Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Strandberg Publishing

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Kogebog
    af Morten Kaltoft & Emil Alsbo
    258,95 kr.

    Osteria 16 er en bog skrevet af Morten Kaltoft. Denne bog, der blev udgivet i 2020 af Strandberg Publishing, er en sand perle i genren. Morten Kaltoft tager læseren med på en kulinarisk rejse gennem de italienske osteriaer. Med sin dygtige fortælling og levende beskrivelser, formår Kaltoft at transportere læseren direkte til det italienske køkken. Osteria 16 er mere end bare en bog; det er en oplevelse, et vindue til Italien og dets rige madkultur. Denne bog er et must for enhver madentusiast eller person, der elsker Italien og dets kultur. Strandberg Publishing er stolte af at præsentere denne bog for verdenen, og vi er sikre på, at du vil nyde denne kulinariske rejse gennem Italien.

  • - En kogebog
    af Ida Ravn & Stine Kirkegaard
    277,95 kr.

    EASY PEACY er en kogebog med sæsonbaserede deleretter med få ingredienser, der er nemme at lave og smager skønt. Ud over opskrifter på snacks, små og større retter, salsa og sauce, brød og sødt indeholder EASY PEACY forslag til, hvordan man sammensætter og forbereder lækre menuer.Opskrifterne er inspireret af Italien, men har også spanske og franske islæt. Tilgangen til maden er derimod udpræget italiensk – simpelt anrettet, sæsonbaseret og frem for alt så nemt, at alle kan være med. Bogen er dedikeret til den gode middag, flotte og velsmagende råvarer og det smukke ved et måltid. Med sin legende og umiddelbare tilgang til maden ønsker Easy Peacy at vise, at det slet ikke behøver at være så svært.Stine Kirkegaard, der har adskillige års erfaring fra restaurationsbranchen, kommer ud af en madelskende familie. Hun startede Easy Peacy som et hobbyprojekt og solgte hjemmelavet mad fra sin lejlighed i København under Corona-pandemien i 2021.Siden da er det gået stærkt. Det lille køkken er skiftet ud med et industrikøkken, og efter et halvt år fik Ida Ravn ansvar for virksomhedens kreative ledelse, som binder kunst, billeder og video sammen med maden. Det stærke visuelle udtryk har i ligeså høj grad som den uhøjtidelige tilgang til maden været med at gøre Easy Peacy til det, det er i dag. Easy Peacy tilbyder frokostordninger, catering og leverer mad til store og små events for især modebranchen.

  • - Sådan påvirker dine handlinger miljøet
    af Morten O.A. Sommer
    217,95 kr.

    Hvilken forskel gør det at spise mindre kød? At skrue ned for varmen? At undgå at flyve? At bytte benzinbilen ud med en elbil? Hver dag står vi over for valg, som har potentiale til at forme fremtiden for vores planet. Men det kan føles som en uoverkommelig opgave at forstå de egentlige konsekvenser af vores handlinger.I Er mit liv bæredygtigt? analyserer Morten O.A. Sommer, professor ved Danmarks Tekniske Universitet, danskernes daglige aktiviteter og præsenterer effekterne i tekst og grafer. Hvad du vælger at gøre med denne viden, er op til dig.

  • - En biografi om J.F. Willumsen
    af Henrik Wivel
    385,95 kr.

    J.F. Willumsen (1863-1958) er en af Danmarks største og mest særprægede kunstnere nogensinde. Jeg er en anden er den første fuldstændige biografi om hans mytomane selviscenesættelse, hans kunst og de tre stærke kvinder i hans liv.I forhold til andres forventninger var Willumsen hele tiden et andet sted. Hans ambition var, hver gang han havde nået et udtryk og et niveau, hvor han var på højde med andre kunstnere, at skrabe lærredet rent og begynde forfra, både stil- og genremæssigt.Værket belyser, hvordan han inspireres af og er med til at definere sin samtids mange forskellige kunstneriske bevægelser, og sætter hans virke i relation til epokens litterære, filosofiske og sociale tendenser.Willumsen var utrolig produktiv som maler, keramiker og billedhugger, og Jeg er en anden er illustreret med over 400 billeder.Henrik Wivel (f. 1954) er kritiker, forfatter og dr.phil. Han har udgivet en lang række bøger om litteratur, kunst, arkitektur og film, senest Det glasklare hjerte. En biografi om L.A. Ring (2020).

  • - Grønne planter indendørs
    af Jenny Leite-Vikra, Kathrine Winther Løkke & Marte Espevik
    237,95 kr.

