Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Vild Maskine

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Den fulde historie efter 45 års tavshed
    af Jan Priiskorn Schmidt & Klaus Thodsen
    147,95 - 292,95 kr.

    Med en karriere, der strakte sig over 24 film, er Jan Priskorn Schmidt til dato dansk films mest benyttede barneskuespiller. I sin tolv år lange karriere spillede han sammen med filmbranchens største danske stjerner, som Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ghita Nørby, og medvirkede i film som Sommer i Tyrol, Min søsters børn og Flådens friske fyre. I en alder af bare 21 år trak Jan Priskorn Schmidt sig tilbage fra offentligheden. Gennem 45 år har han undgået enhver kontakt med pressen og medierne, og forsøgt at lægge tiden som skuespiller bag sig. Indtil nu. 'Barnestjernen fra Bryggen' er Jans personlige fortælling om en turbulent barndom som landskendt skuespiller og en ungdom præget af angst, virkelighedsflugt og bevidsthedsudvidende stoffer. Jan Priskorn Schmidt fortæller ærligt og åbenhjertigt om sin barndom i dansk film og i arbejderkvarteret på Islands Brygge, om livets op- og nedture, om tidens store ikoner og om de indre dæmoner. Det er en fortælling om en ung mand, der fik en filmkarriere forærende, og som valgte at vende den ryggen, at gå sine egne veje og tage kampen op med sig selv og omverdenens konstante opmærksomhed … 'Barnestjernen fra Bryggen' er blevet til i samarbejde mellem Jan Priiskorn Schmidt og journalist Klaus Thodsen, igennem en lang række interviews. Bogen er illustreret med en lang række private fotos, filmbilleder, fotos fra lokalhistoriske arkiver og avisartikler.

  • af Bárður Jákupsson
    407,95 kr.

    Færøernes store forfatter, William Heinesen (1900-1991), var også en talentfuld, alsidig og produktiv billedkunstner gennem hele sit lange liv. Dette pragtværk i stort format præsenterer et varieret udvalg af Heinesens rige produktion af pastel- og oliemalerier, satiretegninger, tuschtegninger, akvareller og papirklip. Motiverne er bl.a. stemningsfulde landskabsbilleder, kærlige karikatur-portrætter af færøske ”typer”, uforlignelige skildringer af trolde og andre underjordiske væsener og meget mere. Billedkunster og tidl. museumsinspektør Bárður Jákupssons (f. 1943) tekst giver et kort biografisk rids af Heinesens virke som billedkunstner, hans rolle som central kulturperson på Færøerne og belyser emner og motiver i hans billedkunst. “Det er med barnlig boblende begejstring, man bladrer og pluklæser sig igennem det[te] pragtværk” Erik Skyum-Nielsen, Information“… en pragtbog i storformat. (...) giver os mulighed for at spadsere gennem denne store og prisbelønnede forfatters fabulerende og ofte muntertlivfulde billedkunst.” Lisbeth Bonde, Kristeligt Dagblad *****“… en smuk og gennemillustreret bog (…) skrevet på en bølge af begejstring og respekt, men også med den nødvendige kritiske sans.” Tom Jørgensen, Jyllands-Posten ***** 5 STJERNER “... på det kraftigste anbefalet som sommerens læsning. God fornøjelse.” Troels Laursen, Nordjyske Stiftstidende “En helt igennem vidunderlig og pragtfuld bog, især selvfølgelig takket været præsentationen af Heinesens underfundige og fantasifulde tuschpen eller pensel, men også kvaliteten af bogen i sig selv, for den er meget smagfuld og flot tilrettelagt.” Dansk BiblioteksCenter

  • af Anders Højen
    127,95 - 197,95 kr.

    I "Bette-Bøv laver en talemaskine" skal Fars gamle kaffemaskine smides ud, fordi den snorker. Når nu kaffemaskinen kan snorke, er Bette-Bøv sikker på at han kan lære kaffemaskine at tale. Men det er ikke nemt at lave den gamle kaffemaskine til en talemaskine. Den kludrer nemlig med ordene og kommer til at sige frække ting. For eksempel siger den "ffff-is" i stedet for "is". Og da den sure nabo hr. Lollefjor kommer på besøg, går det helt galt."Bette-Bøv laver en talemaskine" er en sød og sjov billedbog om ord og deres betydning, der gør børn bevidste om deres eget fantastiske sprog og støtter deres egen sproglige udvikling.

  • af Sjúrður Skaale
    247,95 - 357,95 kr.

