Mor og Busser skal skilles

MOR OG BUSSER SKAL SKILLES handler om en lesbisk kernefamilie i den kreative klasse, som går i opløsning og bliver til noget andet – et kludetæppe af lesbiske mødre og kærester og nye bofæller.
Kristina Nya Glaffeys Mor og Busser fra 2014 ender med den store forsoning, sådan som forsoningen nu engang ser ud i disse post-post-tider: familien tager på charterrejse, ned til varmen, til soppebassinet og hyggen. Mor og Busser skal skilles tager over lige der, hvor det gjorde allermest ondt, da den småborgerlige familie viser sit sande ansigt. Trods den ikke helt sædvanlige familie – mor og busser lever ægteskabligt, men er lesbiske, børnene indgivet pr. sæddonor – lever den fuldt op til vanlige mål for dansk standard (DS).
Men nu har Busser fået en ny kæreste, som også engang har været mors kæreste, og mor får en ny kæreste, som engang har været kæreste med alle mors og Bussers venner. Busser er flyttet ind i et kollektiv med sin barndomsven Peter, og da mor og Bussers tvillingedøtre får til opgave at tegne deres familie på et stykke A3-papir, som skal hænge over tavlen forenden af klasselokalet, er spørgsmålet om Emma og hendes søster så skal tegnes to gange eller skal de stå sammen i et af vinduerne og vinke over til mor eller Busser i huset ved siden af etc.
Vi kender historien, den er åh så triviel, så pinligt triviel. Og i Kristina Nya Glaffeys bøger bliver det ikke mindre pinligt, det er aldeles tåkrummende, men det er samtidig ustyrlig morsomt. Det er satire på højeste niveau: Intelligent og vedkommende.
Billedkunstneren Pernille Kløvedal Helweg har illustreret bogen med 21 grafiske blade.
Citat fra bogen “Busser siger, at Emma og mig lige så godt kan få hele historien, og faktisk har vi allerede mødt hende, der samler Bussers IKEA-møbler, for det er nemlig Carl og Gustavs mor, som er en af mor og Bussers venner, som mor kendte, fordi hun også engang samlede hendes IKEA-møbler, og på den måde, siger Busser, er det hele noget, der hedder én stor pærevælling, som var en ret, man spiste rigtig meget i gamle dage, dengang man også godt kunne lide at gifte sig med sine fætre og kusiner, og få en masse børn med lave pander og meget store, strittende fortænder.”