Medicin til gavn eller skade?

Hver anden dansker er kronisk syg, og lige så mange får løbende medicin i form af kemiske lægemidler af deres læge. Den samlede skadevirkning hvert år i Danmark af den kemiske medicin svarer til en stor atomkraftulykke, med flere tusinde dødsfald og hundredtusinde hospitalsindlæggelser pga. forgiftning. Det anslås normalt at 8% af alle hospitalsindlæggelser er direkte relateret til medicinbivirkninger1. Ny forskning i form af metaanalyser af høj kvalitet har afsløret, at den kemiske medicin er langt mindre effektiv end hidtil antaget, og at en stor del af medicinen er uden væsentlig gavnlig effekt eller reelt kun skadelig. Dette gælder fx for den antidepressive og den antipsykotiske medicin, og for den cellegift, der anvendes som cancer kemoterapi. Årsagen til at det står så galt til er, at de gavnlige virkninger, som lægemiddelindustrien påstår deres lægemidler har, er fundet ved en metode, som er alvorligt fejlbehæftet. Den kliniske placebokontrollerede undersøgelse (RCT) har nemlig en systematisk tendens til at få giftstoffer til at se ud som virksom og uskadelig medicin. Problemerne med testmetoden har været kendt af metodeforskere i mange år, men et nært forhold mellem lægemiddelindustrien, lægerne, universiteterne og resten af det offentlige sundhedsvæsen har forhindret kritikken i at komme frem og blive taget alvorligt. I bogen ”Medicin til gavn eller skade? En kritik af medicinalindustriens testmetoder” lægger vi disse problemer frem for offentligheden. Vi dokumenterer også at Lægemiddelstyrelens/Sundhedsstyrelsens rolle som overvåger af medicinen slet ikke fungerer, idet den uvirksomme og skadelige medicin ikke trækkes tilbage fra markedet trods myndighedernes årelange kendskab til problemerne! Konklusionen er, at det offentlige sundhedsvæsen i Danmark er en fiasko: Sundhedsvæsenet er i sig selv blevet en gigantisk trussel mod folkesundheden, og situationen er helt uholdbar. For at forstå hvorfor tingene er som de er, og hvorfor de er så svære at ændre, må man se på pengestrømmene. Lægemiddelindustrien dræner statskassen for ca. 20 milliarder kroner om året; et beløb der støt stiger 15% hvert år. Omkring halvdelen af disse enorme summer gives tilbage til lægerne, bl.a. i form af karrierevenlig støtte til forskning – naturligvis inden for det biomedicinske paradigme. De medicinske lærerbøger på lægeskolerne i fag som farmakologi og psykiatri er skrevet af folk, der ukritisk støtter den kemiske medicin. De nye læger forlader derfor lægeskolerne med en blank og naiv tiltro til de farmakologiske stoffers gavnlige virkninger, og helt uden kendskab til de alvorlige metodeproblemer, som den kemiske medicin slås med. De mennesker, der kommer til tops i det akademiske system og som får de magtfulde stillinger i Sundhedsvæsenet, er næsten altid blevet direkte eller indirekte støttet af medicinalindustrien, og er derfor loyale over for denne. Forudsætning for forandring er at befolkningen bliver gjort bekendte med de faktiske forhold, så de kan støtte politiske initiativer til forandring. Det kræver politisk mod og vilje at gå op mod verdens mest magtfulde industri – og dens allestedsnærværende repræsentanter - og stille de nødvendige krav til testning af de stoffer, der markedsføres, således at godkendte lægemidler fremover kan være til gavn for patienterne. Vi foreslår at godkendte lægemidler fremover: 1) skal være testet med en videnskabeligt gyldig testmetode 2) ikke må være sundhedsskadelige, især må de ikke medføre kroniske skader og overdødelighed 3) skal forbedre livskvaliteten og/eller forlænge levetiden

Referencer 1 Medicin.dk