Bøger udgivet af U Press

Nordens gude- og heltedigte i ny oversættelseEn vølves smertefulde vision om verdens skabelse og jordens undergang i ragnarok. Odins mange visdomsord og livskloge råd. Tor, der trækker i kvindetøj og forlover sig med en jætte for at få sin hammer Mjølner tilbage. Det handler om Vølvens spådom, Den højes tale og Trymskvadet og desuden en perlerække af andre gamle digte om Nordens guder og helte, heriblandt den vældige digtcyklus om dragedræberen Sigurd Fafnersbane, der til sidst må strække våben i et trekantsdrama med to flamboyante kvinder, Gudrun og Brynhild.LITTERÆRT ARVESØLV OVERSAT TIL MODERNE DANSKDen poetiske Edda er en lille skindbog fra omkring 1270, tidligere kendt som Den ældre Edda, og den har længe været anset som en af nordisk litteraturs største klassikere. Nu udkommer den i en moderne dansk oversættelse for første gang siden Martin Larsens klassiske version fra 1943.RØDDER TILBAGE TIL VIKINGETIDENDe i alt 32 gude- og heltedigte blev skrevet ned i Island i middelalderen, men mange af dem har utvivlsomt rødder tilbage til vikingetiden. Det fremgår bl.a. af adskillige rune- og billedsten med motiver fra fortællingerne. Mange af de mest markante motiver er afbildet i bogen. Forsiden prydes af Hørdumstenen fra Nordjylland, der viser Tor på fisketur efter midgårsslangen.EDDA, HOBITTEN OG THE VIKINGSDen poetiske Edda er uden tvivl en af vores vigtigste kilder til nordisk mytologi og til vikingetidens tankegods og fortælleformer. Den er spækket med drama, poesi og groteske optrin, der har efterladt sig spor i kunst og popkultur, deriblandt Tolkiens Hobitten og TV-serien The Vikings.

Denne bog gør det sjovere at være studerende og lettere at få høje karakterer. Du får et hurtigt overblik over 130 analysemetoder fra humaniora og samfundsvidenskab, som du kan bruge til at se mønstre i data eller gennemskue komplekse sammenhænge med.Du får i klar tekst at vide, hvad du skal gøre trin for trin. Hvor begynder du? Hvad skal du være opmærksom på undervejs? Hvilken type resultater kan en konkret metode give dig, og cirka hvor meget tid skal du bruge?Bogen giver dig inspiration til at forsøge dig med andre metoder, så du kan lave analyser og opnå overraskende indsigter. Det bliver nemmere at udføre ambitiøse, veltilrettelagte og spændende undersøgelser. Resultatet er ny viden både til dig og det omkringliggende samfund.Metodekogebogen henvender sig til studerende på universiteter og professionshøjskoler, men giver også ideer til undervisning og vil desuden være et nyttigt redskab til at løse researchopgaver for private virksomheder og offentlige institutioner.

Migræne og andre hovedpinesygdomme er aldrig rigtig blevet taget alvorligt af lægevidenskaben. Det er dog ved at ændre sig nu. Bogen formidler den nyeste viden om hovedpinesygdommenes diagnose, deres årsager og behandling. Emnet er gjort let at forstå, samtidig med at alt forklares på en videnskabeligt holdbar måde. Forfatteren Jes Olesen er verdens førende hovedpineforsker. "Denne lille bog er skrevet for de 10% af den danske befolkning, som har et betydende hovedpineproblem. Men den bør også læses af praktiserende læger og andet sundhedspersonale, for ellers ved patienterne måske mere om hovedpine end behandlerne."