    En unik insiderberetning fra de hårde og uforsonlige forhandlinger i år 2000 melllem Nyrup-regeringen og Færøernes landsstyre om færøsk løsrivelse fra Danmark. For 20 år siden var rigsfællesskabet tæt på at blive opløst. Et færøsk politisk flertal havde oprettelsen af en stat som hovedmål, og henved 70% af danskerne ville også have Færøerne ud af riget. Sagen havde højeste prioritet i Nyrup-regeringen, og forhandlingerne mellem Danmark og Færøerne var yderst dramatiske.Folketingsmedlem Sjúrður Skaale var med i hele forløbet som færøsk embedsmand og bryder her den tavshed, som både den danske regering og Færøernes landsstyre har indhyllet sagen i. På fem møder forhandlede Nyrup-regeringens topministre og deres højeste embedsmænd om betingelserne for Færøernes udtræden af rigsfællesskabet. Møderne var lange og dramatiske, stemningen var giftig, og retorikken genspejlede den mistillid, der var mellem parterne.Med Skaale som fluen på væggen får vi at vide, hvad der konkret blev sagt på møderne i statsministerens egetræsværelse. Bogen giver desuden et indblik i baggrunden for Færøernes ønske om løsrivelse og de færøske forberedelser til forhandlingerne. I disse år er strukturen i rigsfællesskabet atter under pres. Stormagternes rivalisering i Arktis medfører, at deres interesse for Grønland og Færøerne øges. Rusland opruster militært, Kina har som erklæret mål at finansiere infrastruktur i Nordatlanten, og USA bevæger sig for første gang ind på det civile område i Grønland og på Færøerne med tilbud om samarbejde på flere områder. Danske politikere har udtrykt frygt for, at Danmarks rolle bliver undermineret, og i Nordatlanten spørges der, hvorfor Danmark skal bestemme, hvilke løsninger og hvilke samarbejdspartnere Grønland og Færøerne vælger. Der tales også om løsrivelse. Men hvad betyder det i praksis? Hvad kræver det helt konkret? Og hvordan ville Danmark stille sig, hvis der fra Nordatlanten kom et nyt ønske om løsrivelse.

  • af Line Malling Schmidt
    167,95 - 262,95 kr.

    "Hvor ér Lillepigen fra Lolland bare en fin bog! Igen og igen bliver jeg mindet om min barndom og min mors, min fars og min mormors fortællinger." Claus Meyer, kok og iværksætter med rødder på Lolland-Falster. "Lillepigen fra Lolland" er en graphic novel, der handler om at vokse op på landet i gamle dage. Den er tegnet med stor kærlighed af Line Malling Schmidt, inspireret af hendes egen farmors dagbøger og minder om opvæksten på Lolland i 1900-tallet. Bogen er støttet af Statens Kunstfond. Meget var anderledes, dengang Lillepigen blev født i 1926, men måske alligevel ikke så forskelligt fra i dag? Tag med på en rejse tilbage til bedstemors tid og hør spændende fortællinger om alt fra stormflod, hittebørn og 2. verdenskrig til roeferie og nye kjoler.

  • af Marie Louise Tüxen
    147,95 - 212,95 kr.

    DEN SIDSTE SPIRAL er digte fra briksen hos gynækologen, fra dansegulvet med en tyveårig, fra et blegrødt lagen i Vangede, fra Fisketorvets hårsalon, fra en botox-klinik, dødens vandhul og andre steder, hvor den mere eller mindre afklarede krop erfarer, hvad det vil sige at være til i en midaldrende kvindes legeme. ”Jeg har taget strømperne af, så mine ben ikke virker korte. /Gynækologen kæmper med at få rygstykket på lejet rejst. / Splitten har sat sig fast, hun sidder på hug. / Jeg står skråt bag ved hende. / som sagt er jeg nøgen. / /... / jeg tror ikke nogen kvinde nogensinde er kommet langt nok frem i første forsøg.” DEN SIDSTE SPIRAL kredser om frygten for at blive usynlig, om hud som synker, foldes og rynkes i en uundgåelig bevægelse mod jorden. Med vemod betragtes overgangsfasen fra frugtbar til ufrugtbar. Var det så det? Det blev ikke til flere børn, men sikke et prægtigt barn. Jeget vandrer på en forudbestemt vej mod overgangsalderen og kroppens sikre forfald. I en alt for nær horisont venter et farvel til blikke fra mænd, nu er det ikke længere nok blot at smile lidt. Kan man så ikke længere betragtes som et erotisk væsen? Splittelsen og sorgen er stor i den ikke-unge, ikke-gamle kvindekrop – en krop i limbo. Men i tabet af noget opstår noget andet, som en Fugl Føniks rejser der sig af ungdommens aske en taknemmelighed for det, man har og er. Et sundt og rask barn, en stærk krop, et meningsfuldt virke, en delvis tilfredshed med sit ydre, som jeget på sin vis forsøger at slutte fred med efter mange års kamp. Marie Louise Tüxen debuterede som digter i Hvedekorn i 2013. I 2017 udgav hun, ligeledes på Vild Maskine, den roste debutroman JEG SER MIG SELV SOM RYTMISK, som blev udvalgt som én af De bedste danske debutanter 2017-18 af Litteratursiden.dk. Siden da er det blevet til flere digte i poetiske tidsskrifter og dagblade samt to romaner i samarbejde med Anders Morgenthaler, udgivet på Gyldendal. Hver søndag er hun vært på podcasten Om søndagen græder vi på Podimo sammen med Hella Joof.

  • af Thomas Kirk
    197,95 kr.

    "I tusinder af år har sproget stillet op til alle mulige og umulige tekster. I denne bog får sproget endelig lov selv at komme til orde." 'Hvad siger sproget?' er humoristiske og tankevækkende ordbilleder for alle, der interesserer sig for sprog, eller en slags konkretistiske figurdigte. Et par af figurerne har været bragt i tidsskrifterne HVEDEKORN og UDKANT, og 'Hvad siger sproget?' har modtaget udgivelsesstøtte fra Statens Kunstfond. Thomas Kirk er økonom og historiefortæller, født i 1984. Dette er hans debut som forfatter.

  • af Cecilie Bødker
    157,95 - 242,95 kr.

