Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
bind 4 i Fortabt i Aarhus serien
Jeg kan ikke sige mig fri af, at have set frem til at læse "Fortabt uden Ham", siden jeg blev færdig med forgængeren. Jeg blev helt forelsket i Mikkel og den lækre Fitness-instruktør, så jeg var ikke klar til at give slip på dem - særlig ikke efter slutningen på "Fortabt i Ham".
Det har på ingen måde været en skuffelse at vende tilbage til Aarhus og Mikkel. For den gnist jeg faldt for i "Fortabt i Ham" dukker op allerede på side 9, og forbliver i resten af bogen. Så derfor tog det heller ikke mere end nogle timer, at få læst bogen. Jeg har været så investeret i historien, at jeg ikke kunne lægge den fra mig. Jeg var nødt til at have mere.
"Fortabt uden Ham" har helt samme tone og sprog som "Fortabt i Ham", så mine allerførste udfordringer med bandeord, har heller ikke været eksisterende i denne bog.
Der er gået 10 år mellem de to bøger om Mikkel, og jeg er imponeret over L. Shermans evne til at springe så langt i tiden, men samtidig skabe en historie der giver mening. Hun bruger ind i mellem flashbacks, som giver de nødvendige facts, for at det hele hænger sammen. Efter min smag er brugen af flashback velplaceret uden at være overdreven.
Jeg havde ikke forudset slutningen på "Fortabt i Ham", og den kom derfor som en mavepuster. Men efter at have læst "Fortabt uden Ham" giver den pludselig mere mening. Den måde Mikkel er vokset op spiller en stor rolle, og jeg synes virkelig L. Sherman formår at bruge det fint i bogen, ved at synliggøre Mikkels indre 'dæmoner'.
Et stort tema for Mikkel er ikke at kunne være den han er. Det er der rigtig mange der kender til, så jeg er glad for at L. Sherman tager det op. At hun så oven i købet bruger tiden, som en faktor for at Mikkel finder frem til hans måde, at blive den han er og hvile i det, er virkelig skøn. Det betyder i hvert fald, at jeg synes bogen er mere realistisk. For nogle ting tager lang tid at arbejde med.
Derudover vinder L. Sherman en del point hos mig, ved at skrive en kærlighedsbog hvor kærlighed bare er kærlighed og ikke begrænset af køn. Det er rart at læse om kærlig mellem personer af samme køn, uden at der skal gøres et stort nummer ud af at "uuuh, det er to af samme køn". For LOVE IS LOVE!
Tip: Da jeg læste "Fortabt uden Ham" valgte jeg at have bogens spotify-spilleliste kørende i baggrunden. Det gjorde kun bogen mere levende - særligt når der var sammenfald mellem en af de sange der nævnes i bogen og den jeg hørte.
Med spillelisterne til sine bøger formår L. Sherman at skabe et fuldendt univers, det er nemt at glide ind i og blive opslugt af.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.© 2024 Bogreolen.dk Esromgade 15, 3. | 2200 København N | Danmark | CVR: DK43351621