Regnskovens religion er en religionshistorisk ekspedition ind i penanernes verden. Læsere inviteres med til de sidste nomadiske jæger-samlere i den malaysiske delstat Sarawak – ind i den kulturform, som har formet os alle og ladet os leve som mennesker gennem 200.000 år.Ingen ved hvor længe penanerne har levet i det centrale Borneos regnskov. Selv fortæller de, at de altid har været der. Verden har ingen begyndelse, og det har menneskenes historie heller ikke, siger de. Indtil for få årtier siden havde de fleste penaner kun et vagt kendskab til verden omkring dem, men tømmerdrift, moderniseringsbestræbelser og kristen mission har forandret deres verden radikalt. Nu ved de, at verden har en ende. Deres kultur er ved at bukke under.Religionshistorikeren og forfatteren Mikael Rothstein har opholdt sig hos penanerne på ti forskningsrejser. I denne bog sætter han religiøse forestillinger, mytologier og ritualer i centrum og præsenterer penanernes begreber om levende og døde, dyr og ånder, tid, steder, de fysiske omgivelser og meget mere. Etnografisk beskrivelse og religionshistorisk analyse forenes med argumenter til støtte for kulturel mangfoldighed, ansvarlig omgang med miljøet og respekt for dem, som har andre guder end en selv.

Bogen om fundamentalismens psykologi er den første på dansk, og centralt står spørgsmålet: Hvordan er det muligt at foretage onde handlinger i god tro?Både fredelige og militante fundamentalister foretager en nøje udvælgelse, prioritering og fortolkning af skriftsteder. Fundamentalistiske bevægelser og deres tilhængere inden for kristendom, jødedom, islam, hinduisme, buddhisme, kommunisme og nazisme beskrives i detaljer, deres fællestræk påvises på tværs af ideologierne, og der gives også eksempler på fundamentalistiske bevægelser i Danmark.Radikaliseringens psykologiske mekanismer kortlægges ud fra en stor samling af casestories og kilder fra alle de store religioner og flere politiske ideologier.

"2017 er den protestantiske reformations 500-årsjubilæum, og mange danskere deltager i festen. Mon de ved, hvad de fejrer?Ved de, at protestantismens grundlægger Martin Luther opfordrede til at henrette hekse, blasfemikere og utro ægtefolk. Og til at begå massemord på oprørske bønder, der ønskede mere tålelige levevilkår?Ved de, at han endte som fanatisk jødehader? Og at han ville forbyde andre religionsformer i samfundet end sin egen?Ved de, at han afskyede folkestyre og foretrak gudsindsatte fyrster, som undersåtterne skulle udvise ekstrem lydighed over for? At han støttede censur og hadede tolerance? Og at hans dæmoniseringer af anderledestænkende medvirkede til at udløse nogle af de mest blodige religionskrige i verdenshistorien?Ved de, at Luther efter alt at dømme ville have opfattet det moderne liberale og pluralistiske samfund som djævelens sejr, ganske som mange af nutidens religiøse fundamentalister gør?"Luther. Antidemokrat og statsidol sætter spot på de mørke sider af Martin Luther og reformationens konsekvenser, der herhjemme ofte nedtones eller forties af de lutheranske sejrherrer.

Flere af ordene i verdens mest udbredte bøn vækker forundring. Hvorfor hedder det f.eks. 'helliget' og ikke 'helligt'? Kan man ikke bare sige 'undskyld' i stedet for 'forlad os vor skyld'?'Søstrene bisp', dvs. biskopperne Marianne Christiansen og Tine Lindhardt, har skrevet til hinanden om Fadervor. Deres dialog om bønnen begyndte, da Paven overraskende meddelte, at det vel ikke kunne være rigtigt, at Gud leder 'ind i fristelse'. Var det ikke snarere Djævelens job? Helheden ligger i detaljen, og lukkes der op for at ændre på en af formuleringerne, kommer hele Fadervors betydning pludselig i spil igen.Hvad betyder bønnen egentlig i dag, og hvad betød den før? I bogen spændes buen mellem tro og viden, og den er skrevet for alle, der vil vide mere om den lille årtusindgamle kæde af ord. Unge læsere af Fadervor kan begynde her, og gamle kan fortsætte.