    Grønne planter er tilbage i vores vindueskarme, også selv om det ikke altid er lige nemt at finde ud af, hvad der skal til for at få dem til at trives indendørs. Denne håndbog er spækket med praktiske plantetip og fortæller om alt det, du behøver at vide for at holde din bolig grøn. Den tager højde for lange vintre og nordiske lysforhold, og du får basal viden om pasning, pleje og formering. Desuden indeholder bogen inspirerende portrætter af en række populære planter med konkret information om, hvad de kræver af lys, vand, jord og gødning – året rundt. Bogens forfattere er Jenny Leite-Vikra, Kathrine Winther Løkke og Marte Espevik, som blandt andet skriver og designer plantemagasinet GRO, et skandinavisk netmagasin om stueplanter.

  • af Nadia Mathiasen
    232,95 kr.

    100 KØDFRIE DAGE Uge for uge – året rundtI ‘100 Kødfrie Dage’ får du 100 enkle og kødfrie hovedretter, der gør det nemt og praktisk at spise mere kødfrit. Opskrifterne er tilpasset årstiderne og tager udgangspunkt i sæsonens grøntsager. Alle opskrifter har masser af smag, da Nadia bruger mange krydderier og umami-rige ingredienser. Og det er lige præcis det, der gør, at selv inkarnerede kødspisere er vilde med Nadias opskrifter. Du får også gode råd til, hvordan du erstatter kødet med friske grøntsager.Nadia Mathiasen står bag den populære madblog Foodfanatic. Hun har jævnligt undervist i madlavning og optrådt på landsdækkende TV. Herudover leverer hun opskrifter til magasiner, aviser og virksomheder.‘100 Kødfrie Dage’ er en samlet genudgivelse af bestsellerne ‘Kødfri Mandag’ og ‘Flere Kødfrie Dage’.

  • - Arkitektens guide til særlige bygningsværker i og omkring København
    af Marie-Louise Høstbo
    277,95 kr.

    Findes i en engelsk udgave – Secret Places (9788793604810)Hvad skal dine gæster se, når der er sat kryds ved verdenskendte ikoner som Amalienborg, Grundtvigs Kirke og Nationalbanken? Arkitekten Marie-Louise Høstbo viser os med denne bog 50 oversete bygninger i og omkring København. Særlige steder, som med garanti vil både overraske og udfordre.Med sit kreative blik deler forfatteren i 50 bygningsportrætter sin entusiasme og respekt for dansk arkitektur. Hun sætter værkerne ind i en historisk sammenhæng og viser, hvordan de er skabt med en omhu i relation til kontekst, materiale og detaljering, som opløser deres samtidighed, så en universel relevans træder frem. De udvalgte værker har en menneskelig skala og appellerer til brugeren — taktilt, finurligt, sanseligt og visuelt. De er alle en væsentlig del af den danske arkitekturtradition, som samfundet i dag er bygget op om, og de er alle holdbare såvel æstetisk som praktisk.Under temaerne Nordisk lys & funktionalisme, Tegl & monolitter, Mønster & farve, Geometri & komposition samt Brutalisme & konkretisme samler forfatteren ypperlige eksempler fra de seneste 90 års moderne danske arkitektur. Detaljer og vinkler peger på nye sammenhænge på tværs af tid, stil og sted, og for arkitekturelskeren vil byen forandre og åbne sig på ny.

  • - En biografi om L. A. Ring
    af Henrik Wivel
    337,95 kr.

    Som avantgardekunstner skabte L. A. Ring (1854-1933) en ny billedkunstnerisk æstetik og opnåede bred anerkendelse og popularitet. Der er i dag international interesse for hans værker, både i Norden, Europa og USA.Bogens komposition er både kronologisk og tematisk med en række kapitler, der bryder den horisontalt fremadskridende fremstilling og fokuserer på kunstnerens kernemotiver: vejen, tærsklen, døden, kærligheden og årstiderne.Desuden præsenteres et nyt kildemateriale, som udfordrer det etablerede billede af kunstneren og fremhæver helt andre sider af hans væsen og virke.Dr.phil. Henrik Wivel er forfatter til flere publikationer om L.A. Ring og skaber et nuanceret og levende billede af den kanoniserede danske maler som både menneske og kunstner. Det er en livslang interesse, der krystalliserer sig i denne store biografi.Dr.phil. Henrik Wivel er kritiker, forfatter og tidligere kulturredaktør ved Weekendavisen, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Han er blevet tildelt Selma Lagerlöfs Medalj, Dansk Svensk Kulturpris og Georg Brandes prisen samt Dansk Forfatterforenings Faglitterære pris.

