Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”På date med en morder” er skrevet af pseudonymet Anna Ekberg. Anna Ekberg er ikke helt så feminin, som “hendes” navn lyder. Bag navnet gemmer sig de garvede forfattere, Anders Rønnow Klarlund (1971) og Jacob Weinreich (1972).
Forfatterne udtaler at Anna Ekberg er deres feminine side. I ”På date med en morder” er hovedpersonen, den Århusianske journalist 37-årige Iben. Iben er gift med hjernekirurgen Konrad. Iben har altid gerne villet have børn, men det er ikke rigtig lykkedes for parret endnu.
Ibens reaktionsmønstre er på visse steder temmelig ulogiske. Hele dating-verdenen i ”På date med en morder” vil jeg nærmest betegne som sex-dating og læseren skal ikke være sart overfor nogle meget ligefremme beskrivelser af Ibens oplevelser med dates og på sexklubber.
I ”På date med en morder” bliver læseren også præsenteret for kommerciel DNA-test på en ny og anderledes måde. ”På date med en morder” er bestemt en fantastisk velskrevet og nytænkende spændingsroman. Forfatternes research er, som altid, gennemarbejdet og yderst grundig, med en smule kunstnerisk frihed indlagt.
”På date med en morder” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen hvis du er til en sprudlende og anderledes spændingsroman.
Vurdering: 4/6 Roser
Krimiormen.dk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.© 2024 Bogreolen.dk Esromgade 15, 3. | 2200 København N | Danmark | CVR: DK43351621