Fortællinger fra Eden

I Edens forunderlige affaldsverden bor den geniale rotteunge Max sammen med sin stedfar, Doktor Skrald. Mens Max er i skole, graver Doktor Skrald i sine underjordiske huler efter spor, der kan løse mysteriet om de tobenede guder, der engang levede i verden. Hvad er for eksempel historien bag det blå træ og æblemosten, der forvandler dyrene fra umælende vilde til tænkende væsner? En dag ændres alt af en hvislende pil, og pludselig har dyrene ikke længere fri adgang til den livsvigtige most. Max og hans venner tvinges ud på en rejse for at finde ud af, hvem der står bag. Det bliver et eventyr med underjordiske togbaner, søuhyrer, magtsyge flagermus, en gigantisk bogorm og masser af blå æblemost ...

EDEN - Kampen om mosten er et ægte drengeeventyr. Det er inspireret af britiske kultforfattere som Neil Gaiman og Terry Pratchett, men også af de store eventyruniverser som Starwars og Ringenes Herre. EDEN er dog er for børn helt ned til seks eller syv år. Det er en action-komedie, hvor f.eks. pindsvinet Sven Snigskytte spiller sin Bruce Willis ´Die Hard-rolle´ til perfektion og hovedpersonen, Max, minder om Indiana Jones som dreng. Men temaer om demokrati, diktatur og religion væver sig humoristisk ind i historiens lag. I en verden med muterede dyr, der lever på en lukket losseplads fyldt med menneskenes affald, dukker pludselig ting op som vi voksne genkender i en anden form fra TV-avisen og nyhederne. Vi er hverken i Washington, Baghdad eller på Tahir pladsen i Kairo. Vi er på Evi Pres Torvet under en stor forrevet plakat af Elvis Presley. Her danses der til religiøse undertoner i kraft af den optrukne pladespiller, der er kørt fast i sin rille og nu kun afspiller: ´You aint nothing but a hound dog´, mens dyrene danser stift og robotagtigt. Flagermusene, der magtsygt drømmer om at flyve om dagen og tage magten i hele EDEN, kunne minde om nazisterne med deres drømme om verdensherredømme i Anden Verdenskrig. Men selv om bogen har filosofiske og politiske undertoner, så er det underholdningen, der ligger i forgrunden. Alle elementer i historien kommer af ren og skør fortælleglæde: Vi har f.eks. en underjordisk by, Toyota, der kunne minde om Tokyo, og vi har et søuhyre, der refererer til den grimme ælling, som Doktor Skrald har læst om i en børnebog, han har fundet i affaldet.
Det er en bog med ramasjang, humor og action-modige mutanter og drabelige kampe i arenaer mod gigantiske ørentvister. Men hvis man er barnlig nok, kan man, selv som voksen, finde glæde på den lukkede losseplads. Vi har mere tilfælles med tilfældige dyr udsat for kemisk affald, end man kunne tro.

Gooogel - verdens største bogorm:
Fortælleren er et underjordisk væsen, der kalder sig selv for Gooogel. Måske har han engang været en sommerfuglelarve, der er faldet ned fra det enorme æbletræ med de blå æbler, der giver bevidsthed. Gooogel er som en slags ´NSA-fortæller´, der i årtier har spist af bøgerne og ugebladene i bunkerne og lyttet til verden ovenover sig. Som han er vokset, har han gravet gange under hele pladsen - ja, endog længere ud i verden. Gooogel ved nu stort set alt, altså bortset fra hvem han selv er, og hvad hans rolle i verden er. Som han siger, så bliver man det, man spiser. Da han har spist masser af historier, er han nu selv blevet til en historie. Det er da en slags sommerfugle-effekt.

Lossepladsen:
Skulle et menneske finde den hemmelige losseplads, ville den udgøre et mindre område, han eller hun kunne vandre igennem på en dags tid. Men for dyrene er dette en hel verden med mange forskellige lande, styreformer og religioner. Dyrene her har levet i flere generationer i affald og ulovlige kemikalier. Efter intelligensen satte ind, har de været gennem blodige krige. Hvert land har efterhånden fundet en balance i forhold til de dyrearter og blandinger af dyr, der lever de forskellige steder. Krig er stadig en mulighed, om end i et 'dyrekrati' er man nødt til at kunne argumentere for den.