Bag om Kræftsygepleje
Bogen beskriver de vigtigste sygeplejefaglige udfordringer, der kan være forbundet med, at et menneske får stillet en kræftdiagnose. Dette er 2. udgave af Kræftsygepleje – i et forløbsperspektiv, som udkom første gang i 2014.
De seneste årtier har sundhedsvæsenet ændret sig markant. Det har også fået stor betydning for kræftforløbene, og det giver nogle særlige udfordringer, som bogen analyserer og diskuterer. Indledningsvist beskrives de organisatoriske og begrebslige rammer, hvorefter alle faser i et typisk kræftforløb udfoldes – fra forebyggelse over selve behandlingsforløbet til livet efter kræft.
I 2. udgave er alle kapitler blevet revideret og opdateret i forhold til nyeste evidens og nye politiske tiltag inden for kræftbehandlingen. Bogen er også blevet udvidet med flere nye kapitler, bl.a. to kapitler om børn som patienter og den ældre patient. Andre nye kapitler handler om de sygeplejefaglige udfordringer i forbindelse med ernærings- og udskillelsesproblemer, ligesom der er et nyt kapitel om mødet med den velinformerede patient, som indtager rollen som ekspert i egen sygdom. Bogen er også udvidet med et kapitel om de efterladte pårørende og den rolle, sygeplejersker har over for de pårørende.
Kræftsygepleje – i et forløbsperspektiv er en central grundbog til specialuddannelsen i kræftsygepleje, og den henvender sig også til alle sygeplejestuderende i grunduddannelsen. Bogen er også en meget relevant reference for alle sygeplejersker, der i klinisk praksis varetager plejen af mennesker med kræft – både på hospitaler og i kommunalt regi.
Vis mere