Bag om Mellemøstkonflikter. Historie og samfund
Mellemøstkonflikter - Historie og samfund handler om Mellemøstens placering i international politik, især i forhold til "vores" vestlige verden. Bogen går tematisk til værks. Den beskæftiger sig med de mellemøstlige staters hyppigt voldsomme tilblivelse og ser på de befolkningsgrupper eller "nationer" i området, som ikke til dato har fået deres egen stat, f.eks. palæstinenserne og kurderne.
"Mellemøsten" er en omstridt betegnelsen. Den har historiske, geografiske og kulturelle definitioner, der kan adskille sig indbyrdes – alt efter, hvem der definerer ordet. Det optræder i medierne oftest i forbindelse med konflikter - nogle gange som synonym for én specifik konflikt, skønt området rummer adskillige. Det ser denne bog på i 15 kapitler alle med illustrative kort og flot billedside.
Vis mere