Bag om Opdateret
I Opdateret finder du brevet til Georg Brandes, talestykket Passiar,plus et udvalg af artikler og kommentarer i Kvinde og Samfundet og Brev til Menneskene. I brevet til Brandes forsikrer Helga Johansen, at hun ikke henvender sig på grund af ulykkelig kærlighed, at hun slet ikke er i stand til at fremkalde følelser af en sådan art, der er ikke noget hjerte at knuse.
Hun har dårligt ben som følge af en ulykke som barn, hun er halt, en krøbling, hvilket, mener hun, definitivt stempler hende som anderledes. Som følge af smerterne har hun oparbejdet et misbrug af opium. Hun forfalsker recepter og er dermed kriminel. Hun arbejder som lærerinde i almueskolen, men har sadistiske fantasier om sine elever og må opgive sit kald.
Det er at være udenfor. Sadist, pyroman, opiofag, sindssyg. Men den røde tråd hele vejen igennem er, uden svinkeærinder, opgøret med enhver form for autoritet. Om det er sindssygehospitalet eller andre instituioner, om de har mure eller ej, kobler hun magtens arrogance til det samme ene: manden-som-sådan.
Vis mere