    Sortsyge er en direkte oversættelse af det svenske ord for jalousi: Svartsjuka. Romanen handler om 24-årige Freja, der indgår i et polyamorøst forhold med svenske August. Mens August ser mange andre kvinder, vil Freja til sidst kun se ham. Jalousien vokser og fylder alt, hun spiser ikke, og hun sammenligner sig konstant med Augusts andre kvinder på Instagram. Dertil kæmper hun med modstridende følelser i forhold til de idealer, hun gerne vil efterleve. For at komme jalousien til livs beslutter hun sig for at opsøge de andre kvinder,som August ser, og her møder hun Fanny ... Cecilie Bødker er uddannet art director og fotograf på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har taget presse- samt forsidebilledet til bogen samt ageret model.

  • af Fríða Ísberg
    147,95 - 262,95 kr.

    Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2020 "Når man bliver sendt ud af Fríða Ísbergs noveller, vil man bare ind igen." – Litteratursiden.dk "Ísberg skriver med en syrligfrisk lydhørhed over for de diskrete men overvældende følelser af akavethed og besvær, som siver gennem hverdagen." – Weekendavisen "Man er ustandselig spændt på, hvad der venter i næste novelle." – Politiken, 4 hjerter "Fríða Ísberg skriver med en autencitet og ægthed, der brænder igennem (...) 'Kløe' er en særdeles vellykket novellesamling." – Bogvægten.dk "Den sjælelige kløe, Ísberg efterlader gennem sine fænomenale sidebemærkninger, fortjener et spotlys uden lige." – Nordlitt.dk "... beskriver rammende og med en kirurgs præcision en række forskellige hverdagssituationer, der irriterer os." – Bogblogger.dk "Ísberg skriver let og enkelt (...) Det er autentisk, og det er ganske befriende på en både veltænkt og givende måde." – Skrivforlivet.dk "Av for satan!" – Dansk BiblioteksCenterEn original, poetisk og morsom novellesamling om konflikter mellem generationer og køn, parforhold og sex, stereotypers og afhængigheders forbandelse, skyld og undertrykkelse, traditioner, der klinger hult, kærlighed, der er tidskrævende og svær at opnå, samt udholdenhed og en kvælende sorg – kort fortalt om mennesker, som på den ene eller anden måde får fnat af deres samtids forventninger eller krav og sidder fast i egne forhold og i deres omgang med andre. ” Ustyrlig” – Auður Ava Ólafsdóttir "En kommende mester i novellens kunst." – Morgunblaðið

  • af Bárður Oskarsson
    212,95 kr.

    En flok kaniner nyder livet og leger og hopper på verdens blødeste og grønneste græs. Men de kan ikke være i fred for nogle hunde, der hele tiden jager dem væk, så de kan komme til at tisse og skide i det bløde og grønne græs.Indstillet til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2016.“Når man sidder med billedbogen ‘Kampen om det gode græs’, opdager man, hvor meget man har savnet ham. (…) Som tegner er Bárður Oskarsson stadig i en klasse for sig.”– Politiken, 5 HJERTER“Kan varmt anbefales! (…) En rigtig sjov og fin billedbog om at være afhængig af andre og indse, at man er det. (…) Teksten og billederne hænger rigtig fint sammen, og historien vil – selvom budskabet er alvorligt – more både store og små.”– Dansk BiblioteksCenter“Det er svært at læse om de skræmte og entreprenante kaniner uden at få et smil på læben.”– Fyens.dk, 4 STJERNER“Det enkle snit og det klare sprog gør bogen oplagt til oplæsning og samtale. Og så er der ikke taget smålige hensyn til, hvad voksne måtte have af ideer om realisme og sandsynlighed.”– Bogvægten.dk“Filosofi i græshøjde. (…) Kløgtige kaniner og tumpede hunde. Den færøske illustrator Bárður Oskarsson fortæller med sin enkle streg og pastelfarvede akvareller en stor historie om sameksistens i en helt lille skala.”– Information

  • af Thórarinn Leifsson
    115,95 - 247,95 kr.

    Børnekrimi. En serimorder myrder unge drenge i Islands hovedstad, Reykjavik. Samtidig flytter en mystisk lejer og hans hæslige lille hund ind i huset hos den 12-årige Sylvek og hans bedstemor. Lejeren siger, at han hader børn, og Sylvek får mistanke om, at manden der hader børn har forbindelse til mordene på de unge drenge og beslutter sig for at udspionere ham. “Fortællingen er yderst veloplagt og formår at binde det absurde med det virkelige (…) Det er sjovt, opfindsomt og anderledes, for forfatteren balancerer mellem det pjattede og det seriøse.” – Damián Arguimbau i Weekendavisen “… en nervepirrende og underholdende krimi med elementer af magisk realisme, samfundskritik og absurde indslag. (…) historien fænger fra start til slut.” – Pia Dalsgaard på Børnenes Bøger “Thórarinn Leifsson er et godt bekendtskab. (…) [han] er ikke bange for at forskrække børn. Men han er også sjov.” – ♥♥♥♥ Steffen Larsen i Politiken “Velegnet til uhyggeligt hyggelig oplæsning. (…) Handlingen er uforudsigelig, for hvad er sandt, og hvad er spind i denne spændende blanding af samfundskritik, magi og overtro? Thórarinn Leifsson driver gæk med læseren.” – Kari Sønsthagen i Berlingske “… en vellykket kobling mellem det fuldstændig absurde og det virkelige. Velskrevet, spændende, skørt og opfindsomt. (…) En veloplagt og spændende fortælling, som vil fange såvel drenge som piger. Anbefales klart.” – Dansk BiblioteksCenter

  • - digte for børn
    af Carsten René Nielsen
    197,95 - 262,95 kr.

