig at mennesker bliver lagt i kunstig dvale og først vågner op i fremtiden.Dette udvalg af historier om tid, rum og mikroskopiske dimensioner bringer historier fra Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig og Rusland. Det viser at fascinationen af det nye verdensbillede og begejstringen for udforskningen af verden var ganske udbredt i perioden.

Det er magtens anatomi, Niels E. Nielsen søger at kortlægge i denne, aldrig tidligere udgivne roman fra begyndelsen af hans forfatterskab. Den fortalt af en afsat despot, der sidder i husarrest i sit palads og skriver noget, der måske er erindringer, måske en retfærdiggørelse af hans grusomheder.Det fremgår, at han som ung kæmpede mod et tyrannisk kejserdømme, men også at han fra et ganske tidligt tidspunkt har opgivet enhver tanke om demokrati og social retfærdighed og i stedet har helliget sig magten for magtens egen skyld.Bogen er et barn af sin tid, med kold krig, oprustning og mediemanipulation, der skræmmer ved sin blanding af noget fremmedartet og noget alt for velkendt.

Mennesker er ikke bygget til indespærring.”Tror I, hun har fået kuller?” var der en, der hviskede.Ordene nåede op til hende alligevel.Astrid stoppede på afsatsen.Hun sank. Komplekskuller. Det var en dødsdom. Indespærring fik folk til at miste forstanden. Det vidste alle. Ligesom alle vidste, at den eneste vej ud af kuller, var en frisættelse.Frygten for det udenfor har defineret livet lige så langt tilbage, Astrid kan huske. Det, og knaphed af alt fra plads til ressourcer i de hermetisk lukkede bygningskomplekser. Alle skal være nyttige og bidrage til fællesskabet.Det eneste fællesskab hun kender til, er det hun har med sine online venner. De er hinandens faste holdepunkter i en verden, der ofte kalder dem ubrugelige og derfor ikke mener, at de har ret til at eksistere. Men hvad sker der egentlig, når man frisættes? Ingen er nogensinde kommet tilbage efter at være blevet smidt ud, og det sidste, man hører fra de frisatte, er deres skrig.

Dystopiske romaner for unge læsere er et område i voldsom vækst, både internationalt og i Danmark. Denne bog er den første på dansk, der diskuterer denne genre og forsøger at give bud på, hvorfor den er så populær, og hvilke aspekter af den formodede læsers virkelighed, den bearbejder.I stedet for at se dystopierne i sammenhæng med fantasy eller horror, ses de i sammenhæng med katastrofelitteraturen, det vil først og fremmest sige romaner der foregår kortere eller længere tid efter en katastrofe, hvor de overlevende står overfor udfordringen at bygge et nyt samfund op. Dermed er de til dels anbragt i den samme situation, som de unge der lider under et totalitært styre og skal finde ud af hvordan man bekæmper det.Modstand og håb er baseret på en læsning af omkring 250 romaner (alle udkommet på dansk), og blandt de måske overraskende ting der fremhæves, er at der har været udgivet ungdomsbøger om dystopier og katastrofer i mere end 40 år. Mindre overraskende er at der er både skidt og kanel imellem – men genren kan noget: Ved at fremstille et dystopisk samfund, kommenterer forfatteren på sit eget, og ved at give forskellige løsningsmodeller, peger romanerne også på problemstillinger i unge menneskers virkelige liv.

