Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Textfarm

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Camilla Hübbe
    112,95 kr.

    KOM NÆRMERE, KOM NÆRMERE, MINE DAMER OG HERRER!Så skal I bare høre en fantastisk historie om en helt mærkværdig familie: Drengen Elvis er linedanser. Hans mor gør karriere som den skæggede dame (med et overskæg så langt, at hun kan sno det!), hans bedstemor er kanonkonge, og hans onkel arbejder som dyretæmmer. Elvis er nemlig af cirkusfamilien Saragossa, der er alt andet end kedelig! En dag arver bedstemor Lola et hus i Lilleby, og familien rykker cirkusteltpælene op. Men når man er fra en cirkusfamilie og i øvrigt savner sin bedste ven, Elefanten Tammi, kan det være svært at passe ind et sted som Lilleby. Pludselig skal Elvis nemlig i skole, hvor man lærer at læse - men hvorfor er det nu pludselig vigtigere end at kunne stå på hænder på en elefant? Cirkus Saragossa er en fantastisk, original og særdeles underholdende historie om venskab og forskellighed, der henvender sig til børn fra 6 år. Bogen er skønt illustreret af tegneren Maria Bramsen.Cirkus Saragossa er blevet læst op af Peter Frödin på Danmarks Radio og genudsendt som podcast flere år i træk. I 2010 downloadede 31.306 børn bogen på Danmarks Radio. I juni 2013 læser Hr. Skæg den som Godnathistorie på Ramasjang. Cirkus Saragossa har desuden været spillet som teaterforestilling.Camilla Hübbe har også skrevet børne- og ungdomsbøgerne: Tavs, e-bog, 2013. Tavs, 2012. Rigets sikkerhed, 2010. Bye, Bye Elvis, 2009. Flamenco, 2008. Cirkus Saragossa, 2007. Hun har desuden været hovedforfatter på TV2s julekalender i år Tvillingerne og julemanden, som bliver sendt til december og tv-serien Nynne, TV3, 2006.”En af årets sjoveste børnebøger.”Jacob Stegelmann, Troldspejlet. DR”Camilla Hübbe beskriver med varme og humor – det gør personerne spillevende.Historien er veloplagt og sjov. Og så er den komplet uforudsigelig. Bravo.” Rikke Dyrhave Nissen, Fortællingen.dk

  • af Camilla Hübbe
    121,95 kr.

    Louis Armstærks far er jazzmusiker, og han er forsvundet i en orkan i den amerikanske by New OrleansAlle tror, at han er død. Men Louis ved bedre. Selvom hun kun er 12 år, rejser hun til USA for at finde ham. Med sig i rygsækken smugler hun en skildpadde, der viser sig at have helt særlige evner. Louis Armstærk er en eventyrlig historie om at overleve orkaner.

  • af Camilla Hübbe
    112,95 kr.

    Hvor mange hedder Elvis, har en mor med et overskæg så langt, at hun kan sno det, en mormor, der er kanonkonge, og en onkel, der er både dværg og dyretæmmer? Ikke mange. Men drengen Elvis, hovedpersonen i Camilla Hübbes "Cirkus Saragossa", har sådan en familie. Han er et farverigt og fordomsfrit barn af cirkus. I første bog om familien kunne læseren følge, hvordan cirkusfolkene "gik i land" og slog sig ned i Lilleby. Selvsagt ikke noget helt let integrationsprojekt, men stærkt underholdende. En stor mangel har Elvis dog i sit liv. Han har ingen far. Om dette handler "Cirkus Saragossa 2, Bye, bye Elvis". Mens moren, Mercedes, prøver at blive borgmester, den senile mormor, Lola, går og brækker hoften, og den søde onkel Sonny kysser på den lokale isdame, leder Elvis efter sin far. En halsbrækkende og forgæves færd til lands, til vands og i luften.Elvis' søgen efter sin far får handlingen til at skride godt fremad, og plottet er medrivende. Det går lige i blodet på en syvårig, og samtidig bliver drømmen om en far på forunderlig vis trukket helt ned på jorden.Bye, bye Elvis er befriende humoristisk ledsaget af illustratoren Maria Bramsens tegninger.Camilla Hübbe har også skrevet børne- og ungdomsbøgerne: Tavs, e-bog, 2013. Tavs, 2012. Rigets sikkerhed, 2010. Bye, Bye Elvis, 2009. Flamenco, 2008. Cirkus Saragossa, 2007. Hun har desuden været hovedforfatter på TV2s julekalender i år Tvillingerne og julemanden, som bliver sendt til december og tv-serien Nynne, TV3, 2006.Anmeldelser:Prosaen løber gnidningsfrit og sender søde tanker til noget af det bedste for børn - Ole Lund Kirkegaard, Bjarne Reuter, ja, om det så er Astrid Lindgren, så strejfer bogen hendes tone i scener fra en sommerfødselsdag i en tilgroet have med saftevand og kage og en glad samling skæve eksistenser. Det er meget nemt at forestille sig disse bøger filmatiseret.Christa Leve Poulsen. Folkeskolen, 2009Jeg kommer faktisk til at tænke på Ole Lund Kirkegaard. Det er samme stil og humor.Rikke Dyrhave Nissen, Fortællingen.dk

  • af Camilla Hübbe
    112,95 kr.

