Bag om Missionen midt iblandt os
Missionen til, i og fra Danmark analyseres i syv perioder:
Danernes første møder med kristendommen fandt allerede sted i de første
århundreder e.Kr. gennem krig, handel og migration. I perioden 500-1000 blev
Danmark kristnet, bl.a. som følge af udsendelse af missionærer som fx Ansgar. I
de følgende århundreder blev Danmark som kristenhedssamfund en del af det
kristne Europa, hvorfra der bl.a. blev sendt munke og nonner til Danmark.
Reformatorerne opfattede reformationen som en genkristning af
samfundet, men dette syn førte ikke til nogen mission uden for landets grænser.
Da pietismen omkring år 1700 slog igennem, førte vækkelsen i Danmark også en
mission med sig i de kolonier, som Danmark havde etableret.
Perioden 1800-1960 var præget af vækkelsesbevægelser som
grundtvigianismen og Indre Mission og en omfattende dansk deltagelse i den
moderne missionsbevægelse, der gjorde kristendommen til en global religion.
I tiden efter 1960 satte afkolonialiseringen sig igennem, og de
kirker, som danske missionsselskaber havde været med til at grundlægge, blev
selvstændige. Samtidig blev det danske samfund mere og mere sekulariseret og
efterhånden også mere multireligiøst som følge af indvandringen, og mission i
Danmark fik dermed en ny betydning.
I bogen reflekteres der over, hvordan mission er blevet forstået
og praktiseret i en dansk sammenhæng i disse forskellige perioder ud fra nogle
grundspørgsmål. Hvem tog initiativ til missionen? Hvor og hvordan blev
missionen organiseret? Hvilke praksis- og kommunikationsformer blev anvendt i
missionen? Hvilket missionssyn lå bag missionsarbejdet? Hvilke
missionsmodeller kan der identificeres på tværs af de historiske perioder?
Vis mere