Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Turbine Forlaget

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Soldaterskæbner fra det dansk-tyske grænseland. 1938-48
    af Jørn Tranekjær Andresen
    188,95 kr.

    Blod og Jord er en dokumentarisk fortælling om fire skæbner i det dansk-tyske grænseland i tiden omkring 2. verdenskrig. De tilhører henholdsvis det tyske og det danske mindretal på hver sin side af grænsen, men trækker alle af forskellige årsager i tysk uniform for at slås for Nazi-Tyskland, hvorved de ender som kastebolde i et spil, de ikke selv er herrer over, og må forvalte deres skæbne bedst muligt under de givne omstændigheder.Jørn Tranekjær Andresen bygger sin fortælling om Fritz Scheel Petersen, Hans-Egon Nicolai Petersen, Hermann Tychsen og Hans Detlef Andresen på personlige breve, interviews, dagbøger, sagsakter, erindringer m.m. Han lægger sin hovedvægt på de fires personlige oplevelser, for hvem det nationale tilhørsforhold spille en stor rolle, men forholder sig kritisk til deres beskrivelser og formidler dem på baggrund af de historiske begivenheder.Vi føres vidt omkring, fra Nord- og Sydslesvig ud til nogle af Europas brændpunkter, sågar i selskab med Fritz Scheel ned i førerbunkeren i Berlin på tidspunktet for Hitlers selvmord. Vi følger dem på deres lange vej hjem efter Tysklands nederlag, gennem krigsfangelejre og for nordslevigernes vedkommende det efterfølgende retsopgør i Danmark, til den ikke uproblematiske genoptagelse af dagligdagen og efterkrigstidens retslige opgør.

  • - en smeltedigel af gammelt og nyt
    af Asger Røjle Christensen
    104,95 - 199,94 kr.

    Næste år skal Tokyo være olympisk værtsby for anden gang. År efter år tiltrækker storbyen flere og flere danske turister. TOKYO – en smeltedigel af gammelt og nyt er journalisten og forfatteren Asger Røjle Christensens personlige bog om den storby, hvori han har boet i tolv år af sit liv. Han introducerer en fascinerende by for sine læsere. Den er relevant, og det er interessant læsning, uanset om man har planer om at besøge byen, eller om man blot har fattet interesse for den via tv-skærmen. Bogen er velfortalt og beretter underholdende om forskellige Tokyo-bydeles historie og kulturhistorie, alle krydret med forfatterens egne oplevelser og iagttagelser. Ifølge forfatteren er Tokyo et fabelagtigt sted at bo og arbejde – og besøge. Her er tryghed i hverdagen, og her er ordentlighed mellem mennesker. Her foregår storbyens kaos på en ikke-kaotisk måde. Tokyo er som helhed bestemt ingen smuk by, men den rummer mange smukke ting. Det fascinerende ved det Tokyo, der præsenteres i Turbines nye bog om storbyen, er netop byens mange skamløse sammenstød mellem smukt og grimt, mellem æstetisk og effektivt – og mellem gammelt og nyt.

  • - smagfulde naturoplevelser for hele familien
    af Jon Lindberg
    248,95 kr.

    Findes i ny udgave med nyt ISBNJon Lindberg vandt i 2017 den første udgave af DR-programmet Alene i vildmarken. Siden da har Jon Lindberg levet af at give unge mennesker, børnefamilier, firmaer og mange andre store naturoplevelser i den danske natur. Uanset hvor turen går hen, og hvem der er med, er turens største hit samværet om bålet og maden i bålgryden over flammerne.I Bålkogebogen – smagfulde naturoplevelser for hele familien giver Jon Lindberg sammen med outdoor-kokken Kresten Kronborg 45 opskrifter, der er særligt velegnede til bålet. Og når man nu er ude i naturen, er det oplagt med en sanketur, så retten kan få et ekstra pift med urter, svampe, bær og hvad skoven ellers kan byde på. Derfor er der sanketips til alle retter – men alt kan laves blot med en enkelt tur i supermarkedet.Uanset om man er rutineret vandrer eller er en uprøvet børnefamilie med første forsøg på en dag i naturen, så kan man finde opskrifter til madlavning over bål. Bogens opskrifter er nemlig inddelt efter, hvor lang tid man har tid rådighed i naturen – lige fra ”Det hurtige bål i baghaven” og ”En tur til shelterpladsen” til ”Weekend i vildmarken”. Derudover er der opskrifter på gourmet-bålmad og desserter over bål.Jon Lindberg giver selvfølgelig også tips og tricks til båltænding, båltyper, outdoor-grej og meget mere.

  • af Yan Schenkel
    248,95 kr.

