Bag om ManiFest
ManiFest er et opgør med meningsforskrækkelse og alt-er-lige-godt-hed, med de søde, sarte piger og mænd der løber ironman. Kort sagt: bogen til dig der også er blevet voksen.
Den er et forsvar for karriere, børn, kærlighed og liv – på én gang, og så er den muligvis også en debatbog. Det ville den i hvert fald have været, hvis der havde været en mand på forsiden. Med ManiFest forsøger Julia Lahme at finde ud af, hvad man skal have med sig ud af 30'erne for, at livet efter 40 kan blive et, vi glæder os til og ved, vi selv har valgt.
ManiFest er en stærk personlig fortælling om at være del af den generation af kvinder, der vil det hele, uden at det rigtigt må koste noget, om at kaste glimmer over hverdagen og ikke mindst: Om at være lige her, lige nu, uden at gå på kompromis med den slags kvinde, hun allerhelst vil være.
Vis mere