”Jeg fødte dig i kærlighed, menneske, men jeg opdrog dig skødesløst.” Hvem der udtaler disse skæbnesvangre ord bliver afsløret i dette bind af Fønix-guilden. ”Mine gavmilde gaver skabte et monster.” Ravon og Johnny er kommet til en korsvej, ikke bare på rejsen gennem det ødelagte landskab men også i deres venskab. ”Mens de sidste byer brænder og de højeste mure falder.” Mother har planer med Oraklet og Sarri. Sarri har planer med Blackduck og Pusher. Og Stewie har ødelæggende planer for sig selv. Ingen på Container Township har dog fantasi til at forestille sig hvilke hævnplaner Schiff har med sine inficerede flagermus. ”Find tilbage til flokken lille menneske. Tilbage til læren om ilden og hjulet.” Mens Noel genoptager sit bekendtskab med skrothandleren Raoul, der sælger benzin for mad, kryber Minna længere og længere ind i Ruths personlighed. ”Byd velkommen til årtusindet uden sommer.”Ude på øen forbereder Rachel de indfødte på, at en fjendeer på vej. ”Farvel lille menneske”Der er ingen vej tilbage for Fønix guilden. De må kravle eller krybe, sværge eller svigte, fryse eller flygte, for til sidst at dø eller angribe.

Hvem skabte universet og hvorfor? Hvordan er det at bo på månen? Hvor ting faktisk bliver af, hvis de forsvinder sporløst. Hvilke problemer kan du støde på når du tager på ferie i et rumskib? Og hvorfor du skal være bange for dit tv.Flemming R. P. Rasch stiller spørgsmålene og har nogle overraskende svar til læseren. Novellerne spænder bredt og kaster nyt lys over gåder man ikke anede eksisterede, krydret med humor og eftertænksomhed.Flemming R.P. Rasch er født i 1961, og har som ung læst stakkevis af science fiction. Efter at have svigtet genren i nogle år, genfandt han interessen for omkring ti år siden, og fik samtidig lyst til selv at skrive science fiction. Det er efterhånden blevet til en del noveller i forskellige tidsskrifter og antologier. Denne samling er et udvalg af disse samt en række hidtil uudgivne historier.

Syndfloden drukner storbyen, og storbyen drukner syndfloden. Under dem begge ligger jeg med lunger som kloakker og tænker … hvor længe jeg kan holde vejret.”Konrad bliver slået ned på gaden og får hacket sin biokerne, det kunstige organ, som i fremtidens Danmark holder alle mennesker i live. Hjemme sidder hans kone Anna med tårerne trillende ned ad kinderne. For to måneder siden fik hun terminal cancer. Nu er hun gravid.På et snusket kontor får detektiven Kurt Laugesen til opgave af byens gangsterboss at skygge en tidligere soldat og mistænkt landsforræder.Cyberaktivisten Katrine kæmper for en mere åben verden, men er hun villig til at myrde uskyldige for at nå sit mål?Disse fire menneskeskæbner fra et forfaldent Danmark væves sammen i en tankevækkende spændingsroman om bioteknologiens etiske dilemmaer, informationsfrihed, desperation og overlevelse.

Afrofuturismen er en relativt ny strømning indenfor fantastisk litteratur, der giver stemme til forfattere fra den afrikanske diaspora – det vil sige efterkommere af de afrikanere, der i sin tid blev bortført med vold og gjort til slaver, især i USA. Det er en litteratur der synliggør forholdene, både i historisk perspektiv og som de tager sig ud i dag. Den gør det på fantastisk vis, det vil sige ved at skrive om fremtiden, om rummet, om mystiske væsner og om ganske almindelige mennesker i specielle situationer.Denne bog er den første antologi på dansk, der præsenterer afrofuturistisk science fiction – og, da der er en vis uenighed om definitionen, også ”det der ligner”. Antologien præsenterer bl.a. en af de første forløbere for afrofuturismen i form af en post-apokalyptisk novelle fra 1920’erne; markante noveller fra forfattere som de nye afrofuturister har taget som deres forbilleder; samt historier om tid og rum, kloning, virtual reality (og sex!), tidsrejser, kunst og sameksistensen med aliens.Alle historierne er science fiction af den gode slags, der underholder under læsningen, men samtidig giver stof til eftertanke. For ud over den umiddelbare handling og de interessante personer, lægger de op til overvejelser, fx om hvordan vi tænker på andre (enkeltindivider, grupper, etniske konstellationer), på samfundet og på intet mindre end universet.Octavia Butler: BlodbarnNalo Hopkinson: Ganger (Kuglelyn)Linda D. Addison: Adskilt, sammenW. E. B. Du Bois: KometenTananarive Due: Mor og datterNisi Shawl: Maggierevie shockley: adskillelsesangstKalamu ya Salaam: TidstranceJelani Wilson: 22XX:One-ShotSamuel R. Delany: CoronaOmkring afrofuturisme. Efterord ved Lise Andreasen og Niels Dalgaard

