Bag om Skriv og bliv læst
Sproget er et vigtigt konkurrenceparameter og bør derfor sættes i fokus af flere grunde. Internt er det vigtigt, fordi medarbejderne skal kunne kommunikere hurtigt og problemfrit med hinanden. Det er med til at skabe en god arbejdsplads, hvor man kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Eksternt er det vigtigt, at kunderne forstår, hvad man skriver til dem, første gang, de læser teksten, og derved føler, at de bliver taget alvorligt. Men hvordan gør man det?
Det hjælper Skriv og bliv læst med. Bogen dækker alt fra referater og e-mail over rapporter, pressemeddelelser og breve til blogindlæg. Den er grundig, let at gå til og giver et hurtigt overblik. Fokus er på, hvordan du som afsenderen tager hensyn til din modtager – og hvordan modtageren opfatter det, du skriver.
Bogen har kapitler om:
Tag hensyn til din modtager
Hvordan kommer du i gang med at skrive?
Forskellige typer af tekster
Skriftlig argumentation
Sådan sætter du tegn
Ordklasser
Skriv uden fejl
Layout
Dansk til debat
Blogindlæg
Skriv og bliv læst er opslagsværket, du bør have stående på dit kontor. Dermed er det ved hånden, hver gang du kommer i tvivl om den bedste måde, du kan formulere dig på.
Dette er en helt ny og opdateret udgave af bestselleren Skriv og bliv læst – denne gang med helt nyt layout og nye illustrationer.
Vis mere