Golem

En historie fra Prag fortæller, at Golem blev skabt af rabbi Löw som beskyttelse mod kristne forbrydere, der ville hænge jøderne i ghettoen op på et mord på et kristent barn. Figuren blev formet af ler, fik en seddel med en besværgelse anbragt under tungen, og blev manet til live af Löw og andre rabbinere. En Golem ses oftest som en menneskelignende statue, der er givet liv og bevægelighed. Den menes at få sin livskraft fra de hellige ord, der ridses i dens pande eller placeres på pergament i dens mund. Golem er altid stum.
Myten om Golem danner baggrundstema for Gustav Meyrinks fantastisk-mystiske roman.