    Mød den kreative zebra, den tænksomme løve, den vittige myresluger, den flamboyante elefant og mange andre. Der er plads til alle ved Yans bord.Legetøjsmageren, karakterdesigneren og hækleren Yan Schenkel har samlet en flok af de mest originale dyr. I denne bog deler hun ud af sin kærlighed til amigurumi med 20 nye designs, og hun røber de særlige tips og tricks bag hvert eneste projekt.Alle opskrifter indeholder detaljerede instruktioner, som ledsages af trin for trin-billeder og uddybende forklaringer af alle anvendte teknikker, så både begyndere og erfarne hæklere let kan stifte bekendtskab med hendes nye venner. Tag ud på en betagende rejse med Pica Pau og dyrevennerne.

  • af Michael Larsen
    119,95 - 298,95 kr.

    En uhyggelig spænding thriller om Julie Viver, der i hendes drømme bliver forfulgt af en mystisk kraft. Men da hun forsøger at få hjælp, befinder hun sig i en livstruende situation. Da hun kort efter bliver øjenvidne til en frygtelig forbrydelse, går det op for hende, at nogen - eller noget - hjemsøger hende. Julie tør længere ikke at sove, og har kun fjorten dage til at opklare hvem eller hvad, der er efter hende. Længere kan et menneske ikke holde sig vågen. I forbindelse med forbrydelsen bliver hun i et skæbnefællesskab bragt sammen med den mystiske forfatter Magnus Storm. Opklaringen af forbrydelsen starter i Italien, hvor en reklamemand i slutningen af nullerne igangsatte en internetspøg, der skulle få os til at stille spørgsmålstegn ved, hvad vi overhovedet kan tro på. Manden delte et billede på en internetside, da han var overbevist om, at millioner verden over havde drømt om denne mand. Mange undrede sig over, hvordan han havde frembragt tegningen, men senere påstod han, at det hele blot var ét stort svindelnummer. Julie bliver frygtelig bange, da denne mand på billedet, er præcis den mand, der i drømmende jagter hende … Den der falder er en nervepirrende videnskabsthriller om en unge kvinde med søvnlammelser, en ukendt art af svirrefluer, den ældste kendte civilisation på kloden og mystiske kræfter på jagt efter den unge kvinde. Michael Larsen tilbage i storform med en uhyggelig thriller i stil med ‘Slangen i Sydney’ og ‘Femte sol brænder’.

  • af Peter Mogensen
    104,95 - 199,94 kr.

    Danmarks udenrigsminister, den tidligere jægersoldat Henrik Foss, er under pres. Et barskt opgør i Venstres top truer med at vælte regeringen indefra og sende Foss ud i den politiske kulde. Men samtidig er Henrik Foss under et langt værre – og livsfarligt – pres …Europas politikere har lukket grænserne, og menneskesmugling ind i EU er en guldgrube. Fra skyggerne truer og bestikker kriminelle netværk politikere over hele Europa til at give den lukrative forretning optimale betingelser. Også den danske udenrigsminister har de i sigtekornet. Samtidig har en gruppe hackere fået fingrene i en liste over de politikere, der er styret af de kriminelle netværk. Med den i hånden kan Henrik Foss tage kampen op. Nu går jagten på de listede politikere ind, men Henrik Foss er ikke den eneste jæger, og konkurrenterne skyr ingen midler. Et farligt spil er begyndt, og hvem lurer i skyggerne – hvem står på listen?

  • - Strik til halsen
    af Nancy Marchant
    193,95 kr.

    Nancy Marchant, dronningen af patentstrik, bringer denne teknik til nye højder med disse elegante bladmønstre. Her er fine diagrammer og grundige forklaringer, som gør det nemt at strikke de fantastiske mønstre. I nogle af bladmønstrene finder du kombinationer af patentstrik med andre strukturer som vævestrik og retriller. Dette legende samspil mellem farver og tekstur er blot en lille prøve på de uendelige muligheder, der er at finde inden for patentstrik. Alexandra Feo har taget de smukke billeder, der fremhæver de fantasifulde modeller. Nancy Marchant er en strikkepioner, der har været til stor inspiration for andre strikkere – deriblandt Stephen West med tilnavnet Kongen af tofarvet patent.

  • - Krystaller og sten, der kan ændre dit liv
    af Judy Hall
    199,94 kr.

    Krystaller og sten, der kan ændre dit liv.Crystal grids er et kraftfuldt redskab til at udnytte stenenes kraft til healing, beskyttelse og manifestation af mål og intentioner. Den ultimative guide til crystal grids giver en detaljeret beskrivelse af, hvordan man sammensætter et effektivt grid og arbejder med hellig geometri. Lær at sætte et rigtigt grid op, aktivere det og fjerne det igen, og find ud af, hvilke krystaller der er mest effektive til særlige grids og formål.