  • - 1920 til nu
    af Malene Lytken
    257,95 - 347,95 kr.

    Nu tilgængelig i en kompakt og prisvenlig ny udgave.Den første samlede fortælling om dansk lampedesign.Lampedesign fejres nu med rette som den hjørnesten i Danish Design, som den er. Gamle lamper købes til høje priser, ældre modeller relanceres som designikoner – og rigtig mange læsere savner en god introduktion til lampernes særlige designhistorie.Denne bog er den første udgivelse, der udelukkende fokuserer på dansk lampedesign. Med afsæt i Poul Henningsens ikoniske ’PH-lampe’ udfolder bogen 100 fortællinger om dansk lampedesign, der gennem tekst og billeder udbreder historierne bag de enkelte designs. Bogen introducerer læseren for de opfindelser, der skabte grundlaget for de første revolutionerende lyskilder: fra udviklingen af olie- og gaslamper frem til kulminationen sidst i 1800-tallet, de elektriske glødepærer, der kom med funktionalismens indtog i Skandinavien, for til sidst at præsentere sin læser for LED lys- og lampedesign i dag.Det enestående for dansk belysningskultur er, at belysning og hygge er tæt forbundet. Dansk lampedesign handler ikke kun om form. Dermed er formålet for den moderne danske lampe ikke blot at give lys, men fortsat skabte smukke designobjekter, at både pryde og give et hyggeligt lys i de danske hjem.

  • - En fortælling fra de engelske bjerge
    af James Rebanks
    217,95 kr.

    Nogle mennesker har frihed til at vælge deres egen vej i livet. Det gjaldt ikke for James Rebanks. Han er fåreopdrætter på en gård i Lake District i England, der har været i familiens eje i mere end seks århundreder.James Rebanks bog, The Shepherd’s Life: A Tale of the Lake District, er allerede en stor succes hos både anmeldere og læsere. Hans skildringer af livet som fårebonde er både engagerende, rørende og ærlige. I en stemningsmættet tekst guider Rebanks os gennem et får-år. Bogen er en unik fortælling om livet på landet – et liv, som er fjernt for de fleste af os. Det er en historie om Rebanks arbejdsliv og menneskene omkring ham, hans barndom, hans forældre og bedsteforældre. Det er historien om at være vedholdende på trods af et vanskeligt erhverv, og den er fortalt med stor kærlighed til naturen.For Rebanks og hans familie danner vejret og årstiderne de altafgørende rammer om livet. Om sommeren er fårene på bjerget og høet i laden, om efteråret går man på markedet og bringer nye dyr til besætningen, om vinteren skal dyrene holdes i live, og med foråret kommer nye lam.

  • - København set fra luften
    af Nicolas Cosedis
    337,95 kr.

    Byen fra skyen er en fotografisk kærlighedserklæring til København. Nicolas Cosedis har i mange år fotograferet København fra luften. Byen fra skyen indeholder de bedste af Nicolas Cosedis’ fotografier. Svævende i en flyver højt over byens tage, viser han os det København, som ellers kun fuglene ser. Hvis vi troede, at vi kendte byen bedre end vores egen bukselomme, så viser Nicolas os, at vi tog grueligt fejl.Fotografierne ledsages af ord fra arkitekturkritiker Holger Dahl, der med sin indgående viden om byen og dens arkitektur udfolder Nicolas’ fotografier. Hver bydel har sit eget kapitel, så bogen er som en rejse rundt i byen fra Østerbro, Nørrebro og Vesterbro med ture til Frederiksberg og Amager og afstikkere til de nordlige forstæder.Nicolas Cosedis er fotograf med base i København. Han er selvlært og har fotograferet byer, landskaber, mennesker og gader. I de seneste år har han udelukkende fotograferet fra luften. Nicolas driver sit eget galleri og har mere end 60.000 følgere på Instagram-profilen @copenhagenbycosedis.Holger Dahl er uddannet arkitekt og er arkitekturredaktør på Berlingske Tidende, hvor han blandt andet skriver klummen ’Københavnersnuden’.

  • - Det grafiske værk
    af Marie Laurberg
    237,95 kr.