    19 illustrerede digte, der handler om alt fra alfabetet og sprogets magi til vægtløse damer. En pige forvandler sig til en blomst, hunde spiller fodbold i hemmelighed, høns lægger kul, cykler er med i drømme og meget mere."Drømmecykler og fodboldhunde" er en finurligt og fantasifuldt fortællende digtsamling, og er Carsten René Nielsens første bog for børn. Carsten René Nielsen har tidligere udgivet udgivet 10 roste digtsamlinger, bl.a. "Cirkler" (1998), "Husundersøgelser" (2008) og senest "Enogfyrre ting" (2017). Han modtog som den første Michael Strunge-prisen i 1989, og i 1999 fik han Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Hans digte er oversat til amerikansk og italiensk. Mette Marcussen er uddannet fra Danmarks Designskole i 1998, hun debuterede året efter, og siden har billedbøgerne været hendes primære og særlige interesse- og arbejdsfelt. Hun arbejder i et legende og frit fabulerende rum, hvori hun udvikler sine illustrationer. Hun har tidligere illustreret børnebøger af Naja Marie Aidt, Martin Glaz Serup og Kåre Bluitgen.

  • af Lisa Aisato
    262,95 kr.

    En varm og smuk billedbog om at have rødder i flere lande. Hvordan er det at vokse op med én oldemor i Norge – og én i Gambia? En norsk oldemor kan man sidde på skødet af og spise kager hos. En gambisk oldemor på et billede inde i stuen og i en skrattende telefon kan man drømme om … Den norske illustrator og forfatter Lisa Aisato (f. 1981) er selv vokset op med oldemødre på to forskellige kontinenter. I 'Mine to oldemødre' har hun skrevet og sin egen historie. Bogen er Lisa Aisatos første billedbog, og er udkommet i flere oplag i Norge. I Danmark fik hun sit første gennembrud med den anmelderroste 'Ib er et æg' i 2014, og senest med bestselleren 'Livet – illustreret' i 2020.“Ingen kan som Aisato fortælle en livshistorie om triste emner på så fin en måde, at man har lyst til at den læse igen og igen, netop fordi hun både gennem sine ord og eminente billede fortæller en historie om håb, grænseløs kærlighed og skønheden i livets cirkel. Bogen bliver hverken mørk eller tragisk, selvom den omhandler døden, for døden optræder i denne bog som en naturlig afslutning på et langt liv.” – Litteratursiden.dk “En meget, meget sød og samtidig vigtig fortælling, der emmer af varme og grænseløs kærlighed, som voksne også kan få glæde af, selvom den anbefales til de 4-7-årige.” – Bogblogger.dk

  • af Frøydis Sollid Simonsen
    197,95 kr.

    'Dyr, sorteret efter alder' er en ung kvindes kærlighedserklæring til sin bedstemor, fortalt igennem en række korte, leksikalt inspirerede tekster om dyr. Fornemt og meget smukt lille værk illustreret af forfatteren selv, med de illustrationer, hun havde tiltænkt den oprindelige udgave i Norge, men som ikke kom med.Forfatteren og illustratoren Frøydis Sollid Simonsen er halvt dansk, halvt norsk, og hendes debut, 'Hver morgen kryber jeg op fra havet', modtog flotte anmeldelser, da den udkom på dansk i 2015. Hun har tidligere boet i København og gået på tegneserieskole i Malmø.

  • - En nordatlantisk krønike #2
    af Jóanes Nielsen
    147,95 - 297,95 kr.

    'Bolsjehjerte' er andet bind i Jóanes Nielsens fortælling om de færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur, en krønike der godt og grundigt blander fiktion og virkelige hændelser i nyere færøsk historie. Den første bog i krøniken er 'Brahmadellerne'. 'Bolsjehjerte' er en fortælling om familiebånd og venskab, kærlighed og had, sex, kristendom og djævelskab, medlidenhedsdrab, færøske nazisympatisører, sandsugning og slædehundemassakre i Grønland, en okkult Forbandersekt, et bombeattentat mod Lagtinget, en skibsulykke, rabbinerbesøg i bygden Sumba, bersærkergang i Klaksvík – og et møde med Den Onde selv. Jóanes Nielsen betragtes som en af de ypperste færøske forfattere lige nu. Han har vundet flere priser, og har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris flere gange. “... en genremæssig hybrid (…) et hidtil uset, men meget muntert og ofte livsbekræftende miks af roman og selvbiografi og metalitterært inficeret autofiktion.” – Erik Skyum-Nielsen, Information “Det er samfundshistorien på Færøerne set med et folkeligt blik, der gerne ser skærven i naboens øje. (...) Jóanes Nielsen fejrer store triumfer i genfortællingen af nid og nag, og hans gengivelse af erotik er yderst medrivende. Hans sider dirrer ofte af en intensitet omkring det menneskeligt basale, som ville have glædet Bachtin, den store russiske litteraturkritiker.” – Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad “Genialt skildrer Nielsen lokalkoloritten i lillesamfundet i bygden Sumba, og de regionale tilhørsforhold, som har så enorm betydning for romanen og dens personer. (...) en interessant reflektion over tilhørsforhold og mangel på samme.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk “... man [skal] bare læse løs om det vilde liv i Nordatlanten og omegn med dramatiske familiekonflikter, sex, religiøsitet, djævelskab, politik, skibsulykker og bersærkergang. Det hele går op i en højere enhed i takt med læsningen, hvor selv indgående beskrivelser af sandsugerteknik og konstruktionen af Øresundsbroen forunderligt nok bliver interessant.” – Margit Andersen, Kommunist / Arbejderen“Det er råt og vildt, når Jóanes Nielsen slår gækken løs i sine fabulerende og fortællelystne historier om komplicerede familieforhold og både faktuelle og opdigtede historiske begivenheder. Nielsens sproglige overskud og fantasi er vidunderlig at give sig hen i.” – Dansk BiblioteksCenter

  • af Kalle Güettler, Rakel Helmsdal & Áslaug Jónsdóttir
    147,95 - 262,95 kr.

