Bag om Tarzan - Dronningen af opar
En flok banditter tror fejlagtigt, at Tarzan er død, og de ser deres snit til at røve den hemmelige by Opars skatkammer. Men Tarzan, junglens beskytter, lever i bedste velgående, og han har ikke tænkt sig at lade dem slippe afsted med skattene.
Tarzan vokser op i den afrikanske jungle blandt en flok aber. Han dukkede først op i romanen "Tarzan, abernes konge" i 1912, og siden er det blevet til 26 bøger, hvori hans skaber, Edgar Rice Burroughs, fortæller den ene fantastiske historie efter den anden om Tarzans eventyr i junglen og hans møder med civilisationen. Mange andre forfattere såvel som filmskabere har senere gjort brug af Edgar Rice Burroughs‘ klassiske figur.
Den amerikanske forfatter Edgar Rice Burroughs (1875-1950) er bedst kendt som skaberen af junglehelten Tarzan, men hans omfattende forfatterskab spænder vidt over mange forskellige genrer, heriblandt western, adventure, fantasy og science fiction.
Vis mere