    Dea Trier Mørch (1941-2001) er en ener i dansk kunst. Denne bog er den første samlede præsentation af Dea Trier Mørchs grafiske produktion fra årene 1967-77, hvor grafikken spiller en hovedrolle i hendes kunstneriske virke. Motiverne spænder fra skildringer af fødsler og hverdagsliv til politiske begivenheder i tiden. Dea Trier Mørch begyndte som billedkunstner – som 16-årig blev hun optaget på Kunstakademiets malerskole – men fik sit folkelige gennembrud som forfatter med Vinterbørn i 1976. Desuden var hun en aktiv del af kunstnerkollektivet Røde Mor fra 1969 til 1978. Den rigt illustrerede bog udgives i anledning af Louisianas udstilling Dea Trier Mørch – Ind i verden og indeholder en grundig introduktion til kunstneren skrevet af udstillingens kurator, Marie Laurberg, samt en omfattende biografi fortalt i ord og billeder.

  • - På rejse i vikingernes verden
    af Jeanette Varberg & Peter Pentz
    217,95 kr.

    ‘Togtet – På rejse i vikingernes verden’ indeholder 16 fascinerende fortællinger om vikingernes bedrifter i begyndelsen af vikingetiden. Der er beretninger om høvding Regnars store togt til Paris, om Bjørn Jernsides ekspedition til Middelhavet og om Den store Hedenske Hær, der hærgede i England. Desuden fortælles om bygningen af vikingeskibe og fremstilling af sejl, anlæggelse af vikingernes tilflugtsborge, folkevandringer, og hvordan tilbedelsen af de hedenske guder blandedes med den kristne tro. Naturvidenskabelige DNA-analyser og forskning i skriftsprogets udvikling bringer os helt tæt på vikingernes liv og færden i en verden med handel og kongemagt, våben og slavehandel, sølvmønter og guldskatte.Bogen er skrevet af nogle af de fremmeste videnskabsfolk, som indvier læseren i den nyeste forskning i vikingetiden. Den er redigeret af museumsinspektør og forfatter Jeanette Varberg og museumsinspektør og forfatter, fil.dr. Peter Pentz, og forordet er skrevet af museumsdirektør Rane Willerslev.‘Togtet – På rejse i vikingernes verden’ udkommer i forbindelse med Nationalmuseets udstilling ‘Togtet’.

  • af Bastian Emil Goldschmidt
    217,95 kr.

    I ‘Fremad‘ udfolder Bastian Emil Goldschmidt cykelløbets idealer gennem sportens fortællinger. Fortællinger, hvor styrke og styrt, storhed og sorg lever side om side med cykelrytternes pedaltråd på landeveje og velodromer verden over.“Da jeg som dreng så mit første Tour de France, stod det klart for mig, at jeg her blev præsenteret for alt det, som jeg kun troede stod skrevet i bøger: Helten, der kæmper og overvinder udfordringer, i en fortælling der både er grusom, farlig og smuk. Jeg vil gå så langt som til at sige, at når jeg savner styrke og mod på livet, finder jeg det i cykelsporten.“Sådan fortæller Bastian Emil Goldschmidt, der i ‘Fremad’ tager os med ind i cykelsportens inderste væsen. Fra dengang Tour de France skulle være så hårdt, at kun én rytter skulle være i stand til at gennemføre løbet, forbi den støvede og stridsomme pionértid på Europas krigshærgede veje, over cykelsportens moderne syndefald i slutningen af 1990’erne og frem til nutidens højteknologiske væddeløb, hvor danske Mads Pedersen i 2019 blev verdensmester på Yorkshires regnvåde asfalt. Med den italienske cykelhelt Gino Bartalis ord: Historierne er sande, frygteligt sande.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter, og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes ‘Coppi og Bartali‘ (2017) vakt begejstring landet over. Bastian Emil er desuden musiker og har turneret i Europa, USA og Rusland som forsanger med bandet Grand Prix.

  • - På papir
    af Lars Dybdahl
    277,95 kr.

    Axel Salto – på papir er den første bog nogensinde om billedkunstneren og kunsthåndværkeren Axel Saltos vidtspændende arbejde med papiret som medium.Den danske kunstner Axel Salto (1889-1961) er verdensberømt for sin keramik i den riflede, knoppede stil. Hans værk oplever netop nu en velfortjent revival med store udstillinger rundt om i landet, senest den retrospektive Stentøjsmesteren, som lige nu vises på Øregaard Museum.Bogen rummer både gengivelser af Saltos mange ’færdige’ papirværker, såsom litografier til bøger og kunstnertidsskriftet Klingen og en stor mængde helt unikke Salto-skitser til keramiske værker og dekorationsopgaver – hvoraf kun en meget begrænset del er kendt og har været publiceret tidligere.Axel Salto – på papir skrives af Danmarks førende designhistoriker Lars Dybdahl, som står bag utallige publikationer om design og kunsthåndværk, senest Det danske møbelboom 1945-1975 og Dansk design nu.

