Efter succesen med essaysamlingen “Dette er vand” fra 2014 har Claus Bech nu oversat et i størrelse tilsvarende udvalg af David Foster Wallaces noveller.
Novellerne har den samme sælsomme svæven mellem det tragiske og det komiske som forfatterens essays. Og ligesom i ’Dette er vand’ er skønlitteraturens vigtigste funktion at pege på en “vej ud af ensomheden”. I ‘Oktet’ fx udpeges veje for det mellemmenneskelige i form af en pop-quiz, der opstiller og beder os om at forholde os til forskellige situationer, der kalder på empati for medmennesket. Desværre må forfatteren skrotte flere af de opstillede situationer, og det hele er tæt på at falde fra hinanden i den eksperimenterende tekst.
Novellesamlingen indledes og afsluttes desuden af to depressionsnoveller, som endnu engang minder os om David Foster Wallaces tragiske selvmord i 2008.
Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