  • - monteringsfri strik med innovative teknikker
    af Pernille Cordes
    236,95 kr.

    I Strik med lækre detaljer deler Pernille Cordes ud af sin mangeårige erfaring som strikdesigner. Du får overblik over spændende innovative teknikker til at gøre din strikning smartere og skabe en flot finish.Der følger QR-koder med til mere end 50 videoer, hvor de anvendte teknikker vises. Et eksempel er Contiguous-metoden, der er en populær måde at strikke flotte skuldersømme og ærmekupler på bluser oppefra og ned. Metoden er en variation af raglan.Alle bogens modeller strikkes i ét stykke – oppefra eller nedefra, så du undgår sammensyning. Ved hver model er der forslag til varianter, eksempelvis kan du vælge et andet mønster, en dekorativ raglansøm, forenkle modellen eller skabe dit eget design.Først præsenteres de 20 strikkeopskrifter: sweatre, cardigans, veste, nederdele, strømper, huer og et ponchosjal. Modellerne varierer fra enkle glatstrikkede design over til de mere avancerede strikket i Fisherman’s Rib eller smukke japanske mønstre.I bogens anden del følger temabeskrivelser af udvalgte strikketeknikker, og sidste del er fotoguides til de strikketeknikker, der enten ikke er særlig kendte eller opleves som særlig udfordrende.

  • - Københavnernes historie fortalt i billeder
    af Lene Floris
    274,95 kr.

    Tag med på opdagelse i København og mød københavnerne i 1960’erne.1960-69 var ikke bare et årti, men også et begreb, ”de glade tressere”, kendetegnet ved den økonomiske vækst og de store generationer efter 2. verdenskrig, senere kaldt ”68’ere”.Bogen går med sine mere end 250 fotografier bag om disse begreber og fortæller om den begyndende globalisering; også om de store forskelle, der var på de første ”kontrollerede” år af 1960’erne og de senere års ønsker om frihed på snart alle områder. Spændvidden var stor. Det var et årti med stærke kontraster – alt efter om man besøgte de små, utætte lejligheder i Korsgade, der skulle saneres af sundhedsmæssige årsager, kiggede indenfor i et kollektiv, bestilte en drink i det smarte SAS Hotel eller i den nye lufthavn indviet ved årtiets start. Der var en verden til forskel!Forfatterne har foretaget et udvalg mellem flere tusind fotografier, og bogen bygger på ny kulturhistorisk viden fra fagfolk og centrale kulturinstitutioner.København 1960’erne er andet bind i en bogserie med historiske fotografier, der beretter om København fra industrisamfundets senere periode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad.

  • af Søren Hein Rasmussen & Stefan Pajung
    274,95 kr.

    Dødens uhyggelige knokkelmandsskikkelse har været en del af vores forestilling om Døden i lidt over 1000 år. Dødens store billedbog er en kommenteret billedvandring gennem disse 1000 år fra den tidlige middelalders fineste håndskriftillustrationer til heavy metal-bandet Iron Maidens pladecovere.Historikerne Stefan Pajung og Søren Hein Rasmussen vil på den måde vise noget af den rige billedverden, Døden er del af. Gennem en række kronologisk fremadskridende kapitler ser vi kunstens store mestre som van Eyck, Bruegel, Dürer, Rembrandt, van Gogh, Hokusai, Posada og Dalí behandle temaer som fx ’Dødens Triumf’, ’Dødedansen’ og ’Døden og Jomfruen’.Døden er en del af livet. Stefan Pajung og Søren Hein Rasmussen har været gennem håndskrifter, ældre og nyere udgivne værker, samlinger, krøniker, romaner og digtsamlinger og besøgt museer og arkiver i Europa, Kina og Japan for at komplementere deres billede og forståelse af den.Pajung og Hein Rasmussen viser de samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge, som kunstværkerne blev til i. Med kig til tidens relevante litteratur og musik og kunstnernes forhold til kristendommens dogmer og menneskers religiøse forestillinger om efterlivet. De mener, at mange kunstværker har en ”evig” egenværdi, og de vil gerne give læseren mulighed for at studere disse i stort format og flot gengivelse.Men samtidig ønsker de at bruge kunstværkerne som indgange til forståelse af de skiftende forestillinger om dødens væsen og til det at dø. Og også til skiftende eller konkurrerende trosforestillinger i bredere forstand. Det er blevet et værk, som læseren både vil kunne finde medrivende, rørende og tankevækkende.

  • - vejen til optimal præstation
    af Anne Henriksen
    104,95 kr.