H. G. Wells’ roman Klodernes kamp endte som bekendt med at de angribende marsboere led nederlag fordi de ikke havde nogen modstandskraft overfor jordiske mikroorganismer. Men det var ikke alle, der lod det blive ved det. En amerikansk avis, der havde trykt en piratudgave af romanen, bestilte en fortsættelse, skrevet af en lokal astronom og populærvidenskabelig forfatter. Resultatet blev denne roman, hvor en næsten enig verden beslutter at opsøge marsboerne på deres hjemmebane og sikre sig, at de ikke igen finder på at angribe Jorden.Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men heldigvis har man Thomas Edison, den geniale opfinder, som prompte udvikler såvel elektriske rumskibe som strålevåben. Med en flåde på ikke mindre end 100 af disse skibe, med Jordens fremmeste videnskabsfolk ombord, drager man derefter mod Mars.Turen bliver ikke så ligetil, som man forestiller sig. Først foretager man en undersøgelse af Månen, og derefter viser en meteor sig at spille en vigtig rolle. Undervejs får man både lært lidt af marsboernes sprog og afprøvet de rumdragter, den store opfinder også har udviklet. Og man lærer om tyngdekraft og anden rumfysik. Da man endelig når frem til et Mars med de velkendte kanaler, bliver konfrontationen med marsboerne voldsom. Det kommer både til luftkrig og til et snigangreb mod marscivilisationens centrale nerve. Og samtidig med at ekspeditionen får afvæbnet en gal krigsherre, får den også reddet en skønjomfru i nød. Der er tjubang for skillingen!

Da Christian finder manuskriptet til romanen Verdensfortællerne, begynder han langsomt at stykke brudstykker af gårsdagens hændelser sammen. En mystisk forlagsredaktør samt en teknologiskeptisk og kulturelt indflydelsesrig aktivistbevægelse er blot nogle af aktørerne i et sælsomt hændelsesforløb, hvor manuskriptet for Verdensfortællerne spiller en central rolle.Manuskriptet er inspireret af virkelige hændelser, hvor journalister, krypteringseksperter og sikkerhedsfolk på mistænkelig vis er omkommet, tilsyneladende som følge af ulykker og selvmord. Men er det hele sandheden? Og hvem er de ukendte kræfter som er meget interesserede i at få fingre i manuskriptet? Da en whistleblower med aktivisternes hjælp afslører en hidtil ukendt teknologi, bliver Christian hvirvlet ind i begivenheder, hvor de ukendte kræfter ikke viger tilbage for mord for at få fat på teknologien og Verdensfortællernes hemmeligheder. På en hæsblæsende rejse gennem flere lande, drømme, religioner og tilsyneladende alternative virkeligheder må Christian konfrontere sin egen dystre fortid, inden han – og læseren – bringes nærmere en forklaring samt en forståelse for, hvordan menneskers bevidsthed kan manipuleres. Din virkelighed vil ikke længere være den samme efter denne roman.