Digtene i Den poetiske Edda er vores vigtigste kilde til Nordens gamle guder og helte. I samlingens første del gælder det de nordiske guder og deres mest hellige, mest groteske og mest komiske bedrifter, som for eksempel Odins søgen efter visdom, Tors kamp mod jætterne og Frejs kærlighedseventyr. Samlingen indledes med Vølvens spådom, også kaldet Nordens mest berømte digt. I anden del kredser digtene om den navnkundige Sigurd Fafnersbane, der dræber den ildspyende drage Fafner, men siden bliver offer for intrigerne mellem de flamboyante og viljestærke kvinder Gudrun og Brynhild."Den nye statelige udgave af Den poetiske Edda er oversat i et sprog og sat i et format, som gør det oplagt at sætte sig i en stol og læse den som ét langt portræt af en tid og dens sind."Thomas Bredsdorff, Politiken"At denne nu leveres så professionelt og poetisk smukt, betyder, at danske læsere måske for første gang nogensinde får mulighed for at tilgå Edda som det, denne verdenslitterært set fuldkommen enestående samling af ældgamle strofer er, nemlig spillevende digtekunst."Erik Skyum-Nielsen, Information"Brutaliteten, hårdheden, men også det poetiske og det mundhuggende gør eddaerne læseværdige. Og selv om det kan lyde som et mandigt univers, så er der altså også mange af digtene, som har kvindelige fortællere og ikke mindst synsvinkler. Så man kan roligt læse højt for sine døtre også."Kristian Ditlev Jensen, Weekendavisen

Ét er at måle elevers faglige progression. Noget andet er at organisere didaktisk udviklingsarbejde uden at tabe den almene dannelse af syne. Tegn på dannelse tilbyder praktiske svar på den aktuelle diskussion om evalueringsformer i tilknytning til den nye gymnasiereform. Det gøres anskueligt, hvordan elever og lærere sammen undersøger læringsudbyttet i en dialogisk proces ud fra mundtlige eller skriftlige præstationer og produkter i fagene dansk, engelsk, matematik, naturgeografi, samfundsfag, idræt og spansk. Inspiration til formativ feedback og peer-respons gives ud fra et aktionsforskningsprojekt på Rysensteen Gymnasium. I en række kapitler skrevet af de syv fags lærere præsenteres konkrete undervisningsforløb. Forskeren Steen Beck analyserer lærernes aktioner på baggrund af observationer og interviews og behandler bogens tema i et teoretisk og kritisk perspektiv. Alle involverede bidrager til konklusioner om nutidens elever, motivation og lærergerningen i en afsluttende rundbordssamtale

I haver foldes menneskers drømme ud som et 'anderledes sted' forskånet for tilværelsens sorger og bekymringer, et arkadien, et elysium, et levende paradis. Myten er velkendt, og dog må man undre sig: Hvorfor er paradisforestillingen specielt knyttet til en have?Meningen med at dyrke sin have har ændret sig gennem tiden fra middelalderens klosterhaver til nutidens urban gardening. Historisk har alt fra små rosenhaver til store romantiske landskabshaver været rum for religiøs fordybelse og kontemplation, for høvisk og erotisk kærlighed, for lærdom og anet sammenhæng mellem menneske og natur.Haven som begreb, dens historie og praktisk-sanselige dimension flettes i denne bog sammen med litteratur tilbage fra Augustins åbenbaringer over Jane Austins pittoreske landskaber og helt frem til moderne økopoesi og ny viden om planter i kunst, arkitektur og medieformidling, hvor herhjemme Søren Ryge Petersen, Signe Wenneberg, Rasmus Ejrnæs, Christian Yde Frostholm, Camilla Berner, Stig L. Andersson og andre inspirerer naturfølelse og hverdagsliv i haven. Det sker med visionen om et bæredygtigt samfund, der bygger på økologi, biodiversitet, grøn aktivisme og et genfortolket ideal om det aktive liv, vita activa.