    Forfatteren Camilla Hübbe, bl.a. kendt for de populære børnebøger om Cirkus Saragossa og forfatter bag årets TV2 julekalender, ”Tvillingerne og Julemanden” 2013, har skrevet ungdomskrimien: SOS Gilleleje. SOS dækker ikke alene nødsignalet Save Our Souls, men står også for hovedpersonernes navne. De tre unge teenagere, Sigga, Osvald og Simon, får virkelig fingrene i en sprængfarlig sag, da de giver sig i kast med dødsensfarlige nazister.Simon fra Nørrebro er lige flyttet til Gilleleje, hvor hans mor har arvet et hus, og han synes, det er den totale nedtur. Der er absolut nul at lave i det hul. Den stejle skrænt ned mod Kattegat er et glimrende symbol på, at han er forvist til verdens ende.En aften ser Simon en mystisk båd landsætte nogle mennesker, men hans nye venner Sigga og Osvald tror ikke, at det betyder noget. Men det gør der, for fortidens spøgelser fra modstandskampen huserer stadig i det lille fiskerleje. Simons umættelige nysgerrighed fører snart de tre venner på sporet af såvel gamle som nye nazister, og da de strækker deres knokkelfingre ud efter SOS-gruppen, er det kun Simon, Sigga og Osvalds sammenhold, der i sidste instans redder dem.SOS Gilleleje har alt det, en ungdomskrimi skal have: Her er både hemmelige gange og huler, hemmelige nazistiske loger, dystre familiehemmeligheder og hemmeligheder i det hele taget samt lidt spirende kærlighed.En basal spændende krimi for unge og en glimrende beskrivelse af, hvordan det føles pludselig at mærke nazismens blodige konsekvenser på egen krop.Anmeldelser af SOS Gilleleje:Ekstrabladet ****En basal spændende krimi for unge, og en glimrende beskrivelse af, hvordan det føles pludselig at mærke nazismens blodige konsekvenser på egen krop.Jan Vandall, BogvægtenDu skal læse Camilla Hübbes bog SOS Gilleleje, hvis du har lyst til at få opklaret, hvorfor Gilleleje havde en stor rolle i 2.verdenskrig. Jeg synes, at bogen er elementært spændende og er en spændende nyskabelse i detektiv-genren.Torben, biblioteketblogger.blogspot.com Uddrag fra bogen:– Jeg er bare fed-up med 2. Verdenskrig, sagde Simon. – Påmin tidligere skole snakkede lærerne ikke om andet end koncentrationslejreog jøder og mørklægning og bla bla. Vi havde denene emneuge efter den anden om det der. Og så kommer man tilGilleleje, og så er det bare om igen. Han slog sin hætte op og stakhænderne i bukselommerne.– Du synes da, det er meget fedt, at din morfar var modstandsmand,gør du ikke?Simon tog trapperne i lange spring.– Det er også noget andet.Sigga tog fat i gelænderet på den stejle trappe og småløb efterham.– Er det?

  • af Camilla Hübbe
    73,95 kr.

    En dag i december kører Lailas tvillingesøster Dagmar galt på cykel. Laila på 13 år beslutter sig for at rejse til Spanien for at finde en lille dværg, hun har drømt kan vække søsteren af koma. Dværgen, Duenden, siges at være den urkraft, som alle flamencodansere og musikere jagter. De radbrækker deres krop, stemme og sjæl for at mane ham frem. Sidste han blev set var da flamencoorkestret Los Lupos spillede i Cadiz for en menneskealder siden. På sin vej gennem Spanien møder Laila, flamencodanseren Antonio på 14 år. Sammen tager de ud på en eventyrlig og farefuld færd på jagt efter flamencobandet og Duenden – langsomt vokser følelserne mellem Laila og Antonio.Camilla Hübbe er forfatteren bag Cirkus Saragossabøgerne, SOS Gillelejebøgerne og Mangaeventyret TAVS. Hun er desuden hovedforfatteren bag tv-serien Nynne, 2006 og TV2´s julekalender 2013.Uddrag af Flamanco:– Duenden? Hvor får jeg fat i ham? – Duenden får man sgu ikke sådan lige fat på, grinede Viola med en latter fra nederste dæk. Hun fiskede cigaretetuiet frem fra housecoatlommen, – Han kommer, når han kommer. – Det lyder lidt mystisk, sagde Laila. – Det er præcis, hvad det er. Viola tændte en cigaret og lod langsomt røgen sive ud mellem sine læber. – Det er mystisk og mærkeligt. Ikke til at forstå med sin hjerne. Hun dunkede en rød negl mod panden. Duenden er den kraft, alle flamencodansere og musikere jagter. De radbrækker deres krop, stemme og sjæl for at fremkalde ham. Han er selve den mystiske kraft, som man kan være heldig at føle, men ikke kan forklare. En berømt flamenco-guitarist har engang sagt, at Duenden ikke sidder i halsen, men klatrer op helt nede fra fodsålerne. Han er selve livets marv. Viola rejste sig og illustrerede med dramatiske arme og cigaretten i mundvigen, Duendens vej fra de tykke ankler og hele vejen op gennem den omfangsrige krop."Hübbe er en dygtig forfatter. Handlingen følger en indre, men ganske overraskende logik, hvor man først tror, at man er godt på vej ud af et spor, men hvor man uden at vide hvordan, pludselig ser sig selv følge et helt andet. Det er mentalt stimulerende og udfordrende uden at være svært." ?Damien Arguimbau, Weekendavisen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.