Kierkegaards hovedemne i "Frygt og bæven" er det bibelske øjeblik, hvor Abraham er villig til at ofre sin søn, Isak, efter Guds ordre.
For at gøre konflikten almen spørger Kierkegaard: "Gives der en teleologisk suspension af det etiske?", dvs. kan man henholde sig til et højere formål – krigslykke eller tro – for at undskylde brud på omsorgen for og respekten for andre? Gives der en 'undtagelse' fra den almindelige, medmenneskelige pligt?
Oversat af Peter Thielst.
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.