Nye inspirationskort til arbejdet med innovation og design, især til samarbejde mellem forskellige parter i kreativt udviklingsarbejde på uddannelser og i virksomheder, vil ”synliggøre nye fremtidsmuligheder” ifølge professor Poul Rind Christensen fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse. Kortene er udviklet af den danske designer og forsker Silje Kamille Friis, og ingen ringere end Don Norman fra The Design Lab ved University of California priser metodekortenes praktiske anvendelighed: ”These Co-Creation cards provide cues, probes, and inspiration for the four design stages of Collection (of knowledge about the existing situation), Comprehension, Conceptualisation, and Creation; the stages are repeatedly iterated until the final result is achieved. The activities of designing are most often done in groups, within which the diversity of individuals offers a rich source of ideas, creativity, and differing points of view, as well as tension, miscommunication, and disarray. This is the stage of Collaboration, often left out in design teaching. These Co-Creation Cards provide a strong contribution to students and professional practitioners both in creating new solutions and in helping collaborators to take advantage of diversity while avoiding its pitfalls. Highly recommended.”

Det skulle have været fremtidens bydel, et sted, hvor det moderne liv kunne udfolde sig med alle dets bekvemmeligheder. I stedet blev det en ghetto med høj arbejdsløshed, kriminalitet og mange indvandrere. 1960'ernes Vollsmose begyndte som en drøm. Men i dag er den politiske debat om Vollsmose opdelt i skarpe modsætninger og præget af fjendebilleder.Virkelighedens Vollsmose er mere kompleks. Flere nuancer af livet i en ghetto formidles her af forskere fra alt fra kultur til medicin. De undersøger, om der findes en særlig Vollsmose-kultur, hvilken rolle islam spiller, og hvad ghettolisterne har betydet for områdets selvforståelse. Et spørgsmål er også, om mennesker i Vollsmose plages af andre sygdomsformer, og hvem der egentlig har ansvaret for indvandrerne, når de bliver gamle. Er det overhovedet realistisk at forestille sig, at de midler, der i disse år investeres i områdets infrastruktur, vil kunne løse Vollsmoses sociale problemer?Bogen henvender sig til socialrådgivere, lærere, pædagoger, sygeplejersker, kommunale konsulenter og andre faggrupper, der i deres daglige arbejde er i berøring med socialt udsatte boligområder. På videregående uddannelser vil studerende og undervisere ud fra den foreliggende research kunne inddrage Vollsmose som casestudie i deres projekter.

"Vil man forstå politiets moral og efterforskningens etik, dens veje og vildveje, er den martrende sag om Heidi et lærestykke. Palmesøndag 8. april 1979 legede 4-årige Heidi i sandkassen uden for sin bopæl i Kolding. Det var det sidste glimt af pigen, moren fik ... Jeg klamrer mig stadig til et håb om, at nogen derude, måske gerningsmanden selv, føler trang til at lette sit hjerte."Hans Jørgen Bonnichsen er pensioneret chefkriminalinspektør. Før han blev operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), tilbragte han 20 år i Rigspolitichefens Rejseafdeling, også kaldet Rejseholdet, eller bare 'Holdet'. Navnlig én glemt sag fra den tid nager stadig Bonnichsen: sagen om Heidi, der en dag forsvandt fra et socialt boligområde i Kolding.

”Kvindelig husgerning” eller ”Madkundskab”. Skal man uddanne husholdere, håndværkere, hyggespredere eller gastronomer? Faget har været på skoleskemaet i mere end 100 år, og undervisningens form, indhold, teknik og metode har ændret sig radikalt undervejs. I dag er husmødrenes skåneærmer lagt på hylden.Madkundskab er både for piger og drenge, faget opleves med hånden og munden gennem praktiske og teoretiske øvelser, stimulerer til erkendelse om ernæring, forbrug, ressourcer og miljø. I den grad et fag, der er værdigt for et skoleprojekt og en længerevarende uddannelse.Jette Benn yder det første betydelige forskningsbidrag til madundervisningens danske historie. Bogen kan læses samlet, bruges som opslagsværk over fagets udvikling, åbne døre til andre kilder til viden i og uden for Danmark og danne baggrund for faglige tiltag og nydannelser i fremtiden.

