KØREPLAN FOR SELVMORDERE

Klaus Hestehauge er politimand og københavner.
Hans arbejde på på Politigården føles som én lang gentagelse af menneskehedens dårskab, og ægteskabet med Thea føles fastlåst.
Klaus og Theas eneste søn er død. Sønnen tog måske - måske ikke - sit eget liv. De får det aldrig at vide, med sikkerhed.
Den eneste, der for alvor engagerer Klaus i dagligdagen, er hans bedste og tætteste ven i livet, den unge kollega, Roland Holm. Roland, der har overtaget tomrummet efter den døde søn.
Ved et tilfælde bliver Klaus opmærksom på den stribe af selvmordere, der i løbet af de seneste par måneder har kastet sig ud under byens S-toge. Der er tilsyneladende intet kriminelt foregået, men alligevel kan Klaus ikke slippe fornemmelsen af, at der eksisterer en mørk og skjult sammenhæng. Men hvilken?
Han går i gang med sin egen, private efterforskning og opdager, at selvmorderne alle som én har haft kontakt med den psykiatriske akutmodtagelse på Tuborgvej.
En ung gymnasiepige forsvinder. Klaus og Roland sættes på opgaven og opdager, at hun, på tidspunktet for sin forsvinden, var indlagt på akutmodtagelsen.

Klaus sender Roland afsted til Tuborgvej, hvorefter Roland forsvinder sporløst.