Marmorhud og bronzehoveder

Hvis en statue var bevidst, hvad ville den så tænke? I Marmorhud og bronzehoveder – fortællinger om statuer bringes skulpturer af sten og metal til live og agerer i verden. Den Lille Havfrue slår med halen, en ung bokser drages af David, en ensom dreng får nogen at tale med. Stivnede scener udspiller sig, og i nattens ly rører de tilsyneladende livløse på sig. Går du ene forbi en statue i mørket, er du så sikker på, at du er alene? Bag de ellers så ubevægelige ansigtstræk og fastlåste bevægelser gemmer der sig noget. Noget, der sætter sig i bevægelse. Marmorhud og bronzehoveder er en novellesamling, der giver liv til en række statuer. Med hvert sit perspektiv og hver sin logik udforsker hver novelle et fragment af en statues eksistens. Uhyggelige skæbner, myter og menneskelige interaktioner mødes i en stribe sælsomme fortællinger, hvor statuernes og menneskernes verden kolliderer.

Uddrag af bogen
”Når natteravnene er der, rører drengen sig ikke, og selv hvis han kunne, ville han ikke turde. De er højtråbende, larmende, hensynsløse og nogle gange aggressive. Drengen bliver bange, selvom han ved, at de ikke kan gøre ham andet end netop bange. Når de hælder deres væsker ud over ham, bliver de skyllet af igen. Når de sætter deres aflagte dåser foran ham, bliver de fjernet igen. Når de klapper ham på skulderne, så hans krop klinger, gør det ondt i deres hænder og ikke på ham. De kan ikke tage hans kranium fra ham.”

Om forfatteren
Marie Louise Pedersen er uddannet på Aarhus Universitet. Hun startede sidenhen ud som forfatter under et sygdomsforløb – at skrive blev et fast holdepunkt, en livline, der endte med udgivelse i en novelleantologi. Herefter har hun ikke sluppet tasterne og debuterede i eget navn med novellesamlingen Gopler og andre fortællinger.