Viden om kulturmøder bruges i stadig flere dele af det danske samfund. Feltet interkulturel pædagogik spiller en stigende rolle i uddannelsesudveksling, sprogindsatser, udviklingsbistand, internationale organisationer og flygtninge og indvandreres integration.I en globaliseret verden opstår vanskelige spørgsmål, som her behandles i teori og praksis: Hvad ved vi om kommunikation og gensidig forståelse i mellemkulturelle sammenhænge? Hvad sker der, når minoritetsgrupper udsættes for kritik ikke bare fra majoriteten, men også fra egne rækker? Hvilken rolle spiller sprog for tosprogede børn og deres livsvilkår? Hvad sker der, når skoler udbreder bestemte værdier og kulturer? Hvordan kan casearbejde forberede mennesker til virkelighedens mangfoldighed, og hvordan kan vi lære, opdrage, undervise og uddanne dem?Bogen henvender sig til studerende på pædagogiske universitets- og professionsuddannelser i Danmark. Fremtidens interkulturelle pædagogik er tværfaglig, og emnet fordeler sig på tre temaområder: pædagogisk indsats og kulturmøde; etnisk og social differentiering; sprog, kultur og kognition.

Der er masser af kød og blod, hud og hår i kristen kult og myte. Men i Danmark er kristendom blevet til et spørgsmål om etik.Alt er kommet til at dreje sig om det gode, det indre og om danskhed ikke mindst, mens det sanselige og det kropslige er blevet skubbet i baggrunden.Denne bogs essays handler om kristendom. Men på en helt andet måde.KULT OG KANNIBALISME undersøger det kristne måltidsritual i lyset af kannibalisme blandt sydamerikanske indianere. JESUS ER EN FRISURE hvirvler op i historiske forestillinger om Jesus' hår og skæg. DEN HELLIGE FORHUD dykker ned i kulten for Jesus' hellige forhud. SEKTLEDEREN JESUS identificerer den kristne bibels hovedperson i relation til andre healere, guruer og profeter. KROPPEN OG DET KOSMISKE DRAMA ser nærmere på kristne forestillinger om menneskets krop og fordøjelsessystem som en arena for synd og frelse.

Radiolegenden Torben Brandt er en del af den gyldne historie om danske radiomontager, der bogstavelig talt har skovlet internationale priser ind. Dette er hans bog til den næste generation af lydfortællere. Lydfortællingens historie og kunst bliver overleveret her. Fornyelsen af radioens virkemidler er foregået i et miljø befolket af originaler, og gennem et halvt århundrede har eksperimenter med lyd bidraget til en frigørelsesproces i samfundet, i takt med at bl.a. Beatles, beatniks og Brian Eno skubbede lydkulturer ud over deres grænser. Bogens indføring i radioens udvikling i en kunstnerisk retning er et must for gamle og nye lydfortællere i den aktuelle podcastrevolution.

"Oversættelsen af Shakespeares 37 skuespil har været mit skriverlivs største, sværeste og mest berigende opgave. Det tog mig over tredive år. Berigelsen og udfordringen ligger i, at Shakespeare er enestående. Et litterært og dramatisk geni. Og selvfølgelig er det ikke uden hjertebanken, at man nærmer sig den hemmelighed, som indeholdes i det geniale." – Niels BrunseNiels Brunse er prisbelønnet forfatter og oversætter. Bogen indgår i serien 'Babette'.

