Bag om Mod
"Nej, her sker aldrig noget, der er værd at snakke om: ingen tør noget, ingen gør noget, ingen gør noget vildt... anderledes. Mod og fantasi er ikke opfundet på denne side af storebælt."
Janus og Janne fortæller deres nye klassekammerater, at hele klassen er en samling grødhoveder.
"Når vi kommer tilbage fra ferien, er der ikke nogen, der har lavet noget virkelig spændende, modigt eller sjovt."
Vi følger 5 klassekammerater hen over sommerferien. Deres tanker og oplevelser vist, at der er nogen, der tør noget, nogen der gør noget vildt, og at mod og fantasi absolut er opfundet. Men mod har også sin pris.
Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk", men specialiserede sig derefter inden for børne- og ungdomslitteraturen, hvilket blandt andet kom til udtryk i bøgerne "Louise" (2001), "Aftalt spil" (2008) og "I vægtens tegn" (2003).
Vis mere