Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Skadestuen

Bag om Skadestuen

Katarina Ershanov har mistet sin mand og er alene med sin mor og sit lille barn i Karshi, Usbekistan. Pludselig mister hun også sit job som skolelærer og må finde på noget drastisk, hvis resterne af familien skal overleve. Hun reflekterer på en annonce hvor den usbekiske ambassade i Prag søger en engelsklærer til de ambassadeansattes børn. Hun får stillingen og rejser til Prag, men der er ikke nogen usbekisk ambassade. Der er til gengæld et bordel af den bedre slags, Skadestuen. Her betjener hun i gennemsnit femten mænd om dagen i to år, indtil det lykkes hende at undslippe til et mere raffineret fængsel lidt længere henne ad gaden, hvor hun under konstant bevogtning af mænd af forskellig støbning desperat leder efter en vej hjem. Men en kvinde der ikke officielt eksisterer, som hverken har pas eller penge eller nævneværdigt held, har brug for at udvikle de samme egenskaber som sine fangevogtere for at kunne undslippe med livet og pengene i behold. »Susanne Staun har evnen til at tegne miljøer og personer, så selv det mest utrolige ikke bare bliver troværdigt, men får liv og indre logik« Hans Larsen, Ekstra Bladet »Handel med kvinder er et verdensomspændende problem, en tragedie af så store dimensioner, at den er svær at rumme. Men Susanne Staun har med denne roman gjort det lettere at fatte, hvad der sker.« Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten »Susanne Staun sætter i den grad i sin nye roman spørgsmål ved menneskelige motiver, at ingen sandheder mere kan tages for givet ... Den psykiske smerte får uhyggeligt fysisk nærvær som overalt i læsningen af denne forfatter.« Niels Houkjær, Berlingske Tidende »Først og fremmest er SKADESTUEN en absolut vægtig, men altgennemtrængende trøstesløs beretning om trafficking med stort, beskidt T. Så nådesløs på den alt for sandsynlige måde ... Susanne Staun har skrevet en overmåde tankevækkende roman, der lige så vel kan læses som et velkomment indlæg i den verserende debat om prostitution og trafficking. Læs den, som du vil. Men læs den endelig!« Leonora Christina Skov, Politiken »Romanen er en krystalklar og -skarp indignationsroman ... vendt mod slavehandel, der trives rundt om i Europa og også i idyllen DK, men det er også en sindssygt tæt og koncentreret spændingsroman ... og en overbevisende og kompromisløs skildring af, hvordan og med hvilken sjæleråhed det uoverlevelige overleves ... Det er Stauns niende fremragende roman i træk, med og uden genre, siden hun debuterede i 1998. Det er altså godt gået, og hvad er det, jeg plejer at sige: Blæs den til bestseller!« Lars Bukdahl, Weekendavisen »Fremragende ... Lad dem, der stadig ser prostitution som udtryk for frisind og lyst, læse SKADESTUEN.« Marie Louise Kjølbye, Information »Hårrejsende læsning.« Kasper Lezuik Hansen, Kristeligt Dagblad

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788702364651
  • Udgivet:
  • 24. januar 2022
  • BLACK NOVEMBER
Leveringstid: Straks på e-mail

Beskrivelse af Skadestuen

Katarina Ershanov har mistet sin mand og er alene med sin mor og sit lille barn i Karshi, Usbekistan. Pludselig mister hun også sit job som skolelærer og må finde på noget drastisk, hvis resterne af familien skal overleve.
Hun reflekterer på en annonce hvor den usbekiske ambassade i Prag søger en engelsklærer til de ambassadeansattes børn. Hun får stillingen og rejser til Prag, men der er ikke nogen usbekisk ambassade. Der er til gengæld et bordel af den bedre slags, Skadestuen. Her betjener hun i gennemsnit femten mænd om dagen i to år, indtil det lykkes hende at undslippe til et mere raffineret fængsel lidt længere henne ad gaden, hvor hun under konstant bevogtning af mænd af forskellig støbning desperat leder efter en vej hjem.
Men en kvinde der ikke officielt eksisterer, som hverken har pas eller penge eller nævneværdigt held, har brug for at udvikle de samme egenskaber som sine fangevogtere for at kunne undslippe med livet og pengene i behold.
»Susanne Staun har evnen til at tegne miljøer og personer, så selv det mest utrolige ikke bare bliver troværdigt, men får liv og indre logik«
Hans Larsen, Ekstra Bladet
»Handel med kvinder er et verdensomspændende problem, en tragedie af så store dimensioner, at den er svær at rumme. Men Susanne Staun har med denne roman gjort det lettere at fatte, hvad der sker.«
Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten
»Susanne Staun sætter i den grad i sin nye roman spørgsmål ved menneskelige motiver, at ingen sandheder mere kan tages for givet ... Den psykiske smerte får uhyggeligt fysisk nærvær som overalt i læsningen af denne forfatter.«
Niels Houkjær, Berlingske Tidende
»Først og fremmest er SKADESTUEN en absolut vægtig, men altgennemtrængende trøstesløs beretning om trafficking med stort, beskidt T. Så nådesløs på den alt for sandsynlige måde ... Susanne Staun har skrevet en overmåde tankevækkende roman, der lige så vel kan læses som et velkomment indlæg i den verserende debat om prostitution og trafficking. Læs den, som du vil. Men læs den endelig!«
Leonora Christina Skov, Politiken
»Romanen er en krystalklar og -skarp indignationsroman ... vendt mod slavehandel, der trives rundt om i Europa og også i idyllen DK, men det er også en sindssygt tæt og koncentreret spændingsroman ... og en overbevisende og kompromisløs skildring af, hvordan og med hvilken sjæleråhed det uoverlevelige overleves ... Det er Stauns niende fremragende roman i træk, med og uden genre, siden hun debuterede i 1998. Det er altså godt gået, og hvad er det, jeg plejer at sige: Blæs den til bestseller!«
Lars Bukdahl, Weekendavisen
»Fremragende ... Lad dem, der stadig ser prostitution som udtryk for frisind og lyst, læse SKADESTUEN.«
Marie Louise Kjølbye, Information
»Hårrejsende læsning.«
Kasper Lezuik Hansen, Kristeligt Dagblad

Brugerbedømmelser af Skadestuen



Find lignende bøger
Bogen Skadestuen findes i følgende kategorier:

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.