Status 2020

Samling af Arne Herløv Petersens indlæg på Facebook i året 2020. Året var præget af corona-pandemien og valget i USA, men der blev også tid til iagttagelser og meninger om politik og natur, litteratur og dagligdagens tildragelser - og meget andet.
Et eksempel kunne være:
Hvis jeg ser tilbage på de bøger, jeg hare læst de sidste tyve-tredive år, er det et meget broget kludetæppe.
Jeg læser en del ældre litteratur. Der er fra disse perioder en overvægt af mandlige forfattere, men jeg har forsøgt at skabe en vis ligevægt i det, jeg læser, og jeg har læst kvindelige forfattere fra Sapfo, Sei Shonagon og Shikibu Murasaki over Jane Austen og søstrene Brontë til moderne klassikere som Virginia Woolf og Nathalie Sarraute.
Jeg har i mine udgivelser af e-bøger forsøgt at sætte lys på oversete kvindelige forfattere fra tidligere perioder, og har f.eks udgivet bøger af samtlige de kvindelige forfattere, Pil Dahlerup nævner i sin epokegørende disputats, og prøvet at skabe opmærksomhed om glemte og efter min mening meget betydelige forfattere som Inga Nalbandiàn. De fleste af disse forfattere er for øjeblikket kun umiddelbart tilgængelige gennem mine e-bogudgaver.
I den nye litteratur, jeg læser, er der vel omtrent ligevægt mellem kønnene. Jeg vil gerne følge lidt med i, hvad der foregår her og nu - også i den danske litteratur - så jeg læser altid et udvalg af årets bøger. I år har jeg således med stort udbytte læst nye bøger af Solvej Balle, Stine Pilgaaard og Asta Olivia Nordenhof. Jeg har nok læst flere nye danske bøger af kvinder end af mænd, for dem er der flest af.
*
Jeg har disse hovedsynspunkter:
1. Der er ikke grund til konkurrence og brødnid mellem forfattere, for der er plads til alle. Enhver har sin egen, individuelle stemme. Læseren foretrækker naturligvis nogle stemmer frem for andre, men det er ikke muligt at opstille lister, hvor forfattere bliver nummer et, to eller tre. Litteratur er ikke hækkeløb, der er forfattere til enhver læserskare.
2. Enhver forfatter kan skrive om hvad som helst. Man skal ikke finde sig i mundkurv - som når nogle vrænger "kulturel appropriation", hvis man skriver om et andet køn eller en anden etnisk gruppe. Man kan skrive om hvad som helst og hvem som helst. Man kan godt skrive om en Quasimodo uden selv at være en pukkelrygget dværg. Man kan skrive om Madame Bovary uden at være kvinde eller om Orlando uden at være transkønnet.
2. Monokultur er ikke godt - hverken i naturen eller i litteraturen. Det er bedst, når hundrede blomster blomstrer. Det er bedre med mangfoldighed end med ensretning.
3. Som læser synes jeg, det er spændende og givende at læse bøger skrevet af mennesker af forskellige køn og med forskellige seksuelle orienteringer, bøger skrevet om/af mennesker fra forskellige sociale lag, forskellige tider og steder,
4. Det er netop det mirakuløse ved litteraturen, at den gør det muligt at gå ind i andre mennesker, se med deres øjne og tænke deres tanker. Til daglig går vi rundt mellem hinanden, lukket ind i vores hylster af hud. Når vi læser, flyder vi over i de andre og de ind i os.
5. Af alt det følger, at jeg ville anse det for en ulykke, hvis der *kun* blev udgivet bøger skrevet af mennesker af ét køn, fra én socialgruppe eller aldersgruppe eller etnisk gruppe. Jeg vil have det hele - broget og mangfoldigt.
6. Man skal ikke tilstræbe absolut, matematisk lighed. Det er overflødigt og umuligt og ville skabe kunstige begrænsninger. Men der skal være mulighed for at vælge i et stort og broget udbud.