Rød helikopter

I Rød Helikopter er døden nærværende. Jeget, den kvindelige stemme, mister sin unge datter til sindsforvirring og skizofreni. Sorgen følger efter, ligesom forræderi og forvirring, og det er så alvorlige emner, hvori præcision og humor bærer det igennem.

Karen Bergholts Rød Helikopter er en balancegang i livet, et forsøg på at opretholde retningen i tilværelsens og sprogets sammenstyrtninger. Det er barndommens overmodige fodfæste i trækronerne; fra gren til gren, sikkert, opad, der sameksisterer med den modne kvindes natteønske om at forsvinde, at køre ind i vejværnet på motorvejen. Det er et liv uden retning, hvor kvinden bliver forladt af elskeren, en stoledans, med én deltager og ingen stole.

Rød Helikopter er en digtcyklus, der vækker mindelser om J.P. Jacobsens arabeske lyrik, men gør det i en moderne form, hvor tragedien og minderne bliver båret smukt ind i sproget. Rød Helikopter er en hvirvel, et frit svæv.