  • af Lars Dybdahl
    277,95 kr.

    101 danske designikoner samler de mest betydningsfulde eksempler på dansk design, når det er bedst: fra PH-lampen og Post Danmarks røde postkasser over Margretheskålen og Arne Jacobsens Ægget til Nørgaards ribstrikkede T-shirt og de gule Nettoposer med skottehunden. Alle har de fået status af ikoner, fordi de er blevet kendt, købt, brugt og elsket gennem generationer – både i Danmark og i udlandet.101 danske designikoner er en højaktuel designbibel, skrevet af 32 af Danmarks bedste designforskere og -formidlere og redigeret af designforskeren Lars Dybdahl. I 101 veloplagte og rigt illustrerede tekster præsenteres ikoner, som vi møder overalt i vores dagligdag – porcelæn og bestik, møbelklassikere, tøj og sko, telefoner og vindmøller. 101 danske designikoner fortæller historien om unikt design, som har indskrevet dansk formgivningskultur i den globale designhistorie.Bogen, der første gang udkom i 2014, er trykt i talrige oplag i dansk og engelsk udgave.

  • af Nicolas Cosedis
    337,95 kr.

    'Danmark fra skyen' er et fotografisk portræt af Danmark, som det ser ud i dag. Med små 200 km/t og åbent vindue i al slags vejr flyver Nicolas Cosedis hen over landet med sit kamera og lader sit blik fange af modsætninger, mønstre og symmetri.Han viser os Danmark fra Skagen til Møns Klint via Langeland med udsyn til legesyge vildheste, over provinsbyer og hovedstaden og videre over bornholmske hårnålesving i et forsøg på at indkapsle natur og kultur og alt det midtimellem. Set fra oven viser han os et nyt, men dog velkendt Danmark.Fotografierne ledsages af tekst af forfatter og journalist Pernille Stensgaard, der med sit indgående kendskab til Danmark og danskerne guider læseren på turen over landet og beskriver, hvordan mennesker og landskaber former og påvirker hinanden.Nicolas Cosedis har tidligere udgivet 'Byen fra skyen – København set fra luften' med tekst af Holger Dahl.

  • af Malene Lytken
    237,95 - 347,95 kr.

    Nu tilgængelig i en kompakt og prisvenlig ny udgave.Den første samlede fortælling om dansk lampedesign.Lampedesign fejres nu med rette som den hjørnesten i Danish Design, som den er. Gamle lamper købes til høje priser, ældre modeller relanceres som designikoner – og rigtig mange læsere savner en god introduktion til lampernes særlige designhistorie.Denne bog er den første udgivelse, der udelukkende fokuserer på dansk lampedesign. Med afsæt i Poul Henningsens ikoniske ’PH-lampe’ udfolder bogen 100 fortællinger om dansk lampedesign, der gennem tekst og billeder udbreder historierne bag de enkelte designs. Bogen introducerer læseren for de opfindelser, der skabte grundlaget for de første revolutionerende lyskilder: fra udviklingen af olie- og gaslamper frem til kulminationen sidst i 1800-tallet, de elektriske glødepærer, der kom med funktionalismens indtog i Skandinavien, for til sidst at præsentere sin læser for LED lys- og lampedesign i dag.Det enestående for dansk belysningskultur er, at belysning og hygge er tæt forbundet. Dansk lampedesign handler ikke kun om form. Dermed er formålet for den moderne danske lampe ikke blot at give lys, men fortsat skabte smukke designobjekter, at både pryde og give et hyggeligt lys i de danske hjem.

  • af Lars Dybdahl
    463,95 kr.

    ‘Dansk designhistorie 1+2‘ er den ultimative designbibel. For første gang præsenteres et samlet overblik over dansk designs udvikling fra oldtidens jægerkultur til i dag: fra flinteøkser og vikingeskibe over mode, møbler, legetøj og grafik til smykker, kunsthåndværk, bæredygtigt design og meget mere.Værket er redigeret af designforskeren og forfatteren Lars Dybdahl, som også har skrevet bind 1, der er en kronologisk fortælling om design gennem 15.000 år. Bind 2 indeholder 30 tematiske nedslag i dansk design fra 1850 til i dag skrevet af 28 af Danmarks fremmeste designskribenter.Værket præsenterer på mere end 900 sider og med 1.100 billeder den nyeste viden om dansk design.

