Skyggebarnet

Jo… Alle sagde, det var min skyld. Havde mareridt i 10 år. Ingen hjalp mig. Var så ensom, præget af volden på min skrøbelige sjæl. PTSD som teenager. Du gjorde mig uønsket i mit eget liv. Jeg var ikke din søn, og kun ham ville du. Han var alt, hvad du ønskede dig. Den tomme succes, som du avlede på. Jeg var aldrig god nok, fordi jeg var din datter, et hunkøn. En succes. Aldrig ønsket. Aldrig villet have mig. Kun en ting at misbruge for dine egen fornøjelses skyld. Du vidste præcis, hvordan du skulle ramme mig: på min længsel efter min egen mor. Knus, kram og anerkendelse. At jeg er din datter Du fik mig til at føle mig beskidt og uelsket. Kun en død ting. Forladt … Nu skal jeg leve. Jeg vil leve. Jeg er en overlever …
Uddrag af bogen
Hun blev født i 1983, nærmere den 16. december op til jul, kun et lille barn og tvilling til en bror. Tvillingen blev født fem minutter før, så han kom først. Altid først. Det fortalte moren altid, og hun gjorde et stort nummer ud af det, mens hun fortalte det. Men broren fik særeje og privileger. For moren havde kun ønsket sig en dreng. En dreng, hun kunne kontrollere og styre i kraft af det kaos, som lå dybt i hendes indre. Og hendes datter, hans tvilling? Bare en ”ting”, uden sjæl, blottet for kærlighed, som skulle straffes og føle, at hun aldrig var elsket. Moren brugte hele sit liv på at få sin eneste datter til at føle, hun aldrig var elsket, på grund af noget så simpelt som jalousi, der gemte sig i morens tomme sjæl. Hun var blottet for moderkærlighed til sin eneste datter …
Om forfatteren
Malou Alstrøm (f. 1983) har skrevet siden 2013 og skriver primært socialrealisme, fantasy, drama, noveller og fiktive kærlighedsromaner. Der skrives om store emner som voldtægt og følgerne heraf og moralkomplekset hos en mand. Det er blandt andet blevet til serien Skygger i Nihil, bøgerne Antebellum – før daggry og Blodets hvisken.