    – Du er vel ikke bange for noget, Store Monster? – Nej, jeg har aldrig været bange for noget, siger Store Monster. Men så lyder der et smæld udenfor … 'Monstre i mørket' er en bog om at være bange for mørket, det er den tredje bog i den populære serie om vennerne Store Monster og lille monster, som alle kan læses selvstændigt. Bogen udkom første gang på dansk i 2009 og er siden udkommet i flere oplag. Nu udkommer den i en nyrevideret andenudgave på forlaget Vild Maskine. Nu er alle ti bind i serien for første gang ude på dansk: NEJ! siger lille monster, Store monstre græder ikke, Monstre i mørket, Monsterpest, Monsterbesøg, Monsterhøjder, Monsterklammeri, Monsterkilling, Monstre i knibe og Teatermonster. Bøger i serien blev nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2013 og 2018, og de har alle fået en flot modtagelse. Omtale: "Igen en veltilrettelagt højtlæsningsbog fra de tre forfattere, og selvfølgelig med flotte illustrationer, som er enkle, sjove og dramatiske." Fortællingen.dk "... monsterbøger kan noget, mange børnebøger ikke kan. De er gjort af et stof, der forenkler livets store spørgsmål uden at forsimple det." Fyens Stiftstidende "Fin lille allegori med fine, lidt grove tegninger - og en god pointe." Skolebiblioteket "En enkel og fin billedbog om emnet, den fungerer og har sin egen underfundige tone ..." Dansk BiblioteksCenter

  • af Rebecca Bach-Lauritsen
    197,95 - 307,95 kr.

    "Jeg kommer fra et sted langt væk, og min landing gik ikke som planlagt. Prøv selv at styre en raket. Jeg husker: stjerner! Jeg husker: fart! En skramlende, ramlende, rusten lyd: SSSJJHRRRWWKKKKKRR"Billedbogen 'Starman' er sin helt egen, det er en billedbog med inspirationer fra David Bowie og Orpheus-myten, idéudviklet og illustreret af Rasmus Svarre og skrevet af Rebecca Bach-Lauritsen. Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond, og illustrator har desuden modtaget støtte til udarbejdelsen fra selvsamme sted samt Autorkontoen.

  • af Kalle Güettler, Rakel Helmsdal & Áslaug Jónsdóttir
    167,95 - 262,95 kr.

    Store Monster har fået monsterpest, og lille monster tager hen for at pusle om sin gode ven. Men Store Monster er ikke sådan at gøre tilfreds, når han er syg! Lille monsters tålmodighed kommer på en hård prøve.“… en lille perle af en billedbog/oplæsningsbog.” – Fortællingen.dk“Monster-bøgerne er ganske enkelt lækre.” – Fyens Stiftstidende, 5 STJERNER

  • af Ingvild Lothe
    147,95 - 212,95 kr.

    “Først forsvandt dinosaurerne, så forsvandt regnskoven og religionerne, efterfulgt af regnbuen og ræven, rosenbuskene, og roen i hjerterne. Til sidst forsvandt ømheden mellem os, og der opstod tung stilhed i huset.” En ung kvinde søger efter kærligheden. Hun møder Nord, hun elsker ham med det samme, han forsvinder. Hun møder Faderen, hun elsker ham med det samme, hun forsvinder. Hun kan ikke elske. ’Havfruehjerte’ er en digtsamling om kærlighed, vold og sorg, om et ufødt barn, om naturen og om dyrenes betydning for mennesket. I ’Havfruehjerte’ fremstår virkeligheden skæv og skræmmende og relationerne umulige. Sproget veksler mellem lyrisk følsomhed og skarp humor, ømhed og et brændende nærvær.

  • af Tomas Lagermand Lundme, Nikolaj Tange Lange, Mads Ananda Lodahl & mfl.
    147,95 - 242,95 kr.

    VELKOMMEN TIL BØSSEDANMARKFire forfattere har skrevet den bog, som de altid selv har manglet. BØSSEDANMARK er en stærk novellesamling, som beskriver 20 forskellige bøssers liv, 20 forskellige steder i Danmark.Der er bøsser overalt i Danmark. Hver lille flække har et par stykker. Hver boligblok. Hvert sogn. Fra København til Vester Skerninge. Fra Allinge til Hvide Sande. I novellesamlingen BØSSEDANMARK møder vi både politikeren, gymnasieeleven og bistandsklienten. De er grænsesøgende, humoristiske og ekstroverte. De er indadvendte, følsomme eller lever i skjul. Vi møder dem både, når de dyrkerkidnapningssex i Aalborg, og når de forsøger sig som selvforsynende på Lolland; når de lever dramatiske dobbeltliv eller tilfældigt ender i en forening for bøsser i Herning, på jagt efter kærligheden.Novellerne beskriver almene menneskelige erfaringer som ensomhed, forelskelse, begær, drømme og svære relationer. Bogen kan således læses af alle, uanset seksuelle præferencer. BØSSEDANMARK er en kollektiv novellesamling skrevet af de fire forfattere Tomas Lagermand Lundme, Nikolaj Tange Lange, Mads Ananda Lodahl og Dennis Agerblad. De har ladet sig inspirere af steder, der har haft betydning for dem, men også menneskelige møder: venskaber, seksuelle relationer, kolleger, kærester og familie – både den man er født ind i, og den, man selv vælger.

