Reporteren Tintins oplevelser: Ottokars scepter

Ottokars scepter blev tegnet i sort-hvid i 1938-39 og første gang udgivet i albumform i Belgien i 1939. I 1947 ommonterede og i stort omfang nytegnede og farvelagde Hergé historien – men her er der tale om den ultimative, fundamentalistiske retroudgave i en teknisk kvalitet, der afspejler den oprindelige belgiske udgave så nøje som muligt: I sort-hvid, men med indsatte helsides farveplancher, indbundet med stofryg og lakeret forsidebillede.

De første ni Tintinhistorier, skabt mellem 1929 og 1941, eksisterede oprindelig kun i sort-hvid. Først senere ombrød og omtegnede Hergé dem og farvelagde dem til det velkendte format med 64 sider i farvetryk – bortset fra den allerførste historie, ”Tintin i Sovjetunionen”, som han lod være, som den var. Nu fås alle ni sort-hvide versioner endelig på dansk i en delikat retroudgave.

De sort-hvide Tintinudgaver fra 1930’erne anses af mange for at være selve grundbyggestenen for europæisk tegneseriekunst og ikke mindst det, der i dag kendes som den fransk-belgiske albumtradition, og som har fejret så store triumfer i de sidste halvtreds år i mange lande – ikke mindst Danmark.

De fundamentalistiske udgaver i sort-hvid kaldes også for Tintin unplugged – og det er, hvad det er: den rene og vildeste tegneserieenergi, der trods næsten hundrede år på bagen fortsat i dag kan læses med stort udbytte. Den rå Hergé uden filter, begyndelsen på alting, så at sige. Grundlaget for Hergés livsværk, der blev en form for krønike om det tyvende århundrede, et katalog over samtidens kulturer, og på mange måder en spejling af Hergés eget liv gennem tre fjerdedele af hans århundrede.