Bag om Ladt Alene
En nat på vej hjem fra et karneval bliver Hanna brutalt overfaldet. Længe efter er hun i chok, mærker kun angst og kvalme og kan intet huske fra overfaldet.
Forvirret, afmægtig og fuld af smerte kan Hanna kun se på, at hendes tætte relationer forandrer sig. De mennesker, hun holder allermest af, lægger afstand til hendes humørsvingende og uforudsigelige opførsel. Især bliver det tætte forhold til barndomsvennen Stig sat under pres. Selv en livsbekræftende forelskelse bliver en hård prøve for både Hanna og kæresten.
Da hukommelsen endelig langsomt og i glimt vender tilbage, bliver virkeligheden et endnu større mareridt, end Hanna nogensinde havde forestillet sig. Og sandheden om overfaldet fører Hanna ud i et dramatisk og endegyldigt opgør.
LADT ALENE er en bog om afstumpet vold og de umenneskelige konsekvenser, der følger i kølvandet.
Vis mere