Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
- A New History of Humanity
The Dawn of Everything er den seneste og sidste udgivelse fra antropologen David Graebers hånd. Desværre. Graeber var en dybt original forsker og denne bog er et værdigt punktum. Bogen er som titlen antyder vanvittigt ambitiøs- The Dawn of Everything'. Med undertitlen: 'A new history of humanity'. Det bliver ikke større. Men den holder, hvad den lover: Den er stort tænkt og godt argumenteret og rejser helt nye spørgsmål til den måde, vi normalt forstår verden og historien på. Grundargumentet er, at historien er skrevet fra et bestemt Vestligt perspektiv, hvor udviklingen har været entydig. Jæger samler samfund var egalitære, men efter agerbruget opstod ulighed. Men den fortælling er forkert. Ved at trække på antropologisk og arkæologisk forskning får forfatterne overbevisende demonstreret, at der har været en langt større variation i den måde man har organiseret sig på i samfund. Både i den forstand at ulighed har eksisteret i jæger-samler samfund og i den forstand, at mere egalitære former har været udbredt også i agerbrugssamfund. Pointen er for det første, at mennesket til alle tider har eksperimenteret med måder at indrette sig på og for det andet giver dette håb og nye fingerpeg om, hvor vi kan lede og finde inspiration i en tid med klimakrise og ulighed, hvor det bliver mere og mere klart, at vi er nødt til at tænke vores samfund på helt andre måder.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.© 2024 Bogreolen.dk Esromgade 15, 3. | 2200 København N | Danmark | CVR: DK43351621