Frygt og bæven

Den 'frygt og bæven', Kierkegaard her analyserer, relaterer sig til hhv. kong Agamemnon og GTs Abraham, der hver blev sat i den klemme at skulle ofre sit eget barn. For at gøre konflikten almen spørger Kierkegaard: 'Gives der en teleologisk suspension af det etiske?', dvs. kan man henholde sig til et højere formål - krigslykke eller tro - for at undskylde brud på omsorgen for og respekten for andre? Gives der en 'undtagelse' fra den almindelige, medmenneskelige pligt?