Kan teknologi og faglighed skilles ad? Ikke ifølge forskerne her. Lærere, sygeplejersker og andre professionelle får nu en anskuelig model til at forstå og håndtere læreprocesser foranlediget af nye teknologier. Modellen er et nyttigt analyseredskab, hvad enten man står over for en iPad, Det Fælles Medicinkort, interaktive tavler, PDA’er, den nye CT-scanner, en blodtryks-måler, ElevIntra og ForældreIntra, robotstøvsugeren i hjemmeplejen eller en af morgendagens opfindelser. Bogen henvender sig til studerende og praktiserende. Fire kapitler med afsluttende øvelser forklarer hvert sit tegn på teknologiforståelse: teknologiers læringskrav (T), engageret anvendelse af teknologi i praksis (E), komplekse netværk, som teknologier indgår i (K), og udvikling af professionsfaglighed (U) – Derfor: TEKU-modellen. Dette værk er licenseret under en 'Creative Commons Navngivelse'-licens.

"11. marts 2020 ændrede Danmark sig radikalt. På grund af frygt for en ny coronavirus gik vi fra en demokratisk stat til en biostat.Biopolitikken er udtryk for en omfattende reduktion af 'borgeren' til biologisk overlevelse. Dermed tages tænkningen og handlingen ud af samfundet. Samfundets dannelse erstattes af 'samfundssind'.Den Store Nedlukning er i hele sin essens et pædagogisk problem, en form for pædagogikkens, lovens og derfor også frihedens afmontering, en fejl i dannelsen."Bogens forfatter Thomas Aastrup Rømer er politolog, filosof og pædagogisk forsker. Fra dag ét har han indsamlet og diskuteret indlæg og artikler om Nedlukningen og formet sine 'smittede tanker' som en dagbog over coronaens første år. Resultatet ser han først og fremmest som et forsvar for menneskets frie samlen sig om samfundets ting, herunder opdragelse og skole, og i videre forstand tanke- og talefrihed.

Der åbner sig en anderledes og mystisk verden, da kontakten i 1800-tallet bliver tættere mellem Europa og Sydøstasien. Efterretninger om hovedjagt og kraniekult, ikke mindst på Borneo, er et af tidens drabelige temaer.Vestlige eventyrere, opdagelsesrejsende, handelsfolk, missionærer og kolonisatorer møder mennesker med ritualer, hvis eksistens de ikke havde drømt om. Hjemme venter forskere og politikere på nyt fra de fjerne egne. I de lærdes studerekamre bliver de klogere, mens andre trygt sidder i deres lænestol og får sig et godt gys: Tænk engang, de indfødte hugger hovederne af hinanden i drabelige overraskelsesangreb, og med festivitas fragter de trofæerne tilbage til deres boliger, hvor kranier monteres under tagryggen!Mikael Rothstein har fordybet sig i de gamle kilder og fulgt hovedjagtens spor frem til i dag. Kulten for kranierne virker grotesk, men ad overraskende veje, via tæppevævning, en kvækkende frø, turisme, korrupte politikere, ægteskab og stanken af råddent menneskekød, finder forfatteren en dybere mening.For at forstå fænomenet må man sætte sig ind i en fremmed tankegang.Næsehornsfuglen skriger – det er tid til høst!

Med sin læsebog for voksne demonstrerer professor og forhenværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt, hvordan det sociale kan kortlægges i spændingsfeltet mellem det moralske, det politiske, det æstetiske og det økonomiske.Tilbage i filosoffens ungdom var 'Kapitalen' på alles læber, og den dominerer stadig manges analyser af samtidens samfund. Men ifølge "Det sociales ABC" er 'Kapitalen' erstattet af en dominansform, som Lars-Henrik Schmidt kalder for 'Digitalen' med henvisning til det moralske problem, at "Digitalen ved mere om mig, end jeg selv gør". Den er et vilkår i tiden, ligesom "mobilen er blevet den ny hjemlighed".Blandt bogens teser læser man, at "samtidens lystøkonomi er præget af et tragisk savn, som giver sig praktiske udtryk i dyrkelsen af 'nærvær uden nærhed' og 'nærhed uden nærvær'. Det kniber med tilstedeværet"."Rettidig omsorg"Bogens gennemgribende kritik af myndigheders tilbøjelighed til at ville dokumentere, måle og veje alt, står her som et filosofisk forsvar for, hvad pædagoger længe har sukket efter at kunne prioritere. Schmidts nøglebegreb for det er "rettidig omsorg".