Vi befinder os i 2054 og virtual reality er blevet en af livets kendsgerninger.Til at understøtte sansedelen af denne teknologi, er det blevet normalt at folk får indopereret implantater, der kan foretage dyb hjernestimulation efter samme koncept, som det, der i starten af århundredet blev brugt til at behandle patienter med Parkinson’s Syndrom.Da en 81-årig terminal kræftpatient myrdes på et værelse på Hotel Bella Sky, bliver vicepolitikommissær Kobani rodet ind i en sag, der sætter spørgsmålstegn ved sikkerheden omkring denne teknologi.I en elektronificeret verden, hvor alt har en IP-adresse, kan alt som bekendt også hackes, og hjerneimplantaterneer ingen undtagelse …

Klimaforandringerne er blandt de største udfordringer, menneskeheden står overfor. Alt tyder på at de accelererer, og hver ny fremskrivning tegner et mere dystert billede af klodens sande fremtidige tilstand. Naturligvis er det også en problemstilling, som science fiction-forfattere arbejder med, og i øvrigt har gjort gennem mere end hundrede år. Gennem det seneste halve århundrede er der i stigende grad tale om at science fiction-litteraturen diskuterer menneskets ansvar og mulighederne for at vende udviklingen.Mange fortællinger om klimakatastrofer og tiden derefter er dystre i udsynet, og er blevet kritiseret for negativitet. Men hvis en historie for alvor skal få læseren til at tænke over sagerne, nytter det ikke noget at lade problemerne løse sig af sig selv eller ved et eller andet mirakel. De bedste klimahistorier går ikke let hen over problemernes alvor.Til gengæld bliver der i stigende grad skrevet historier, der ganske vist tager klimaproblemerne alvorligt, men også forestiller sig måder at afbøde dem eller genetablere et menneskeligt samfund efter et eventuelt sammenbrud. Her viser science fiction en af sine styrker, nemlig teknologisk opfindsomhed, forbundet med ofte barsk realisme: Ingen siger at det bliver nemt, men der er stadig muligheder, stadigt håb. Strømningen er blevet kaldt hopepunk, og denne antologi rummer både historier af denne slags og af de mere dystre.Indhold:Kim Stanley Robinson: Det druknede VenedigMitch Sullivan: Kontoret for klimafaktaSam J. Miller: KælvetJean-Louis Trudel: At miste det vi ikke kan leve udenDaniel Thron: Barnebarns-paradoksetLavie Tidhar: DruknetSean Williams: De nye venusboereCatharynne M. Valente: Fremtiden er blåNicole Feldringer: AfvigereCamille Alexa: DrowntownCarrie Vaughn: AstrofiliPat Murphy & Paul Doherty: FjærtfangerenKathryn Blume: Verdens ottende vidunderKen Liu: Meddelelser fra vuggen: Eneboeren – 48 timer i Massachusetts-havetAfmagt og håb: Efterord ved Niels DalgaardOm forfatterne

Året er 2067. 30 år tidligere har en asteroide udslettet det meste af Jordens befolkning og slukket solens lys. I kuppelbyen Lilypond oplever de unge en afglans af et rigtigt livs farver, smag og dufte i den digitale spilverden "Rummene". Indtil den dag det hele bryder sammen. Siden Kimana Magars søster Mila døde derinde og hendes avatar levede videre, har intet været det samme. I undergrunden søger deres far indædt den spilserver, der tog livet af hans datter. Sammen med ham er en gruppe plebser, der også er hævngerrige efter mange års udelukkelse fra kuppelbyens beskyttelse mod atmosfærens muterende støvstråling.

Verdenshavene er steget adskillige meter. København er oversvømmet, har skiftet navn til CPH og er ikke længere Danmarks hovedstad. Men det er stadig en livlig og spændende by.Kat elsker havet. Elsker at dykke og at bo i den oversvømmede by. Sammen med sin ven Kim filmer hun byen under vandet. I en stor fotokonkurrence vinder de verdens bedste kamera. Men da de tager det nye kamera i brug, begynder der at ske mærkelige og dybt foruroligende ting.Kims søster Nini, der bor i Silkeborg, savner sin bror. Efter hun har brudt med endnu en kæreste, får Kim lokket hende til at besøge sig i CPH. Der er bare lige det problem, at den mindste bølge gør hende søsyg, men ikke desto mindre kommer besøget i CPH til at forandre hendes liv for altid

