Sayakas saga

I denne bog, den første af i alt tre planlagte, følger vi pigen Sayaka fra omkring 13-14-årsalderen. Hun har indtil da levet et trygt liv sammen med sin mor, lillebror Taya og sin duomor (mormor). Hendes far er forsvundet under en handelsrejse for to-tre år siden. På grund af nogle særdeles dramatiske hændelser forsøger hun at flygte sammen med sin lillebror. Efter en farefuld færd lykkes det at komme frem til en større markedsby, hvor de to søskende slår sig ned sammen med en tam ulveunge, de har mødt på deres vej. Deres liv er problematisk. De har lidt penge med, men skal have noget at leve af på sigt. Sayaka er ikke klar over, hvor dygtig hun er. De første salgsdage på markedet bliver en succes, og på kort tid bliver hun en succesfuld iværksætter på trods af de mange farer. Vi kommer ind i en verden, som fortæller om familieforhold, der kan være spegede, men dyrebare, hvor hjælpsomhed og nærhed er berigende, men vi oplever også, hvor let kærligheden kan knuses på grund af racisme og iskoldt had, ligesom vi – i bogens sidste del – kommer ind på homoseksualitet.

Uddrag af bogen
Som de traskede der gennem skoven, standsede Taya pludselig med et ryk. Han lagde fingeren på læben, for at hun skulle tie stille. Han lyttede og trak forsigtigt Sayaka væk fra stien om bag lidt krat, hvor han stille lagde sig på maven, samtidig med at han trak hende ned. Det var på høje tid. Nu kunne hun også høre hestehove fra flere heste. De kunne skimte en flok på syv ryttere, som spejdede ind i skovtykningen uden at få øje på dem. Da de var så langt væk, at de kunne snakke stille sammen, spurgte Taya:
”Hvad tror du, de ville? … Ledte de mon efter os? Det var da Manniakker, ikke, Yaka?”
”Det var svært at se, men jeg tror det … Måske ledte de efter os, jeg aner det ikke, men måske.” Hun ville ikke gøre ham mere bange, end han allerede var, ved at fortælle ham, at hun regnede med, de netop ledte efter især ham.
Om forfatteren
Pau Døssing, eller bare Pau, som hun foretrækker at blive kaldt, er ikke just en ung kvinde. Hun har hele sit liv skrevet – til skrivebordsskuffen. Hun har læst på Esbjerg Lærerseminarium, men har kun brugt sin læreruddannelse i 14 år, fordi ægteparret købte et hotel, hvor de desværre måtte dreje nøglen om efter nogle år. Derefter havde de – med succes – restaurant ved vestkysten. Hun maler også. Omslaget er et af hendes billeder.Hun er gift med Per og havde et enkelt barn, som døde af kræft for tolv år siden. Hun havde sikkert ikke turdet forsøge at få noget udgivet, hvis ikke hun havde mødt sin gamle dansklærer fra gymnasiet, som hun fortalte, hun havde skrevet en bog. Læreren læste Sayakas saga og opfordrede hende kraftigt til at forsøge at få den udgivet.