Bag om Gåsehud - Dukkernes nat 2
En af bøgerne bag gyserkomedien GÅSEHUD med komikeren Jack Black i hovedrollen som forfatteren R. L. Stine.
Den taler igen, den griner igen – den går igen!
En dag har Amys far en overraskelse med hjem. Det er en ny bugtalerdukke i stedet for den gamle, der hele tiden taber hovedet. Amy øver sig, så hun kan optræde med den nye dukke, Slappy. Men Slappy er ikke helt som andre dukker. Og derhjemme sker der pludselig uforklarlige og skræmmende ting. Ubehagelige ting, som Amy får skylden for.
Men hvordan overbeviser man nogen om, at ens trædukke er ond? Og hvordan stopper man en bugtalerdukke, der lister sig ud af skabet hver nat for at gå sine egne veje?
R.L. Stines populære gyserserie for børn, Gåsehud, vækkes til live i anledning af den storslåede filmatisering, der har premiere i oktober 2015.
En af bøgerne bag gyserkomedien GÅSEHUD med komikeren Jack Black i hovedrollen.
Gåsehud holdt sit indtog på de danske børneværelser og biblioteker i 1999, og over de næste tre år blev der udgivet i alt 44 titler i serien, der tilsammen solgte 350.000 bind. Der udkom en ny bog hver den 13. i måneden, og med titler som Monsterblod og Døden i dybet fik varemærket R.L. Stine hurtigt et solidt tag i de yngre læsere.
Opskriften er for så vidt enkel nok. R.L. Stine selv har fortalt, at han altid begynder med titlen – hvis den er god nok, kommer resten af sig selv. Det hører selvfølgelig med, at han underspiller sin egen kreativitet, for det er hans evne til at variere skabelonen, der holder serien kørende og spændingen intakt. De korte kapitler svinger sig fra cliffhanger til cliffhanger, så læseren holdes fast, for Gåsehud er bestemt genrelitteratur, men det er også fremragende håndværk.
R.L. Stines univers vrimler med alskens monstre og fantasifulde uhyrer. Her er talende bugtalerdukker og omvandrende fugleskræmsler, spøgelser og onde ånder og alverdens andre påfund. Vores hovedperson er altid 12 år, og de voksne, der optræder i historierne, er sjældent meget bevendt. Vores unge helt eller heltinde er lejlighedsvis assisteret af en søskende eller en ven, men er ellers overladt til selv at finde ud af, om den fare, der truer, er virkelig eller indbildt. Og hvis der en morale at udvinde, er det den gode gamle opbyggelige om, at man skal stole på sin egen dømmekraft, for truslen viser sig altid til allersidst at være særdeles virkelig! Det er jo gys, vi snakker om, så det skal jo give ... Gåsehud.
Vis mere