Platons kvinde

I et fremtidigt Danmark, i et klimaforstyrret og varmeplaget København, lever en fraskilt og falleret professor et tilbagetrukket liv. Hans stille tilværelse kommer dog til en pludselig afslutning, da han ved et tilfælde støder på den efterladte og menneskelignende robot Olimpia. Et møde, som snart slører grænserne mellem virkeligt og uvirkeligt og fører ind i en mørk skyggeverden af jalousi, begær og bedrag. Ikke mindst da robottens mystiske og hemmelighedsfulde ejer dukker op og blander sig på stadig mere foruroligende og faretruende vis. Platons kvinde er en historie om livagtige skygger og skyggefulde eksistenser, der blandes og forenes i den enkeltes stadige rejse mod et meningsfuldt fællesskab.
Uddrag af bogen
Mens jeg gik fra den ene spøgelses-café til den næste, så jeg stadig Olimpia for mig og tænkte på dens klagende ord. ”Olimpia bange,” havde den sagt. ”Olimpia bange.” Men hvad kunne en robot vide om angst? Hvad kendte den til uro og frygt? Måtte man ikke være et menneske for at have disse følelser? Krævede de ikke virkeligt kød og blod? Jeg tog mig usikkert til panden og tørrede med håndfladen et par sveddråber væk. Hvor gerne jeg end ville, fandt jeg det vanskeligt at fælde en dom. I grunden vidste jeg intet om, hvilke følelser den kunne tænkes at have. Måske kunstigt liv også kunne frygte for sin eksistens? Måske Olimpia virkelig var bange?

Om forfatteren
Anders Kølleer født i 1979 og uddannet kunsthistoriker og filosof. Platons kvinde er hans anden roman i et forfatterskab, der også tæller fagbøger om kunst, filosofi og teknologi.