  • af Ingvild Lothe
    115,95 - 212,95 kr.

    'Hvorfor er jeg så trist når jeg er så sød' er Ingvild Lothes debut, en usentimental digtsamling, der med lethed bevæger sig mellem det humoristiske og en dyb alvor.

  • af Stine Josefine Dige
    115,95 - 187,95 kr.

    Kan man få et ukorrekt juleønske opfyldt? Sigga får en lillebror juleaften. Det var ikke lige den julegave, hun havde ønsket sig. Lillebror fylder det hele, og julen er ved at drukne i gylp, babygråd og modermælk. Men heldigvis findes julemanden, og han er lidt af en røver ... “Fantastiske illustrationer” ★★★★★ 5 STJERNER i Jyllands-Posten “Stine Josefine Dige har en kæk og mundret stil, som helt sikkert vil få små læsere (lyttere) til at fryde sig. (...) Charlotte Pardis tegninger er som altid indtagende og humørfyldte, men med en helt nødvendig kant.” – Weekendavisen“Man bliver både glad og oplyst” ♥♥♥♥ i Politiken “Kandidat til at blive årets mest politisk ukorrekte børnebog (...) julehittet til de børn der har fået nye søskende for ikke så længe siden.” – Bogvægten.dk “Den oplagte bog til alle storesøstre og storebrødre her til julen.” – Når-mor-taler “En herlig fortælling om alle de følelser der helt sikkert trænger sig på, hvis man er storesøster eller storebror, og den lille ny i familien tager al opmærksomheden. (...) En helt oplagt bog til alle med små søskende, fortalt med indlevelse og masser af humor.” – Bogtanken.dk

  • - Figurdigte om fugle
    af Karen Filskov
    197,95 - 262,95 kr.

    "Det sner med fjer" er figurdigte om fugle. Gøgeungen lærer aldrig sin mor at kende, gribbe har eget internet højtoppe over savannen, og vogelkopløvhyttefuglen bruger kunst til at score en mage. Følg strudsens ben, albatrossens vinge og de små pile. Opdag fuglenes verden, måske kan du genkende noget fra din egen?"Det sner med fjer" er Karen Filskovs tredje samling figurdigte og hendes hidtidige hovedværk. I 2021 blev hun shortlistet til Kulturministeriets Forfatterpris for "Det sner med fjer" samt udvalgt til The White Raven med ordene: “Det sner med fjer offers concrete poetry at its best … The images are graphical and uncluttered, the language precise and, at the same time, very poetic thanks to unusual metaphors and comparisons”. Yderligere omtale: “Usædvanligt smuk billedbog … Pædagogisk poesi, hvor den åbenlyse intention om at formidle kendskab til naturens mangfoldighed er kombineret med kreativt og sprudlende sprog … en hyldest til selve billedbogsformatet.”Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen “Karen Filskovs figurdigte om fugle er fakta og formeksperiment som en pivåben og inkluderende leg … det grafiske udtryk står rent og knivskarpt … og i Det sner med fjer har hun aldrig været tydeligere helt sig selv som fri fugl og figurdigter til børn.”Kamilla Löfström, Dagbladet Information “Smuk billedbog med figurdigte fremtryller ordleg og fuglefakta i en imponerende flot sammensmeltning.”Annie Christensen, Litteratursiden.dk “Karen Filskovs sans for sprog, figurer, former og farver er i særklasse. Det er betagende at se, hvordan hun smelter bogstaver, farver, sprog og fakta sammen til en komplet, helstøbt og virkelighedstro fugl.” Mette Sofie Kirkedal, Bogoplevelsen“Det er så klassisk og så komplekst … Karen Filskov gør det fremragende og professionelt … som læser kan man glæde sig over de smukke fugle, poesien og kreativiteten.” Bodil Christensen, Folkeskolen.dk“En æstetisk indbydende og anderledes billedbog, der først og fremmest vil glæde digtvante børn og forældre. Skriftbillederne gør læsningen til en oplevelse, der fremmer nysgerrigheden …”Christine Christensen, Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering“Det er fjerlet og smukt. Et flot eksperiment, hvor bogstaver og ord er så præcist placeret … Hermed store anbefalinger.” Kent Poulsen, Tidsskriftet Børn & Bøger (nr. 1, 2021)“Det sner med fjer er en flot og indbydende bog og måske kan bogen fungere som en indgang til biologien til børn på fem – syv år.” Birte Strandby, Bogvægten.dk “Der bliver i disse år udgivet gode, vedkommende, indbydende, udfordrende digtsamlinger for børn og unge. Der bliver flere og flere at vælge imellem. Hurra for det! To nye udgivelser kommer fra det skønne forlag Vild Maskine, som går i front med skæve (på den gode måde) udgivelser, ofte tilknyttet et undervisningsmateriale. Karen Filskovs smukke figurdyredigte Det sner med fjer … kan bruges fra mellemtrinnet … Undervisningsmaterialet er meget inspirerende.” Christina Wung-Sung, Bausagerbooks “Det sner med fjer er et enestående værk, man kun kan have stor respekt for. Der må ligge et umådeligt stort arbejde bag at få fuglenes karakter til at træde frem både sprogligt og visuelt. Digtene er fyldt med humor, sproglige finurligheder og spidsfindigheder. Det er imponerende udført.” ★★★★★ Pia Dalsgaard, Børnenes Bøger“Det sner med fjer er ganske enkelt en fængslende læseoplevelse. Det lægger op til en interaktiv læsning, hvor man som læser selv er med på banen og på sin vis former digtet.” ★★★★★ Christoffer Boserup Skov, PædagogenDK “Det er sådan en flot bog, der med ord tegner fuglene … en god og sjov måde, hvorpå man kan lære både fugle og farver og bogstaver og bogsider at kende.” Anne-Marie Mai, DK4 podcast, Årstidens bøger med Anne-Marie Mai, vinter 2020 ” … en æstetisk indbydende og anderledes billedbog … en imponerende bog, som jeg kun kan anbefale at gå på (fugle)jagt i.” Julie Juul Ottosen, børnebibliotekar Københavns Biblioteker, Kulturstationen Vanløse “Den er afsindig smuk og sjov, og du lærer samtidig en masse om fugle.” Christel Sunesen, redaktør samt ejer af boghandlen Mikrofest, i interviewet Jagten på den gode litteratur af a1kommunikation.“Det er vanskeligt at citere teksten her. Den skal ses. Og nydes med øje og øre … som læser kan man glæde sig over de smukke fugle, poesien og kreativiteten.” Bodil Christensen, Bogbotten.dk