På dannelsesrejse i verdensrummetVi rejser med pigen Wega og hendes seje farfar Aksel ud i verdensrummet, både til Månen og stjernerneAlt formørkes i Wegas sind, mens hun langsomt segner om i en sky af månestøv, der breder sig omkring eventyreren. Kroppen raller og spjætter en sidste gang, inden den falder helt til ro.Imens passerer solen langsomt forbi, og dens skarpe ufiltrerede lys glider brændende hen over månens overflade som en sulten gazelle. Wega’s hjemmelavede rumdragt fanger strålerne, så den lyser blændende op i det grå støv og får hende til at ligne et stykke sølvpapir, der er krøllet sammen og smidt i grøftekanten.

Den drikfældige fotograf Ainukka Heikkinen skal i år 2057 følge og dokumentere en ekspedition, hvis opgave det er, at finde plantearter til produktion af mere anti-virus mod den ulmende Virus B som med mellemrum hærger Europa og dele af resten af verden. Turen er finansieret af en paramilitær sikkerhedskoncern i samarbejde med New National Geographic.Det lille hold ankommer til et område i en russisk region hvor en abnorm vegetation, og muteret dyreliv spreder sig hastigt. Ainukka opdager en skjult agenda, og hun må kæmpe sig igennem en brutal verden af fysiske og morderiske forhindringer. Hun klarer sig med nød og næppe igennem, og møder et mystisk væsen fra en anden verden. Ainukka må sande at hun for altid er forandret – både sjæleligt og fysisk.”TROPIKA - Ainukka Heikkinens forandring” handler om længsel, ærgerrighed, forræderi og kampen for overlevelse i et strabadsfyldt tropemiljø, omgærdet af sære skabninger, svævende byer, kamprobotter og blå, lysende solkugler. Et actioneventyr som ender i både destruktion og oprejsning.

I disse år bliver klimaproblematikken mere og mere påtrængende, på globalt plan, og næsten alle mener, at vi bør gøre noget ved det, for ikke at gøre jorden mere eller mindre ubeboelig.Denne antologi indeholder noveller af et udsnit af de forfattere i Danmark, der i øjeblikket skriver science fiction.Langt de fleste har et dansk tilsnit. Ikke fordi det er et bevidst valg fra min side, men det er nok for mange, både forfattere og læsere, nemmere at forholde sig til noget, der kunne ske her i norden. Typisk er det jo også ‘den lille historie’ i ‘den store katastrofe’, der giver nærvær.Du vil som læser finde både ‘gale’ og ‘tåbelige’ videnskabsmænd. Du vil finde naturskabte klimakatastrofer. Du vil finde eksempler på oversvømmelser, tørke og istid. Du vil finde eksempler på muterede livsformer og afarter af AI.Selvsagt er dette ikke udtømmende, men forhåbentligt giver det lyst til at læse hele samlingen.Jesper Goll: En overgangLars Nisted: HobbyerHanne Rump: KuplenSara Weisdorf: Løbet ud i sandetNiels Kjærgaard: Klima NoirRune Nyholm Nøhr: HavudsigtSofie Boysen: Bunker Fem 121Maria Pilh Bengtsen: KnappenC. C. Thybro: KomplekskullerA. Silvestri: Lortejob!Tim Sørensen: En opsangCindy Lynn Brown: LangtidshukommelseAnders Olesen: Til sidste dråbeSonja Winckelmann Thomsen: VandtætGudrun Østergaard: VejrskifteJon Terje Østberg: Den Store MindedagRasmus Hebsgaard: Én nat på tre døgnHelene Toksværd: KobenEa-Katrine Lystbæk Thomsen: Præsentation af ‘Kulturel-antropologisk diskussion af fund fra informationstidsalderen’Martin Møller Geertsen: Udenfor SkyggenJ. M. Jensen: ÆggebakkebjergeneTrine J. Cederlöf: NordMajbrit Høyrup: TommelfjeldHeidi Bobjerg: Under himlen, over jordenOm forfatterne