  • af Ida Engholm
    205,95 kr.

    Danmark er en af verdens førende designnationer. Dansk design er kendetegnet ved høj kvalitet, en tydelig æstetisk profil og et socialt engagement. De produkter og løsninger, der omgiver os, er udtryk for en unik designkultur, der har bidraget væsentligt til velfærdsudviklingen og placeret Danmark centralt som en innovativ og kreativ region. “Quick guide to design thinking” er den første bog i den nye ambitiøse “Danish design series“. I et kort og indbydende format formidler serien historiske og aktuelle designemner, der er relevante for læsere i Danmark og resten af verden. Bogen præsenterer up to date-researchmodeller og -metodebeskrivelser, der gør det let at få overblik over den aktuelle debat om designtænkning.Design i dag kendetegner ikke kun genstande, men også en tilgang til udviklingsprocesser, hvor designgreb som fx tegning og udarbejdelse af prototyper spiller en rolle. Der har udviklet sig en disciplin af designtænkning, hvor ånd og hånd på nye måder bidrager til hinanden. I “Quick guide to design thinking” går professor ved Kunstakademiets Designskole Ida Engholm helt tæt på begrebet designtænkning og viser det fra et dansk perspektiv.Ida Engholm har tidligere udgivet ‘Panton – Miljøer, farver, systemer, mønstre’ (2017), og i samarbejde med Lars Dybdahl ‘Dansk design nu’ (2016) og ‘101 Danske designikoner’ (2014).

  • af Pernille Albrethsen
    385,95 kr.

    Hvor begynder Tal R’s maleri?Var det, da et par kunstnere fra Køln besøgte kunstakademiet i København i 1998? Var det mødet med 1990’ernes videokunstnere, der viste en ny vej for det figurative maleri? Eller begyndte det længe før akademitiden med et maleri af lyserøde nazister?I mere end 25 år har Tal R været en uomgængelig figur på den danske kunstscene. Lige fra starten drømte han om at male og om at fortælle historier, også selvom tiden ikke var til ”den store fortælling” og da slet ikke i maleriet. Man måtte ”sidelæns ind i maleriet”, som Tal R udtrykker det. Tal R Maleri er den første samlede præsentation af hans mangefacetterede maleriske praksis. Den følger det formskiftende maleri fra 1990’erne og frem til i dag, hvor Tal R er internationalt anerkendt som en markant fornyer af det figurative maleri.Bogen er skrevet af Pernille Albrethsen, kunstkritiker på Weekendavisen og København-redaktør for det skandinaviske onlinemagasin Kunstkritikk. Hun har en cand.mag. i moderne kultur fra Københavns Universitet og New York University.

  • - Reportager fra et år med cykelløb
    af Bastian Emil Goldschmidt
    237,95 kr.

    I cykelsportens begyndelse, endnu før tv og radio transmitterede direkte fra helikoptere og motorcykler, blev de store løb præsenteret gennem litterære reportager i de europæiske dagblade. Denne tradition, som har formet cykelsportens mytiske univers, vækker Bastian Emil Goldschmidt til live i 32 reportager fra et mindeværdigt år på landevejene.Reportagerne er skrevet, mens dramaet udspiller sig omkring ham. Fra velodromen i Roubaix, på Flanderns brosten, mellem Lombardiets faldne blade, over San Sebastiáns mørkegrønne bjerge, forbi Den Lille Havfrue i kampen om den gule trøje og til verdensmesterskaberne i Australien.Tidens største stjerner – med van Aert, Vingegaard, Pogačar, Asgreen og Evenepoel forrest – indtager hovedrollerne, når Bastian Emil Goldschmidt med historisk overblik, poetisk nerve og nære relationer til cykelsportens aktører udfolder en verden af vilje i et moderne heltekvad.‘Verden af vilje’ er rigt illustreret med håndtegnede kort og ruteprofiler af illustrator Sine Jensen og med fotografier af Lasse Dearman og Betty Krag, der har været til stede i vejkanten før, under og efter løbene sammen med forfatteren.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) er ekspert på Eurosport og skriver løbsreportager for Frihedsbrevet, som ‘Verden af vilje‘ bygger på. Han debuterede i 2021 med ‘Fremad’.

  • - Statslånshuse 1933-1959
    af Dorthe Bendtsen & Jannie Rosenberg Bendsen
    277,95 kr.

