Bag om Tarzan og den skjulte by
En ung mand er forsvundet i den afrikanske jungle i et forsøg på at finde en sagnomspunden diamant. Hans familie beder Tarzan om hjælp til at finde ham, men det bliver ikke en nem opgave for den liansvingende helt. Der er nemlig også andre skattejægere på udkig efter diamanten, og de skyr ingen midler for at nå deres mål.
Tarzan vokser op i den afrikanske jungle blandt en flok aber. Han dukkede først op i romanen "Tarzan, abernes konge" i 1912, og siden er det blevet til 26 bøger, hvori hans skaber, Edgar Rice Burroughs, fortæller den ene fantastiske historie efter den anden om Tarzans eventyr i junglen og hans møder med civilisationen. Mange andre forfattere såvel som filmskabere har senere gjort brug af Edgar Rice Burroughs‘ klassiske figur.
Den amerikanske forfatter Edgar Rice Burroughs (1875-1950) er bedst kendt som skaberen af junglehelten Tarzan, men hans omfattende forfatterskab spænder vidt over mange forskellige genrer, heriblandt western, adventure, fantasy og science fiction.
Vis mere