Hvis det hjalp at råbe

hvis det hjalp at råbe
eller jeg kunne suge hindublodet
frem af din pande
hvis silkeormene
spandt et flyvende tæppe
og vi opfandt hinanden
hvis dit blod frøs og smeltede og frøs
og smeltede og tog mig med
i faldet
hvis dine øjne kunne se, hvis blot
min hånd kunne kærtegne
din første erindring
Uddrag af bogen
du som holder ud
nøgen
i løgnenes skov
som under kundskabens træ
blandt rådne æbler
græder dine spørgsmål
i søvn
du som søger
ødemarkens længsler
og drømmer drømme
fra havets bund
du der kender en nærhed
der ikke tager afstand
og flager den virkelighed
der overgår sig selv
du som taler
vindenes sprog
men intet har at sige
og som holder dit fødselsskrig tilbage
på hvileløshedens vej
søgende
det snorlige perspektiv
over horisontens
krumning
du
jeg tillader mig
at kysse din sjæl
Om forfatteren
“Digte hænger på træerne,” siger Benny Frits Andersen på vej ud i skoven. “Intet står her så tydeligt tegnet som det guddommeliges usynlighed.” Skridt for skridt med hænderne i lommen, vinden kalder, og dér danser digtene bevidsthedens elegance.