Selvfølgelig var Martin Luther først og fremmest teolog, og hans historiske indsats er religiøs. Men han skrev og tænkte som en digter.Luthers forfatterskab blev den store inspiration for tidens danske litteratur. Alle genrer blev gennemgribende forandret. De fleste forfattere antog Luthers lære om frelse ved tro, men de forstod ikke hans syn på gerning, eller også var de uenige. Luthers ændring af Maria-billedet blev kun tøvende modtaget og slog aldrig igennem i fuld skala. Men Gud, der i Davids Salmer var Herre, blev også i Danmark en kærlig eller vred Fader.Luthers stil var ikke sådan at efterligne. Med ham kom også problemet om forholdet mellem religion og æstetik. De danske løsninger var mange, resultaterne blandede, men grunden blev lagt til senere tiders protestantiske litteratur, bl.a. den store salmedigtning.De var grove i munden, disse første protestanter, ikke mindst Luther selv. Polemikken giver det hele en kant, som man ikke kan se bort fra.

Antologien Didaktik - lærerfaglighed, skole og læring dækker fuldt ud hovedområdet ’Pædagogik og lærerfaglighed’ i den nye læreruddannelse.Hvad undervisning er, hvad læring vil sige, og hvordan der kan undervises, har været overvejet af pædagogiske tænkere siden antikken. Svarene på de spørgsmål bliver her diskuteret og ført up to date af ni forfattere.Didaktikkens område og tilknytning til pædagogikken kortlægges, og dannelsesbegrebet belyses som værn mod overdreven specialisering og individualisering. Undervisning af tosprogede, inklusion, it-didaktik og evaluering behandles også.Bogen henvender sig til lærerstuderende, pædagogstuderende og studerende på andre uddannelsesniveauer. Den kan anvendes til undervisning i pædagogik og didaktik på både grund-, efter- og videreuddannelsesniveau.Til hvert kapitel findes spørgsmål at fordybe sig i, og en kort it-didaktisk vejledning giver hjælp til diskussioner med onlinebaserede sociale netværk.

Hvad taler vi om når vi taler om Eros? Den oldgræske poesis kærlighedsbegreber er kropsligt forankrede og forbløffende forskelligartede. Eros har ikke ét ansigt, men mange.Heteroseksualitet, homoseksualitet og biseksualitet er ikke skarptskårne kategorier i en græsk sammenhæng. Andre spørgsmål påkalder sig de elskendes interesse: Er lysten hård, blød, varm, kold, stor, lille, passiv, aktiv, blid, aggressiv, glat, behåret, vedblivende eller flygtig?Og så er den græske Eros en komisk affære: Med disse nye læsninger – og nye oversættelser – af erotikkens billedsprog rammes moderne menneskers nyttetænkning lystigt af Eros' nytteløse ønske om et "nu-igen!".Forfatter Elisabeth Friis (f. 1973) er magister og ph.d. i litteraturvidenskab. Fra 2011 lektor på Lunds Universitet. Medredaktør af det danske tidsskrift KRITIK.

