Bag om Malene
MALENE er den personlige historie om skuespilleren, direktøren, hustruen, moren og mennesket Malene Schwartz – fortalt af hende selv og af en række af de mennesker, som er og har været tæt på hende privat, professionelt eller begge dele.
I bogen fortæller Malene Schwartz åbenhjertigt om sit livs triumfer og tragedier. Om den kunstneriske åre, der løber i familien, om hendes vej til scenen, om en stor skuespillerkarriere og om at blive verdensberømt i Danmark som Maude i ‘Matador’. Om sin familie og sine to meget forskellige ægteskaber, om at befinde sig på øretævernes holdeplads som teaterdirektør og om at få comeback i en moden alder og nægte at lade sig pensionere.
MALENE er et portræt af et paradoksalt menneske – sky, usikker og reserveret, men også modig, viljestærk og bramfri.
Indlæst af Maria Stokholm 2014.
Vis mere