  • af Øyvind Torseter & Kenneth Steven
    247,95 kr.

    Da regnen oversvømmede alt, og verden var ved at drukne, var der fare på færde. Men den gamle Noa finder på råd. Han bygger en stor Ark og tager alle verdens dyr med ombord. Lige fra sneglen til hunden til dinosauren. Men Arken springer læk midt ude på havet, og hvad skal Noa dog gøre? "Hvordan hunden fik sin våde snude" er en fabulerende gendigtning af historien om syndfloden og Noas Ark."Hvordan hunden fik sin våde snude" er skrevet af den anerkendte engelske poet og børnebogsforfatter og oversætter af norsk litteratur, Kenneth Steven, og illustreret af den prisbelønnede Øyvind Torseter. Bogen blev nomineret til Kritikerprisen i Norge i 2012, og Torseter modtog Kulturdepartementets illustrationspris for børne- og ungdomslitteratur for den. Bogen er oversat til en lang række sprog.

  • af Kirstine Lyngklip Svansø
    88,95 - 197,95 kr.

    Lille Trold er stået tidligt op i troldehøjen. Han vil overraske troldemutter og troldefatter med en rigtig lækker kage. Men Lille Trold har ikke prøvet at bage før, og det er slet ikke så nemt, som han troede.

  • af Christine Lund Jakobsen
    167,95 - 262,95 kr.

    Hver dag pusler Herman rundt i sin have. Han vander, nipper visne blade af og passer sine jordbær, ærter og smukke blomster. Hermans have er lukket med to store låger, og ingen må komme ind, for Herman vil være i fred. En dag banker et væsen med grønne fingre på døren for at låne en cykel, men Herman er ikke interesseret i at låne noget ud. Flere væsner kommer forbi, og de har alle brug for hjælp, men Herman ønsker ikke at hjælpe og bygger i stedet et højt hegn rundt om haven. Jorden begynder at rumle og brage, og lydene bliver højere og højere … Jorden eksploderer, og jordens hjerte forsvinder. Hermans have er blevet til en lille ø, der svæver rundt i det store univers. Noget mørkt med otte øjne nærmer sig – er det ven eller fjende? Kan jorden reddes og hvordan? 'Hermans have' illustrerer, hvordan vi primært har øje for, hvordan vi adskiller os fra hinanden, frem for hvad der forener os som mennesker. Billedbogen tematiserer angsten for det, vi ikke kender, og stiller spørgsmålet: Kan forskellighed være en resurse til gavn for alle? 'Hermans have' er med i Gyldendals undervisningsbog 'Grib litteraturen'. Omtale af 'Hermans have': “En klar anbefaling herfra. Bogen behandler et aktuelt emne og bør findes i de fleste billedbogskrybber” DBC, Dansk BiblioteksCenter materialevurdering★★★★★ Nordjyske Stiftstidende “Jeg vil anbefale Hermans Have til børn i indskolingsalderen. Den er finurligt illustreret af Zarah Juul, der med farverige og fantasifulde opslag gør det ganske umuligt ikke at blive lidt betaget af Herman og hans have.” Mit Bogskab “Ved første øjekast er Hermans have en sød børnebog med blomster og dyr i glade farver, men en nærmere læsning røber, at der står en del på spil … For det mindre barn er det en fortælling om, at samarbejde og venlighed er bedre end afvisning og ensomhed. I et større perspektiv kan man sagtens finde både flygtningekrise, klimavanskeligheder og deres løsning her.” Bogvægten.dk

  • af Jóanes Nielsen
    197,95 kr.