NY ESSAYBOG AF CHARLOTTE WEITZE OM KLIMAET SOM EKSISTENTIEL TRUSSEL Som skønlitterær forfatter har Charlotte Weitze gennem sine seneste værker skildret vores forhold til naturen og klimakrisen. I sit første store essay undersøger hun med udgangspunkt i sit eget liv, hvordan vi i mødet med kunsten kan reflektere over alt det uforudsigelige og irrationelle ved klimaforandringerne.For Charlotte Weitze går vejen til et dybere og bredere engagement i klimakampen hverken gennem forskningens benhårde facts eller politikernes moralske formaninger. Weitze undersøger, hvordan kunsten kan være et eksistentielt refleksionsrum – et sted, hvor vi kan finde vores egen måde at involvere os i klimaforandringerne på – tilpas følsomt uden at blive grebet af angst.KLODENS KLIMA I KUNSTENS PERSPEKTIVVidenskabsfolk og politikere har sagt alt det rigtige, men uden den store effekt. Kunne det give mening at udtrykke sig ’forkert’ – i betydningen åbenlyst famlende, anderledes indfølende, kreativt undersøgende – og måske opnå en effekt ved at lade mennesker mærke efter og tænke selv? I en kunstners tilgang til klodens klima lægges der ikke skjul på al den tvivl, bekymring, angst og forvirring, der kendetegner et menneskes oplevelse af naturens voldsomme forandringer.ET FORSØG MED HUD OG HÅRMed essayet ser Weitze tilbage på sin barndoms oplevelse af naturen og frem til i dag, hvor hun sammen med sin familie har sat egne mål for et mere bæredygtigt liv. Det er en vandring gennem kunstværker fra 1970’ernes aktivisme til nutidens kunst, bl.a. af Olafur Eliasson og Karin Lorentzen. Forfatterens engagement er dog ikke privat, men personligt, i bogstaveligste forstand et forsøg på indlevelse med hud og hår. Charlotte Weitze er skønlitterær forfatter og dramatiker. Klimaaktivisme og en kunstnerisk interesse for natur løber som en rød tråd gennem hendes forfatterskab, i Rosarium (2021), i cli-fi-romanen Den afskyelige (2016) og ikke mindst her i hendes nye essay om Klimaet og kunstneren.

#MeToo blev en af de mest spektakulære kulturbegivenheder i Vesten i 2018, og en af de voldsomste, 50 år efter 1968. Det gælder også i de nordiske lande, hvor bevægelsen har fået sin måske stærkeste gennemslagskraft uden for Nordamerika.I sit essay, som er den første samlede fremstilling af #MeToo i Norden, giver lektor og medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsen et indblik i bevægelsens aftryk på nordisk kulturliv. Hendes fokus er på tre konkrete sager – om Københavns Universitet, Det Svenske Akademi og Forfatterskolen i Danmark – som hun selv har været med til at debattere.Tilgangen er humanistisk og kritisk. Ligeret forsvares, særret udfordres. Den overordnede pointe er, at #MeToo-revolutionens særlige amokløb i Norden må ses som udtryk for et politisk og værdimæssigt skred, hvor de sociale menneskerettigheder ikke længere supplerer de civile: Retten til ikke at blive krænket truer snarere den balance mellem lighed og frihed, som er grundlæggende for den nordiske velfærdsmodel.– ★★★★ (KRISTELIGT DAGBLAD)– "Hvis man virkelig vil til bunds i, hvad der kronologisk set skete, da #MeToo var på sit højeste, er Stidsens bog et godt sted at begynde" (NORDJYSKE, Nanna Holm Hansen)– "... meget velunderbygget ... en sober og saglig argumenterende kritik" (bibliotekarernes LEKTØRUDTALELSE)– "Stidsen har skrivit en både viktig, faktaspäckad, nytänkande, underhållande, allvarlig och fullkomligt partisk bok ... något hon också är noggrann med att informera läsaren om." (GÖTEBORGS-POSTEN, Sinziana Ravini)

I sit essay, som er den første samlede fremstilling af #MeToo i Norden, giver lektor og medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsen indblik i bevægelsens aftryk på nordisk kulturliv. Hendes fokus er på tre konkrete sager – om Københavns Universitet, Det Svenske Akademi og Forfatterskolen i Danmark – som hun selv har været med til at debattere.

Dansk til det 21. århundrede er en hyldest til professor Frans Gregersen for hans mangeårige virke inden for dansk sprogforskning.Gregersens brede interessefelt er afspejlet i antologiens 25 videnskabelige tekster der strækker sig fra sprogteori og sprogpsykologi over grammatik og genrer til sociolingvistiske og etnografiske studier.Samlingen af tekster repræsenterer ny dansk og nordisk forskning, og den vil have interesse både for studerende, forskere og undervisere i sprog.