Bag om Lufthavet
Lufthavet er en roman om livet efter sammenbruddet. Hvad er der tilbage? Sansernes rigdom, naturens farverige mangfoldighed og menneskers hjælpsomhed. Når Petra Jakobsen står op om morgenen, går hun ud for at drikke en kop fra regnvandstønden. Der er ikke længere vand i hanen, ingen strøm i huset. Alt det, der holder et samfund sammen, er brudt ned. Mobiltelefoner ligger ubrugelige i store bunker, og i det dunkle, ubemandede supermarked henter Petra mad til sig selv og sine venner. Hvad der er sket, nævnes ikke. Men døde svaner er drevet i land ved kysten som et dystert symbol på et ubeskrevet sammenbrud. Vibeke Grønfeldt er en af dansk litteraturs mest anerkendte og prisbelønnede forfattere. I Lufthavet vender hun vender tilbage til et omdrejningspunkt i sit forfatterskab: Menneskers enkle livsvilkår, følelser og refleksioner i en fremmed og gådefuld verden.
Vis mere