    Sportskogebogen er fyldt med lækre, velsmagende opskrifter, som er nemme at gå til og hurtige at lave. I alle opskrifterne er der fokus på, hvordan de passer ind i dagskosten for sportsudøvere, der har fokus på optimal præstation, og som dyrker udholdenhedssport. Alle opskrifterne er ernæringsberegnede og indeholder let tilgængelige, naturlige råvarer med et højt indhold af vitaminer og mineraler. Man får også at vide, hvordan man kan forholde sig til de enkelte opskrifter, hvis man ønsker at tabe sig – eller hvis man ønsker at øge sin vægt. Ud over de gode opskrifter giver Sportskogebogen en grundlæggende viden om sportsernæring samt en præsentation af blandt andet vigtige pointer i forhold til restitution, kost, makro- og mikronæringsstoffer mm. Bogen indeholder inspirerende indlæg af de professionelle sportsudøvere Lotte Friis, Jeanette Løvborg, Line Thams, Henrik Leth og Michael Reihs, som fortæller om deres forhold til at leve sundt. De bidrager også med deres egne yndlingsopskrifter. Bogens forfatter er Anne Henriksen, der er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og triatlet siden 2009.

  • af Vanessa Mooncie
    199,94 kr.

    Engelske Vanessa Mooncie byder vilde svaner, yndige duer og også havens fjerklædte besøgende inden døre i sin pragtfulde hæklebog Hæklede fugle.Vanessa Moonice bringer heri ti bevingede varianter, der alle ledsages af detaljerige diagrammer samt udførlige trin for trin-introduktioner og illustrationer til både nye og øvede hæklere. Hæklede fugle rummer tilmed diagrammer til æg samt vejledning til hæklenåle, garn og øvrig materialevalg.Hækl fuglene, som du kender dem, eller vælg dine yndlingsfarver og eksperimenter med nye, elegante arter fra fjerne egne og endnu ukendt land –og husk blot, at det kun er fantasien, der sætter grænser!

  • af Karl Sjöström & Mikael Nypelius
    248,95 kr.

    Forfatterne til Cider, Karl og Mikael, gik en tur en efterårsdag og talte om, at det var et værre spild med alle de æbler, som lå og rådnede i folks haver. Og sådan blev en idé startet og et ciderbryggeri født. Karl og Mikael samlede æbler sammen i villahaverne og bryggede cider, og nu, et par år efter, er virksomheden vokset så meget, så de har deres egen gård og æbleplantage.I Cider viser de to, hvordan man selv kan brygge spændende, smagfuld og nuanceret cider med ganske få midler og frugt fra haven, skoven eller supermarkedet. Det handler først og fremmest om æbler, men der er også opskrifter med pærer, blommer og bær, som laves til lækre cidere og den sprudlende frugtvin pet-nat.Forfatterne har blandt andet ladet sig inspirere af håndbrygtitlen Køkkenbrygning til at vise, hvordan man i sit eget køkken – og på en enkel og sjov måde – kan lave et rigtig, rigtig godt produkt. Cider er det nye sort!

  • af Elvira Fragola
    148,95 kr.

    Pindsvinet Lille Pind er den nyeste figur fra den danske illustrator og forfatter Elvira Fragolas hånd. Via smukke og klassiske illustrationer og en enkel tekst fortæller Elvira en sød og varm fortælling, der egner sig perfekt til godnatlæsning, når dagen skal fordøjes.Det er Lille Pinds puttetid, og Pindemor siger godnat, men Lille Pind kan slet ikke sove. Der er alt for mange tanker i hendes hoved. Lille Pind kigger lidt på Månen, og hun og mor snakker om alle de ting, de skal opleve sammen. Når det bliver forår, vil Lille Pind ud at flyve med drage, om sommeren vil hun dyppe poterne i bækken, om efteråret vil hun gå tur i regnvejret, og om vinteren vil hun kælke og bygge snelygter.”Det er det bedste, jeg ved,” siger Lille Pind.”Jeg synes, det bedste er, når du kommer ind til mig bagefter,” siger Pindemor.Lille Pinds puttetid er en sød og klassisk godnathistorie om kærligheden mellem mor og barn. Fra 3 – 6 år.

  • af Lina Wallentinson
    199,94 kr.

    Bag med bønner er bogen om, hvordan man kan booste sit bagværk med sunde bælgfrugter. Ikke alene bliver brød, kager og meget andet bagværk sundere, men bælgfrugterne bidrager også med fugt, som giver en lækker saftighed.At bage med bælgfrugter er en supernem genvej til at ”snyde” mere næring ind i sin daglige kost. Dette kan særligt være nyttigt, hvis man – som forfatteren selv – har børn, der ikke spiser hvad som helst, men meget gerne godt brød!Alle opskrifter i bogen præsenteres med indbydende billeder, som kan friste enhver, uanset om man er til groft eller lyst brød, kage eller tærte, pizza eller knækbrød. Og det er umuligt at gætte, at der er bønner, linser eller ærter i. En stensikker succes – og mange af opskrifterne er endda glutenfri!

