HANS TAUSEN OG REFORMATIONEN

Manden bag en af de største omvæltninger i Danmarkshistorien, nemlig reformationen, hed Hans Tausen og er med sikkerhed født i Birkende på Fyn. Det står nemlig på hans gravsten i Ribe. Imidlertid var hans far ikke almindelig bondemand, som Ingemann skriver i sit digt. Hans far, som altså hed Tave, Tauge eller Tage, var lavadelig, men var ruineret af den katolske biskop Jens Andersen Beldenak, som inddrog lavadelens godser rundt om på Fyn (bl.a. ejede han hele Tåsinge). Imidlertid lod denne lavadelsmand sin søn Hans blive tilbage på Fyn. I dronning Christines regnskabsbog fremgår det imidlertid, at hun tog sig af ham, hjalp ham som latinskoledreng og senere ind på Antvorskov Kloster. Det var der god grund til, at hun gjorde, for dronning Christine var biskoppens erklærede fjende, fordi Jens Andersen Beldenak havde ladet hendes nære ven og lensmand på Næsbyhoved slå ihjel.
Det handler den lille roman Hans Tausen og dronning Christine om, og den skildrer hans opfattelse af, at alle mennesker er lige meget værd. Bogen efterfølges at et lille kirkespil eller skuespil, der fortæller om tre vigtige episoder i Hans Tausens liv nu 500 år efter reformationen. Bogen henvender sig til de 9 til 13-årige.
Uddrag af bogen
Om aftenen, da Hans lå ved siden af Anders i det lille kammer, spurgte Anders, hvad han havde ment med, at stærke mennesker godt kunne være onde.
– Smeden er stærk, og jeg kan godt være gal på ham, men han er ikke ond! sagde Anders.
– Det var slet ikke ham, jeg tænkte på, men biskoppen og præsterne, svarede Hans. – Biskoppens mænd og nogle præster kom en dag ridende til Birkegården for at tage gården fra os. Stjæle den, det var, hvad de gjorde. Det kunne de kun, fordi biskoppen inde i Odense og paven nede i Rom har så mange mænd, at de er stærkere end alle andre. Men de er onde, meget onde. Det var dem, jeg tænkte på.
Om forfatteren
Svend Erik Sørensen er født 1942 i Karise, Østsjælland. Som ung stak han til søs, men senere fik han en uddannelse som journalist på Næstved Tidende. I 1968 blev han ansat på Fyens Stiftstidende, hvor han arbejdede i 34 år og blev kendt for sin ugentlige klumme ’Søndag med Sørensen’. Han har et stort forfatterskab bag sig og har senest udgivet romanen Kære Jonas og børnebogen Den lille kriger og den store krig.