Udvidet returret til d. 31. januar 2024
Bag om Ondskabens hotel

Jack Torrance bliver fyret fra sit job på Stovington Highschool pga. en uheldig episode med en elev. Han er tørlagt alkoholiker og har et voldsomt temperament. En ven har hjulpet ham til jobbet som opsynsmand på hotel Overlook i Colorados bjerge, som hver vinter afskæres fra omverdenen, når sneen begynder at falde. Jack vil bruge vinteren til at komme på fode igen og få skrevet sit skuespil færdig. Med sig har Jack sin kone Wendy og sin søn Danny på 5 år. Danny har et særligt talent, som kokken Hallorann opdager, da familien ankommer til hotellet på sæsonens sidste dag. Danny kan skinne. Han kan finde ting, der er blevet væk, fornemme folks tanker - og han kan se ting, der sker i fremtiden. Hallorann kan også skinne lidt, og de to knytter en særlig kontakt, da Hallorann advarer Danny mod at opholde sig bestemte steder på hotellet. Overlook er nemlig ikke et helt almindelig hotel. I årenes løb er der sket en mængde mord, selvmord og ulykker her, og disse hændelser svæver stadig rundt i hotellets korridorer. Den første tid går alt dog godt. Jack får gang i skriveriet, og han og Wendy kommer tættere på hinanden igen. Kun Danny mærker, at der er noget galt, men som tiden går, bliver det også tydelig for Wendy. Selvom der ikke findes en dråbe spiritus i hotellet, begynder Jack nemlig at udvise de samme symptomer, som da han drak. Han bliver aggressiv, og det går op for Wendy, hvor isolerede de er i bjergene. Kings beskrivelse af Jacks gradvise nedbrydning er suverænt godt skrevet, og man sidder som læser og har både ondt af ham og skræmmes af hans karakterskift. Forholdet mellem ham og Danny er også meget smukt, så udover at være en yderst spændende thriller, kan man også læse den som en fortælling om mennesker, og hvor galt det kan gå, når en familie udsættes for stress og isolering

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788793166844
  • Udgivet:
  • 13. marts 2015
  • BLACK NOVEMBER
Leveringstid: Straks på e-mail

Beskrivelse af Ondskabens hotel

Jack Torrance bliver fyret fra sit job på Stovington Highschool pga. en uheldig episode med en elev. Han er tørlagt alkoholiker og har et voldsomt temperament. En ven har hjulpet ham til jobbet som opsynsmand på hotel Overlook i Colorados bjerge, som hver vinter afskæres fra omverdenen, når sneen begynder at falde.

Jack vil bruge vinteren til at komme på fode igen og få skrevet sit skuespil færdig. Med sig har Jack sin kone Wendy og sin søn Danny på 5 år.
Danny har et særligt talent, som kokken Hallorann opdager, da familien ankommer til hotellet på sæsonens sidste dag. Danny kan skinne. Han kan finde ting, der er blevet væk, fornemme folks tanker - og han kan se ting, der sker i fremtiden. Hallorann kan også skinne lidt, og de to knytter en særlig kontakt, da Hallorann advarer Danny mod at opholde sig bestemte steder på hotellet.
Overlook er nemlig ikke et helt almindelig hotel. I årenes løb er der sket en mængde mord, selvmord og ulykker her, og disse hændelser svæver stadig rundt i hotellets korridorer.

Den første tid går alt dog godt. Jack får gang i skriveriet, og han og Wendy kommer tættere på hinanden igen. Kun Danny mærker, at der er noget galt, men som tiden går, bliver det også tydelig for Wendy. Selvom der ikke findes en dråbe spiritus i hotellet, begynder Jack nemlig at udvise de samme symptomer, som da han drak. Han bliver aggressiv, og det går op for Wendy, hvor isolerede de er i bjergene.
Kings beskrivelse af Jacks gradvise nedbrydning er suverænt godt skrevet, og man sidder som læser og har både ondt af ham og skræmmes af hans karakterskift. Forholdet mellem ham og Danny er også meget smukt, så udover at være en yderst spændende thriller, kan man også læse den som en fortælling om mennesker, og hvor galt det kan gå, når en familie udsættes for stress og isolering

Brugerbedømmelser af Ondskabens hotel

  • Katrine M. 17. november 2021

    Fantastisk bog. Gribende lige fra starten. Jack Torrance er ikke en god person, tværtimod har han store problemer med alkohol og er hverken en kærlig ægtemand eller far, men der er en dyb kompleksitet over hans karakter, for man får hele tiden bidder igennem bogen om hvorfor han er som han er, og hvordan han er endt sådan. Hans søn, Danny, og hustru, Wendy, er også virkelig stærke karakterer. Danny er en meget indsigtsfuld og intelligent seksårig dreng, og Wendy er en beskyttende mor og viljefast kvinde. Måden de alle tre navigerer rundt i Hotel Overlooks overhængende farer på er umådelig interessant, og når man først åbner den her bog, så lægger man den ikke ned igen, før sidste side er læst.
    Det skal også lige siges at den rolle som Dick Hallorann kommer til at spille, får én til at holde oprigtigt meget af ham - fantastisk modstykke til Danny, da han har en mere moden og informeret tilgang til deres evner.
    Bogen her - den skinner! (næsten lige så meget som Danny)


Find lignende bøger
Bogen Ondskabens hotel findes i følgende kategorier:

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.