  • af Arne Kjær Hansen med tekster af Jørgen Mührmann Lund
    199,94 kr.

    De seneste år er digital farvelægning af gamle fotografier blevet en populær måde at bringe fortiden til live. Det er blevet muligt at farvelægge gamle billeder i så god en kvalitet, at det næsten er blevet svært at kende forskel på et nyt farvefoto og så et farvelagt sort-hvid fotografi. Billederne får et helt nyt liv – og mange af dem ser ud som om de næsten er taget i går.Forfatteren Arne Kjær Hansen er en af dem, der har brugt teknikken. Han har fundet 55 billeder frem fra det gamle Aarhus og farvelagt dem efter de farver, der blev brugt, da billedet blev taget. Der findes billeder fra sidst i 1800-tallet til 1930’erne.Datidens gader og de mennesker, der befolkede dem, kommer pludselig tæt på, når man sidder og betragter Arne Kjær Hansens værker. Hvert enkelt foto er forklaret med en tekst forfattet af historiker Jørgen Mührmann Lund.

  • - Elegante mønstre til håndstrik
    af Nancy Marchant
    199,94 kr.

    Træd ind i den spændende verden af Multipatent og strik disse sofistikerede mønstre. Bogen indeholder mere end 90 smukke mønstre uden ret- og vrangside samt 8 opskrifter på elegante tørklæder, halsrør og tæpper. Nancy Marchant, der er kendt som dronningen af patentstrik, fører dig i bogen grundigt ind i denne nye teknik, og du kommer ud på den anden side med inspiration til at finde på flere mønstre i Multipatent.

  • - set gennem gamle billeder
    af Jesper Asmussen
    199,94 kr.

    Med denne bogs udvalg af gamle københavnske billeder får man et både levende og spændende indblik i byens historie og udvikling. Med fotografiernes gengivelse af fortidens gade- og folkeliv forstår man, hvor meget vores hovedstad og omegnen med landsbyer og forstæder har forandret sig. Mange nulevende kan huske fortidens bybillede og siger til børn og børnebørn: “Sådan så der virkelig ud!” Man kan på rigtig mange af de gamle billeder udpege bygninger og andet, som findes endnu, og så i øvrigt undre sig over alle forandringerne.Bybilledet ændrede sig allermest i løbet af den sidste halvdel af 1900-tallet. Meget blev revet ned, mere blev bygget om, og endnu mere er blevet nyopført. De små leksikale oplysninger, man får i tilgift til billederne, er meget nyttige som støtte for billedernes egne beretninger. Bogen bærer i det hele taget megen dansk historie, samfundsforhold, geografi, byfornyelse og udvikling til skue.Man kan nyde bogens mange billeder hjemme, men endnu bedre bliver oplevelsen, hvis man tager bogen med ud til de pågældende steder, hvor man virkelig kan få syn for sagn.

  • af Gilles Moutounet
    58,95 - 148,95 kr.

    Spirituel bog om at følge din hunds gode eksempelTænk at være en hund! Hvor ville livet bare være enkelt … Men hvorfor er det, at vi tænker sådan? Det var netop det spørgsmål, der satte tankerne i gang hos forfatteren til Min hund er min guru. Ud fra betragtningen, at hans hund, Skottï, altid er tilpas, fordomsfri og lykkelig for de små ting i livet, har forfatteren nedfældet 11 grundregler, som vi mennesker med fordel kan leve efter. Med hunden som læremester kan vi således frigøre os fra en masse negative tanker og handlemønstre her i livet! Bogens budskaber er enkle. ’Lev i nuet’, ’vær taknemmelig’ og ’stol på din intuition’ lyder blot nogle af principperne for et bedre liv, sådan som forfatteren ser dem. Med stor ydmyghed – og et glimt i øjet – guider han os gennem sine pointer, som alle understøttes i de helt store livsfilosofier. Der trækkes tråde til både store tænkere og mægtige bøger, uden at læsningen bliver tung eller kedsommelig. Min hund er min guru er den perfekte bog til enhver hundeejer. For hvilken hundeejer har ikke prøvet at kigge sin hund dybt i øjnene og anet de dybder, der gemmer sig?

  • af Leif Juul Pedersen
    221,95 kr.

