Krigskunsten

Krigskunsten (L’arte della guerra, 1521) er det eneste af Machiavellis store politisk-militære værker, der udkom, mens han endnu levede. I Fyrsten og Drøftelserne beskæftiger han sig indgående med militære anliggender, men overvejende negativt som en kritik af de italienske staters måde at føre krig på.

I Krigskunsten derimod fremlægger han en række positive forslag til reformer, der skal sætte disse stater i stand til at genvinde noget af den ”virtù” og militære kunnen, der havde givet det gamle Rom verdensherredømmet.

Machiavelli er den første, som betragter statskunst og krigskunst som to sider af samme sag og drager konsekvenserne heraf. Han er også den første, der viser, at krigen kan gøres til genstand for teoretiske overvejelser og systematiske studier.

Krigskunsten blev 1500-tallets autoritative militære grundtraktat og er blevet gransket af nogle af eftertidens største feltherrer og militære tænkere som Frederik den Store, Napoleon og Karl von Clausewitz. Den anerkendte britiske militærhistoriker John Keegan kalder bogen ”et revolutionerende skrift”, og den er endnu i dag en væsentlig tekst for enhver, som forsker i militær historie og teori.

Alle Machiavelli-oversættelser udgivet af Forlaget HELIKON:
Fyrsten (1998/2020)
Drøftelser af Livius (Discorsi) (2004)
Krigskunsten (2012/2020)
Krig og diplomati. De mindre skrifter (2020)
Private breve (2023)

Om Machiavelli:
C. Paludan-Müller: Undersøgelse af Machiavelli som skribent (2021)
Frederik den Store: Anti-Machiavel (2022)

Købes ofte sammen med:
Francesco Guicciardini: Råd og refleksioner (Ricordi) (2018)
Fritz Wolder: Magtens manual (2001/2018)