Bag om Jorden Rundt på Otte Timer
Alle verdens regeringer har i FN vedtaget 17 mål, der frem mod 2030 skal gøre Jorden til at blive et bedre sted at være for os alle. ’Victoria & Verdensmålene’ er en serie om de 17 mål.
I ’Jorden Rundt på Otte Timer’ møder 12-årige Victoria rengøringsfolk, syersker, fiskere, svampedyrkere og mange andre gode mennesker, der arbejder i anstændige jobs for grøn vækst (mål nr. 8). Ved hjælp af ny teknologi og magi suser Victoria kloden rundt – inspireret af virkelige hændelser. Andet oplag er udvidet med et ekstra kapitel med en diskussion over aftensmaden om 'det gode liv'.
På www.victoriaogverdensmaalene.dk ligger der stadig flere undervisningsmaterialer, spil mm.
Lektørudtalelse fra DBC: 'Bøgerne er lette at læse. De er skrevet i et levende sprog, og de tegneserieagtige illustrationer understøtter teksten. Victorias oplevelser giver noget at snakke om, både hjemme i familien og i skolen'.
Victoria & Verdensmålenes forfatter, Jesper Tornbjerg, modtog Jytte-Prisen 2019. Den ærefulde pris uddeles af HK Kommunal.
Vis mere