    En enestående beretning om Luftwaffe’s hovedkvarter i Danmark under 2. Verdenskrig. Fra Grove / Karup kunne tyske jagerfly hurtigt gå på vingerne og stoppe de engelske bombefly, når de var på vej ind over de jyske vestkyst. Museumsinspektør og arkivar Leif Juul Pedersen fra Skanderborg Museum har gravet denne ukendte besættelseshistorie op og levende genfortalt episoder og hændelser fra krigens dage: Kl. 14 da jeg og min hustru arbejdede i forretningen, kom Carlo Høffner ind og fortalte, at der var stor opstandelse ovre i Nørregade. Folk råbte, at Suryaninoffs automobilværksted skulle sprænges i luften. Vi troede ikke, at det passede, men så kom den første eksplosion. Jeg sprang udenfor og så, at hele facaden på værkstedet var væk. Ovre i den store ejendom på Banegårdsvej kom beboerne løbende ud med deres børn , og mens jeg stod og så derover, sprang den næste bombe, og taget på værkstedet røg højt op i luften. I alt fem bomber eksploderede, og lidt efter lyste et mægtigt bål over det hele. Det der var tilbage brændte op. Der var et vældigt opløb i løbet af få minutter. Sådan lød det i frisør Aage Danielsens dagbog fra 1. dec. 1944, hvor et automobilværksted i Skanderborg blev saboteret. Værkstedet reparerede biler for det tyske luftvåben, Luftwaffe, som i krigens sidste år 1944 -1945 havde sit danske hovedkvarter i byen. De store begivenheder afspejler sig i de små. Og omvendt. Det går begge veje for lokalhistorien er dråben, der spejler Danmarks- og verdenshistorien. Når vi følger sporene efter Luftwaffes hovedkvarter er historien ikke fortalt isoleret men fortalt i den nødvendige sammenhæng med den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 og udviklingen i 2. Verdenskrig.

  • - 200 strikkemønstre og 35 opskrifter
    af Vivian Høxbro
    236,95 kr.

    I 1845 udkom Danmarks første strikkebog, forfattet og udgivet af skolebestyrerinde i Helsingør Sine Andresen. Bogen indeholder opskrifter på strikkemønstre, beklædning og boligtilbehør – alt sammen skrevet med gotiske bogstaver og uden illustrationer; derfor viser dens rigdom af mønstre sig først, når man strikker opskrifterne igennem. Og det er netop, hvad Vivian Høxbro har gjort.I sin nye Strikkebog præsenterer Vivian Høxbro 200 af Sine Andresens strikkemønstre, hver især suppleret med enten diagram eller en opskrift med nutidens strikketermer. Med inspiration i disse mønstre har Vivian Høxbro skabt en række nye opskrifter på blandt andet huer og tørklæder, sjaler og bluser, tæpper og puder. Desuden er en del af de originale opskrifter strikket op i aktuelle garner, såsom halvhandsker, poser, blonder og servietter. Undervejs fortælles om 1800-tallets klædedragt.Vivian Høxbro er kendt af strikkere både herhjemme og i udlandet, dels som underviser og foredragsholder om strikning, dels for en lang række bøger, hvoraf især ”Strik danske stjernetrøjer” og ”Dominostrik” må nævnes. Flere af hendes bøger er udgivet i Norge, USA og Japan.

  • af Jens Peder Østergaard & Jacob Thorup Thomsen
    218,95 kr.

    I de sidste måneder af anden verdenskrig modtog Danmark godt en kvart million flygtninge fra primært de tyske østområder, enten deporteret af den tyske værnemagt eller på flugt fra den sovjetiske hær. Tre lejre på den jyske hede omkring Karup internerede frem til 1949 20.000 flygtninge.Mein lieber Kristian fortæller historien om flere menneskeskæbner, som uløseligt og livslangt er bundet til disse lejre. Bogen fortæller om den tyske flygtning Margareta Komm og hendes families flugt fra Østpreussen, indtil hun ender adskilt fra sin familie i Grovelejren i Karup. Her forelsker hun sig i en lokal bondedreng ved navn Kristian Ø. Larsen. En forelskelse med alle tænkelige forhindringer, da al ”fraternisering” mellem flygtninge og lokale var strengt forbudt og blev håndhævet af bevæbnede vagter i lejrene. Men hverken Margareta eller Kristian opgav kampen for at blive forenet, og efter en årelang brevveksling og uden nogen fysisk kontakt får de hinanden, stifter familie og lever et midtjysk bondefamilieliv.Bogen fortæller også om den vestpreussiske flygtningedreng Horst Sanders, i dag 76 år, der efter flugten fra krigen, oplever flygtningelejrene indefra. Og som først hjemsendes til Tyskland for få år senere at blive ”familiesammenført” i Danmark, hvor han vokser op, bliver udlært og stifter familie.I fortællingerne om disse menneskeskæbner danner der sig et billede af de kummerlige forhold i flygtningelejrene, mennesker spærret inde bag pigtråd og bevogtet af bevæbnede vagter. Kolde vintre, dårlig og sparsom kost og utilstrækkelig lægehjælp var hovedårsagerne til utilgiveligt mange dødsfald. En stor del af de tyske flygtninge var kvinder og børn – og tusinder af disse børn døde som flygtninge i Danmark.