    Alderen har ikke mildnet den færøske digter Jóanes Nielsen, nærmest tværtimod. I Tapet mellem århundreder undersøger han “om der findes nye uniformer i mareridtets klædeskab”, men han skruer også “pærer i nye eventyr”. Jóanes Nielsen er igen stævnet ud på den færge, der udforsker alle sammenhænge i et storladent tapet mellem himmel og jord, mellem før og nu, væbnet med “et hjerte beklædt med fjer”. “Jóanes Nielsen er en af Nordens bedste lyrikere for tiden og til tiden. (…) Læs ham før din nabo. (…) [Han] skriver poesi. Eksistenspoesi fra helt derude, hvor vinden vender og blæser mågerne væk med drukne skrig. Men også helt derindefra, hvor tapet hvisker mellem århundreder om levet liv og en død inden for rækkevidde.” – Henrik Wivel i Kristeligt Dagblad “Jeg skraber indmaden ud af ordene, skriver Jóanes Nielsen et sted. Det er en fryd at følge, hvordan han udfører operationen. (…) Jóanes Nielsens sproglige fantasi er betydelig, både når han udforsker naturen og raser over kulturen. (…)” – Thomas Bredsdorff i Politiken “Jóanes Nielsens saftfyldte digte vader ind i læseren med gummistøvler på. (…) han [har] opfundet en roligt vejrtrækkende digtform med brug af parallelle sætningsoptakter og listeformede opremsninger af verber og substantiviske led (…) et udtalt episk, fortællende præg, men interessant nok kombineret med en original, tit næsten surrealistisk, billedbrug.” – Eriks Skyum-Nielsen i Information. “Jóanes Nielsens digtsamling Tapet mellem århundreder er det skønne og det ækle blandet sammen i en række vellykkede digte, der, når de er bedst tvinger en til at tænke hårdt og længe over tilværelsen og den retning vi bevæger os i.” – Daniel Boysen på Modspor.dk “Tapet mellem århundreder er en glimrende digtsamling, der er nem at gå til.” – Bogrummet.dk “Når det er bedst, lykkes Jóanes Nielsen med nogle usædvanligt hårde og smukke ordbilleder, der bygger bro mellem det adskilte og modsatrettede, håbet og døden.” – Dansk BiblioteksCenter

  • af Bárður Oskarsson
    212,95 kr.

    En hund og en rotte finder en flad kanin på vejen. De synes ikke, de bare kan lade kaninen ligge sådan dér, men hvad stiller man op med en flad kanin?5 STJERNER: “Bárður Oskarsson [er] en mester i lunt filosofiske historier. (…) Gennemført cool empati.”– Kari Sønsthagen i Berlingske6 STJERNER: “Bárður Oskarsson rammer en stil, der ikke er set, siden Werner Holzwarth lancerede fortællingen om Muldvarpen med lorten på hovedet.”– Hanne D. Frette i Fyens Stiftstidende“Kort sagt: der er meget at komme efter i denne enkle og dybe fortælling om undren, indbygget hjælpsomhed og flyvefornemmelser.”– Steffen Larsen i Politiken5 STJERNER: “… en virkelig fin historie om ikke bare at lade stå til. Fortalt med en tilbagelænet coolness og en helt egen underfundighed og varme.”– Karen Lise Søndergaard Brandt i Jyllandsposten“… selv om man måske ikke har børn, bør man unde sig selv at stifte bekendtskab med Bardur Oskarsson. “Den flade kanin” er (som forventet) en lille perle. ”– Janus Andersen på Den elektriske kanin“Underfundig og charmerende perle af en billedbog, for de 4-7-årige og ligeså meget for voksne fans af en god historie.”– Dansk BilioteksCenter“Quietly profound (…) a nicely unhurried book.”– New York Times

  • - en nordatlantisk krønike [#1]
    af Jóanes Nielsen
    292,95 kr.

    'Brahmadellerne' er første bind i Jóanes Nielsens nordatlantiske krønike om forfatteren og politikeren Eigil Tvibur og de to færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur, som han er rundet af. Begge slægter kendetegnes ved, at deres ståsted både er kristent og trækker tråde fra både hedenskab, overtro og andre verdensreligioner. Det sker ikke uden sværdslag. Med dette udgangspunkt følger vi deres indbyrdes konflikter og afhængighed i samspil med resten af de nordatlantiske lande. 'Brahmadellerne' er historien om arbejdere og arbejdsgivere, kristne og overtro, vold og kærlighed, mænd og kvinder, Danmark og Færøerne og ikke mindst længslen efter at gøre sig fri af fortid og slægtskab. 'Brahmadellerne' rejser spørgsmålet om det overhovedet er muligt. “I al sin umanerlighed er det en umådelig charmerende og i grunden uimodståelig bog, der uanstrengt formår at spænde fra Kingos »Far verden, far vel« til Dusty Springfield” – Erik Skyum-Nielsen i Information “… fængslende og vildtvoksende (…) Der er en vældig, oceanisk fortællekraft i Jóanes Nielsens færøske krønike ‘Brahmadellerne'” – Anders Juhl Rasmussen i Kristeligt Dagblad “Færøsk krønike med slagkraft.” – Anette Jensen i Flensborg Avis “Skrøner, historiske facts og ren fiktion er blandet godt og grundigt i den muntert skælmske roman ‘Brahmadellerne'” – Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten “Jóanes Nielsen er en kulturfæring, der ikke tror på nationens særlige mission, men kender den godt nok til at sætte sig ned, når de andre rejser sig, og vide, hvilke gravstene man skal lade sit vand på for at få de andres pis i kog.” – Thomas Bredsdorff i Politiken “Et brag af en roman. (…) Man bliver prisværdigt klogere på livet i et lille samfund og det evigt kringlede menneskesind. Læs, læs, læs.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.