Bag om Skandale i Hollywood / I krig og kærlighed
Skandale i Hollywood
Gwen McCord flygter fra Hollywood og sin filmstjernestatus en gang for alle pga. paparazzifotografernes og journalisternes konstante jagt efter hende. Hun får skabt sig et nyt og harmonisk liv på en øde hesteranch, og hun vil aldrig mere tilbage til den urealistiske plastikverden, hun levede i før.
Men så dukker Luc Hudson op. Luc, en pr-konsulent i filmbranchen, har et forslag til hende. For at undgå en stor skandale, der involverer Gwens søster, og aflede pressens opmærksomhed bør Gwen og Luc forlove sig. Men det betyder, at Gwen kommer i kameraernes søgelys igen. Kan hun klare det – selvom det er for hendes søsters skyld? Eller er det den sexede Luc, som lokker hende?
I krig og kærlighed
Smukke, sexede og benhårde … Antonio Moretti og Nathalie Vallerio er begge hårde forhandlere for deres familiers firmaer. Og de ved, hvordan man udnytter sit udseende og charme for at distrahere modparten. Der er meget, der står på spil, og ingen af dem vil give sig en tøddel.
Da de ikke kommer nogen vegne, må de bruge deres fantasi. Og det varer ikke længe, før de opdager, at der findes betydeligt bedre ting at lave i et konferencerum end at diskutere forretning …
Vis mere