  • af Anne Bardsgard
    274,95 kr.

    Alle kender de klassiske norske vanter fra Selbu, men hvad er historien bag – og hvordan strikkes de? Nu findes denne smukke og inspirerende bog fyldt med opskrifter på vanterne endelig i en dansk udgave.Norske vanter fra Selbu omhandler den kendte strikketradition, der går tilbage til 1850-tallet og frem til i dag. De ældste vanter blev brugt ved særlige lejligheder og ofte som gave, fx i forbindelse med bryllupper.Forfatter Anne Bårdsgård er opvokset i Selbu i Norge og har altid haft et tæt forhold til både Selbu og vantestrik. Sammen med strikkere i Selbu har hun her genskabt opskrifter på gamle mønstre. Derudover indeholder bogen en grundig og gennemresearchet fortælling om vanternes historie og betydning.Den enorme mønstersamling i bogen kan kombineres på et utal af måder, og fremgangsmåden er forklaret i både tekst og billeder.

  • af Lisbeth Fruensgaard
    199,94 kr.

    De fleste af os ved godt, at vi indimellem presser os selv for hårdt, og at vi burde lade være. Denne bog er til alle, der gerne vil lære at stoppe op i tide. Den er skrevet af stresscoachen Lisbeth Fruensgaard, der samler sin store viden og sin mangeårige erfaring i, hvordan man kommer stress til livs og lærer at leve et godt hverdagsliv, hvor man har sig selv med og ikke er drænet for energi. At stress desværre er ved at være en folkesygdom i den vestlige verden er ikke nogen hemmelighed længere. Lisbeth Fruensgaard opsummerer, hvad årsagerne kan være, og hvor der bør sættes ind. Men hun giver fremfor alt læseren enkle og håndterlige værktøjer til at ændre egne vaner og passe på sig selv – og dermed en nøgle til at slippe stress for altid. For der findes en vej ud af et stresset og presset liv, en vej, der kan være en lang og svær rejse, men som er det hele værd. Lisbeth Fruensgaard angiver fire trin til at komme igennem stress, trin, hvor man skridt for skridt tager livet i egne hænder og holder op med at tilsidesætte sine egne behov. Bogen er let tilgængelig, har mange levende casestories og tydelige grafiske illustrationer, og rådene er lige at gå til, så enhver hurtigt kan tilegne sig dem – også stressramte. Andre tæt på en stressramt, familie, venner, kollegaer og ledere, vil også have stor glæde af de klare anvisninger i Kuren mod stress og forstå, hvad de kan gøre for den stressramte, og hvordan de takler situationen bedst muligt.

  • af Helga Flatland
    119,95 - 236,95 kr.

    Efter et 40 års langt ægteskab beslutter Torill og Sverre at lade sig skille. De er begge 70 år, pensioneret – og føler sig færdige med familieprojektet. Men det gør deres tre voksne børn ikke. For dem er familien et vigtigt omdrejningspunkt og ophav til deres værdier, valg og ambitioner. Det rokker ved grundlaget for alle tre søskende, da forældrene lader sig skille – men også ved balancen og dynamikken i familien. Gennem de tre søskendes forskellige synsvinkler fortælles historien om tilhørsforhold, opbrud og konsekvenser – og spørgsmålet stilles: Hvad det er, der egentlig udgør en familie? Helga Flatland skriver træfsikkert og genkendeligt om søskendeforhold og om at se tingene fra forskellige synspunkter og giver på den måde forskellige indblik i den samme fortælling.

  • af Michael Larsen
    168,95 - 236,95 kr.

    Et brutalt mord på en helt ung pige sender Drabsafdelingens Jan Folmer til Ærø. En række bemærkelsesværdige kendetegn synes på mystisk vis at knytte mordet til en aldrig fuldt belyst sag om mordet på en ung modeblogger fra København. Jan Folmer gør et særdeles makabert fund og må indse, han står over for en langt større forbrydelse end frygtet. Og en farligere og meget mere udspekuleret modstander, end han havde troet. Journalisten Charlotte Monson sidder inde med viden, der er afgørende for Jan Folmers sag. Hun har tydet en kode – en kode, der handler om mere end mord. Langt mere. Men hun er på flugt fra fjender, der ikke skyr nogen midler for at slå hende ihjel. Og uret tikker. For både hende og Jan Folmer. På en måde, som ingen af dem har forudset. Dødens Kode er et gensyn med personer og univers fra Michael Larsens anmelderroste krimi-comeback “Mordet på Øen”.

