Bag om Mødregruppen
I Mødregruppen mødes fire kvinder, der alle skal være mor for første gang. Iben, Elisabeth, Camilla og Susi har vidt forskellige baggrunde og livssyn, der bliver afgørende for deres og gruppens udvikling.
Mødregruppen er en fortælling om at blive mor, om parforhold og venskab, om arbejdsliv og familieliv og om de fire kvinders forsøg på at få det hele til at gå op i en højere enhed.
Det er en fortælling om kærligheden, der både kan mistes, være svær eller vokse helt af sig selv og om moderskabets forvandlende kraft.
Romanen er skrevet i et medrivende sprog, hvor læseren føres ind i hovedpersonernes frustrationer, stress, angst og glæde over alle deres forskelligheder og uperfekte liv.
Om forfatteren
Lise Hartfelt (f. 1956) er opvokset i jyske skolemiljøer. Hun er uddannet cand.mag. og var lektor i dansk og idræt i perioden 1983-2001. Lise bor i Kgs. Lyngby, er gift og mor til fem voksne børn. Hun har skrevet flere romaner.
Vis mere