    For første gang præsenteres denne del af velfærdsstatens udviklingshistorie med eksempler både på arkitektoniske mesterværker og anonyme, men velbyggede statslånshuse fra hele landet. For selv om vi måske ikke er bevidste om det, så har vi alle sammen set et, været i et – eller måske bor vi endda i et af dem. De er en del af vores kulturarv.Bogen er skrevet af arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen og arkitekt Dorthe Bendtsen. Førstnævnte har udgivet Fredet – Bygningsfredning i Danmark 1918 til i dag, Bellahøj – Fortællinger om en bebyggelse og senest Tingbjerg – vision og virkelighed. Kunst- og arkitekturfotograf Anders Sune Berg står bag bogens billedside.

  • af Morten Kaltoft & Emil Alsbo
    261,95 kr.

    Den nye kogebog fra folkene bag Osteria 16 byder på 80 nye, enkle retter, lavet med få udsøgte råvarer og tilberedt med omhu. Opskrifterne er inspireret af det italienske køkken og spænder fra antipasti, pasta og risotto til masser af polenta, grønne retter og dessert. Retterne er skabt til uhøjtidelig servering – family style – som det kendes fra Osteria 16, de populære antipastirestauranter i Haderslevgade, Ravnsborggade og på Sønder Boulevard, ejet af barndomsvennerne Morten Kaltoft og Emil Alsbo.

  • - Menneskemaler
    af Hanne Abildgaard
    347,95 kr.

    Billedkunstneren Kirsten Kjær (1893-1985) viste med sine portrætter en helt særlig evne til at se dybt i den menneskelige psyke. Hun modtog bred anerkendelse i sin levetid, og som 85-årig fik hun sit eget museum. Alligevel har hendes indsats aldrig for alvor været genstand for en kunsthistorisk behandling – indtil nu!I denne monografi tager kunsthistoriker Hanne Abildgaard udgangspunkt i værkerne og et omfangsrigt arkivmateriale og dykker ned i Kirsten Kjærs liv og virke. Kjær levede fuldkommen uden hensyn til konventioner og kastede sig ud i halsbrækkende strabadser for at opleve nye steder og mennesker, der kunne inspirere hende, lige fra Californien til det nordlige Lapland – en livsstil, der sikrede hende tilnavne som “Danmarks eneste levende vulkan”.Bogen kaster lys over Kirsten Kjær og placerer hende i den danske modernisme, så hun for fremtiden kan få den anerkendelse, hun er fortjent til.Hanne Abildgaard, mag. art. i kunsthistorie, har bl.a. været redaktør på Weilbachs Kunstnerleksikon og museumsinspektør og forsknings- og formidlingschef på Arbejdermuseet. Hun har udgivet flere bøger, heriblandt Astrid Holm & Co. (2019), Barbermaleren (2017) og Anton Hansen. Mellemkrigstidens sorte satiriker (2001).

  • af Anja C. Andersen & Jakob A. Andersen
    337,95 kr.

    Astrofotografering er en helt særlig disciplin, der kræver viden, tålmodighed og ikke mindst en masse af teknisk snilde. 'Himlen set fra Jorden' samler de bedste af astrofotograf Jakob Arthur Andersens fotografier og viser os, hvor utroligt og endeløst fascinerende universet er.Fotografierne er taget af den mørke nattehimmel over os, men de viser os alt det, der ikke kan ses med det blotte øje. 'Himlen set fra Jorden' præsenterer detaljerede fotografier af månen, solen, mælkevejen, stjernetåger og fjerne galakser og lader læseren drømme sig væk til de fjerneste afkroge af universet.Bogen indledes af et essay af astrofysiker og stjerneforsker professor Anja C. Andersen, der også har skrevet bogens tematekster, der gør os klogere på, hvad det er vi ser på fotografierne.

  • - An Incomplete Encyclopedia of the Anthropocene
    af 100 bidragsydere & Marianne Krogh (ed.)
    277,95 - 337,95 kr.

