Simons magiske pude

”Simon!” brøler mor igen rasende.
”Jeg har snart fået

nok af dine skarnsstreger! Du
giver mig grå hår i hovedet!

Det er din skyld, at jeg får en ny
rynke hver

evig eneste dag!”



Simon
Strand kommer ikke særlig godt ud af det

med sin
mor. Simon er lidt doven, og det driver hans

krævende
mor, der altid skælder ud, til vanvid. Især

fordi
Simons søster er et flittigt og artigt mønsterbarn.

Selv synes
Simon ikke, at nogen har så fæl og

næsvis en
stræber til søster som ham. Ingen niårig

dreng
burde straffes med en sådan ulykke.

Men på én
nat ændrer alt sig. Det eneste, der skal til,

er en
gammel, tyndslidt pude.