  • af Kerstin Gier
    131,95 - 199,94 kr.

    Jeg ville ikke være den første, der døde af et knust hjerte ... Gwen må og skal opfylde sin skæbne – der er bare ingen, der vil fortælle hende, hvad den går ud på. Siden hun fandt ud af, at hun er den såkaldte rubin – det sidste medlem af en cirkel af 12 tidsrejsende – er alting gået galt. Gwendolyn har en mistanke om, at grundlæggeren af den mystiske orden af tidsrejsende har ondt i sinde, men ingen vil lytte til hende. Og hun har netop fundet ud af, at hendes charmerende (og irriterende lækre) følgesvend Gideon vist har udnyttet hende hele tiden. Vil Gwendolyn afsløre ordenens hemmeligheder i tide? Smaragdgrøn er den spændende afslutning på Rubinrød-trologien af Kerstin Gier. Trilogien er blevet en gigantisk international succes. Den er oversat til mere end 30 sprog og solgt i over 2,5 millioner eksemplarer.

  • af Elvira Fragola
    198,95 kr.

    Smuk bog om havens fugle – til børn og deres familier. Forfatter og illustrator Elvira Fragola tegner og fortæller i sin nye bog om de mest almindelige fugle, der kommer på besøg i danskernes haver.Fuglene i min have er en fortællende bog til store og små om de fugle, som kan bo i din have. Her er ikke kun fokus på kolde fakta, men på de forskellige fugles finurligheder og kendetegn. Sproget er holdt i en tone, som børnene kan relatere til, som når der for eksempel skrives om blåmejsen, at "det er en lille, blå fugl med gult bryst, hvide kinder og sorte racerbriller på." Som noget særligt er der ikke bare billeder af fuglene, men også af deres æg ,deres favoritmåltid, rede eller lignende. Bogen er rigt illustreret med smukke tegninger af fuglene i farver og indeholder desuden illustrationer, som viser lidt om fuglens anatomi, og hvordan man kan kende forskellige former for fjer fra hinanden. Endelig er der inspiration og gode idéer til, hvad man kan lave med fuglene i sin have. Blandt andet en idé til, hvordan man kan forvandle et træ i haven til et fuglefodertræ, ved hjælp af brunkageforme og sugerør, eller fremstille et fuglebad ud af et rabarberblad.Bogen indeholder bl.a. illustrationer og beskrivelser af følgende fugle:Rødhals • Stor flagspætte • Bogfinke • Blåmejse • Spætmejse • Topmejse• Musvit • Grønirisk • Gulspurv • Stillits • Halemejse • Solsort • Gråspurv •Dompap • Gærdesmutte

  • af Louise Klindt
    199,94 kr.

    Jacquardstrik er navnet på en strikketeknik, hvor man strikker med mindst to farver. Teknikken kaldes også meget andet som for eksempel flerfarvestrik, norsk strik eller fair isle. Den er grundlaget for mangfoldige mønstre, men den er ikke helt nem, og det er ikke ligegyldigt, hvordan man strikker den. Skønt teknikken er velkendt og udbredt især i Nordeuropa, er den mangelfuldt beskrevet på dansk. Det retter denne bog op på. Teknikken beskrives grundigt i tekst, tegninger og billeder, desuden byder bogen på enkelte nedslag i strikningens kulturhistorie. Bogen indeholder også en række opskrifter på modeller i jacquardstrik. Modellernes sværhedsgrad spænder fra let til meget svær.Du kan blandt andet læse om• hvordan teknikken strikkes• hvad dominanten er for en størrelse• farvelære og tips til farvesammensætninger• mønstre, der egner sig til jacquard• opklip med og uden forudgående syning• monteringBlandt bogens modeller finder du• Ternet top• Stribet cardigan med skiftende dominant• Nederdel i hønsestrik• Huer og huerør i små grafiske mønstre• Blød poncho• PeruhueOm forfatterenLouise Klindt har i mange år arbejdet som underviser i strik, som oversætter og redaktør af bl.a. strikkebøger og som strikdesigner for ugeblade og garnfirmaer. Hun er også medforfatter til Politikens Store Strikkebog og Politikens Modeleksikon. Forfatteren betragter strik som et håndværk, hvor man altid kan lære nyt, og som er i fortsat udvikling. Louise Klindt er uddannet håndarbejdslærer på Håndarbejdets Fremmes Seminarium og cand.pæd. i tekstile fag.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.