    Jorden er trådt ind i en ny geologisk tidsalder: den antropocæne. Mennesket er den dominerende livsform på planeten, og klimakrisen er en realitet. En realitet så omfattende og kompleks at vores eksisterende viden om naturkatastrofer ikke rækker. Med de udfordringer verden står overfor, er det nødvendigt at se på, hvad der binder os sammen, og hvordan vi kan styrke de tråde, der løber mellem alt levende — den intime, fundamentale forbindelse mellem mennesker og natur, som vi har glemt i dag.Bogen er en referenceramme og en ufuldstændig encyklopædi. En ufuldstændighed der afspejler verdens opbrudte, sammensatte tilstand. Det er ikke muligt at tegne et præcist, fuldkomment billede af en planet under forandring, og det rækker ikke at isolere problemerne eller at betragte det antropocæne fra et begrænset perspektiv eller fagområde. Den forsøger at fange de vigtigste positioner i den omskiftelige debat omkring planetens tilstand, samlet under spørgsmålet: Hvordan lever vi sammen? Og hvem er vi, når vi ikke blot er mennesker, men også natur?Denne engelsksprogede antologi rummer bidrag af knap 100 danske og internationale forfattere, forskere, filosoffer, kunstnere og arkitekter, heriblandt Bruno Latour, Donna Haraway, Peter Weibel, Greta Thunberg, Björk, Connie Hedegaard, Minik Rosing, Carsten Jensen, Josefine Klougart, SUPERFLEX og Tomás Saraceno.

  • - alt det, du havde glemt, du kunne huske
    af Dorthe Chakravarty
    237,95 kr.

    Irma har sat sit præg på dagligvarehandlen siden 1886. Snart er historien, som vi kender den, slut. Her er bogen, der gennem udvalgte ikoniske genstande fortæller Irmas historie: Irma-kaffen, rødvinen, Maries medister, Irma-dukker, engangstrusser, kunstdåser, Kina-sko og meget mere.Få den nostalgiske historie om dengang Irma åbnede sin første selvbetjeningsbutik efter amerikansk forbillede. Læs om tiden, hvor Irma også var et rejsebureau, der fragtede eventyrlystne danskere til eksotiske egne. Om hvordan kunderne kunne ringe og bestille frisklavet kolbekaffe på Irma-fonen og om kaffe-sporvognene, der kørte rundt i de københavnske gader. Det er en fortælling om kampen for fødevarernes kvalitet, økologi, godt købmandskab og små producenter. Ikke mindst er det Irma-historie flettet sammen med danmarkshistorie.Dorthe Chakravarty er historiker, forfatter og forhenværende radiovært på DR P1. Hun har skrevet flere kulturhistoriske bøger.

  • - 181 spørgsmål om vin og svarene på dem
    af Thomas Ilkjær
    237,95 kr.

    I Vin – helt enkelt har forfatteren samlet 181 af de spørgsmål, han oftest er blevet stillet gennem årene, og giver svarene på dem. Fx: ”Siger vinens udseende noget om kvaliteten?”, ”Er tanniner det samme som garvesyre?”, ”Hvorfor lagrer man vin på fade?” og ”Hvad er de vigtigste forskelle på korkpropper og skruelåg?”Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for vin, og den rummer masser af viden og overraskende facts – som for eksempel, at sød mad skal matches med sød vin, og syrerig mad med syrerig vin og ikke omvendt, at der ikke er nogen sammenhæng mellem alkoholprocenten og en vins kvalitet, og at man godt kan lave hvidvin på blå druer.Vin - helt enkelt rummer viden om alt fra, hvordan man serverer vin, hvad man kan læse ud af etiketten, og hvad vinen indeholder, over de forskellige typer af vin og deres karakteristika og til de konsekvenser, klimaforandringerne har for dyrkningen af vinen og det arbejde, der forgår i vinkælderen. Hvert kapitel afsluttes med en række ”do-and-don’t”-tips, der er med til at styre læseren sikkert igennem de mange muligheder og valg, når det gælder vin. Desuden har bogen en omfattende ordliste over vinudtryk.

  • - Kvinder i dansk kunst fra 1600-tallet til i dag
    af Eva Pohl
    337,95 kr.

    Med Gennembrud – Kvinder i dansk kunst fra 1600-tallet til i dag kommer den første samlede fremstilling af kvindelige kunstnere i Danmark fra 1600-tallet til i dag.Interessen for kvinder i kunsten er de senere år intensiveret, og 2020 blev bl.a. året, hvor SMK slog dørene op til en omfattende udstilling med Anna Ancher. Vejen hertil har ikke været uden udfordringer. Siden de første generationer, som bogen belyser, er de kvindelige kunstnere blevet mødt af ringe uddannelsesmuligheder, manglende accept og tøvende, distanceret og ofte fordomsfuld modtagelse.Gennembrud byder på talrige kunstnerportrætter og belyser centrale kunstneriske motiver og temaer, kunstneriske nybrud, kunstnergrupperinger og fællesskaber gennem hele kunsthistorien. Herigennem skildrer den rigt illustrerede bog en lang række kvindelige, danske kunstnere, som ikke tidligere har været belyst i en større sammenhæng.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.