Testamente & Blomsterdigte

I Testamente, samlingens første del, er der plads til det fabulerende, der er en vis humoristisk distance, det vil sige: der er overskud, blomster i overflod. Som i skyggen af det store pæretræ, når man tager sig et hvil og den ældre taler til den yngre: Ja, ja. Så nåede vi da så langt.
Det handler om at finde mening i en uforståelig verden. Uden panik. Vi må elske selv det, vi ikke forstår. Vi lever i et sanseligt mirakel, naturens, kærlighedens mirakel, men vi er svage, der er en tilbøjelighed til, at øjeblikket bliver frastjålet os af det moderne liv, hvor alt koster penge. Blomsterdigte, samlingens anden del, er knappe aforisme-lignende og umulige. Og meget meget smukke. Og modige.